Jagten på det perfekte liv

I lørdags var jeg til en dejlig 40-års fødselsdag, hvor et par af talerne handlede om at fødselaren (en kvinde) - og egentlig også vi andre- skulle prøve at lade være med at gå så meget op i, om huset nu var pinlig rent, om ungerne var ny-vaskede og om maden var perfekt lavet mv. når der kom gæster. 

At vi alle kunne have godt af, at droppe facade-spillet og acceptere, at vi ikke er perfekte og at det faktisk er ok. At man (vi) er gode nok, som vi er. At vores gæster ikke kommer forbi for at se et hjem som i Bo Bedre, men for at have en hyggelig aften/dag med mennesker de holder af.

Jeg tror, at mange kvinder kan nikke genkendende til at stresse rundt en hel eftermiddag (eller mere) for at gøre rent, rydde op, lave mad osv. med det mål at præsentere et 'perfekt' hjem, når gæsterne ringer på døren. Jeg kender i hvert fald en del af dem (jeg er nogle gange også selv en del af dem).  

Jeg er dog blevet meget bedre til at se stort på nullermænd. Jeg tænker, at mine gæster kommer for at besøge mig for mit selskabs skyld og ikke mit hjem eller den vin, jeg serverer til maden. Det betyder ikke, at jeg ikke gerne vil gøre noget ud af det, når jeg får gæster. Jeg vil gerne lave 3-retters menu og præsentere et renskuret hjem og nogle gange lykkes det og andre gange ikke. Det vigtigste er accepten af, at begge dele er godt nok!

Et par af mine veninder og jeg har f.eks. indset at det med at ses, bedst kan ske i hverdagen. Så derfor kommer de forbi lidt i spisetid - den ene med tilbehør/salat og den anden med drikkevarer, mens den tredje har til opgave at få bikset noget mad sammen a la nem pastaret, pizza eller gryderet. Nogle gange er der børn og/eller mænd med ved bordet, andre gange er det kun os 3. Det handler nemlig ikke om andet end at ses og få snakket og opdateret hinanden på vores liv. Derfor er reglen også, at efter kaffen (omkring kl. 22), så er det der, vi skrider hvert til sit. Og ikke én gang har jeg opdaget, om den vi var hos, havde gjort rent eller ej.

Vi kvinder skal blive bedre til at slappe lidt af og tage tingene med ro. Til at finde ind i kernen af, hvorfor vi ses. Være bedre til at være i nuet og ikke jagte det perfekte. Opfordringen er hermed givet videre :-)