tirsdag den 25. juni 2013

Pølse-party (i provinsen)

Jeg har en virkelig stor svaghed overfor pølser. Jeg ÆLSKER dem. Selv om det ikke er verdens sundeste mad. Jeg kunne spise det hver uge - svensk pølseret, gryderetter med cocktailpøler, pølsehorn, wienersalat, hot dogs, grill pølser, you name it - jeg spiser det!
Jeg bruger gerne en del penge på kvalitetspølser. Det smager bare bedre. Især når man griller. Er vild med alle slags smag/fyld osv. Derfor havde jeg heller ingen betænkeligheder ved at sige ja til at teste en kasse med pølser fra Kokkens Favorit plus et par chilisaucer og olier.

Jeg har fået tilsendt en kasse med følgende lækre sager:

Pølser fra Kokkens Favorit:
  • Frankfurter
  • Chilipølser
  • Ost/paprikapølser
  • Brunchpølser
  • Rød Knæk
  • Medister med ramsløg og svampe 


Desuden:
·      3 chilisaucer fra ChuChum i forskellig styrke og 1 chilimarmelade  
·      Rapsolie fra Gunnashøj - 1 med basilikum og 1 med ramsløg




Den perfekte kasse til den grill-fødselsdags-fest i søndags, hvor #ældstesønnen fyldte 12 år. Menuen var burgere, med pommes frites og pølser som 'sideorder'.   



Det kan være en fordel at sætte brunch-pølserne på pinde,
nu man skal grille dem :-)




Lækkerierne





Pølser og chili - yum


Der var bred enighed blandt de nogle-og-30 gæster (ja, vi er en stor familie) om, at pølserne smagte rigtig, rigtig godt.

Selv fik jeg smagt en medister, som jeg ikke rigtig var så begejstret over. Jeg synes ikke rigtig den smagte af noget, men var fin i kødet og ikke for fed. 

Til gengæld vil jeg sige, at oste-pølsen helt klart er den bedste oste-pølse, jeg nogensinde har smagt (og det siger jeg ikke kun fordi jeg har fået pølserne gratis!). Der var andre til festen, der også var særlig begejstret over oste-pølserne. I hvert fald forsvandt de meget hurtigt. Det samme med chilipølserne, som jeg desværre ikke nåede at smage. Børnene var godt tilfreds med de røde pølser og der var ikke mange rester tilbage.

Nogle gæster vovede sig ud i ren chilisauce, men de fleste var dog rigeligt tilfreds med den chili-mayo jeg havde blandet (jeg forudser, at den bliver en fast følgesvend på bordet hen over sommeren - den blev rigtig god). De er stærke, de chili-glas - selv de milde - men gode.

Jeg er vild med stærke sager, men måtte give op på den stærkeste. Jeg kan ikke spise den som den er, men tænker at det der ikke går til chili-mayo, kan bruges i gryderetter, spaghetti-sovs osv., rørt med lidt creme fraiche til en god dressing eller i noget smør til en god bøf.

Olierne og marmeladen fik vi ikke prøvet, men da sommeren byder på masser af blandede salater, som kommer olierne nok i brug til noget olie-eddike dressing.


Efter festen: I går fik vi testet chili-marmeladen, som jeg havde glædet mig meget til. Den var (også) god og fin i balancen mellem det søde og stærke. Jeg spiste den oven på knækbrød med ost, som en helt almindelig marmelade. Tænker at den også vil være god som dip eller tilbehør til f.eks. en god kotelet.

 
Dette er et sponsoreret indlæg. Jeg har fået produkterne gratis herfra, men bedømmelsen af dem, er helt min egen ;-) Alle fotos er taget med Iphone 4S.

Info: Kokkens Favorit bruger udelukkende de bedste udskæringer af dansk og svensk kød, krydderierne er naturlige og alle ingredienser er af den bedst mulige kvalitet. Produkterne indeholder ingen kunstige aromaer, og alle røgvarer ryges over bøgeflis.

Produkterne kan købes i SuperBest.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Giv mig dine tanker...