Comfort foods

Engang læste jeg i en af Nigella Lawsons kogebøger, at hun spiste kold kødsovs direkte fra køleskabet, når hun var nedtrykt (til hendes mands fortrydelse).

Mit svaghed ligger i kridhvide boller med tandsmør, pasta i alle afskygninger (dog helst med flødesovs), ost, pølser og chips. Jeg prøver at holde mig fra det, men det er disse ting, jeg falder tilbage til, når jeg synes, jeg har det hårdt/skal trøstespise/vil belønne mig selv.

Jeg er ikke sart mht. mad og kan spise 'underlige' ting på underlige tidspunkter. Jeg har før præsteret at spise left-over lagkage til morgenmad, pizza rester (også til morgenmad), cornflakes til aftensmad osv.

Min absolut største comfort food er min mormors svensk pølseret. Den er ikke lavet som almindelig svensk pølseret. Faktisk ved jeg ikke, hvorfor retten her, hedder det. Men sådan har det været hele min barndom. Den består i noget svitset løg og pølsestykker, der blandes med kogt makaroni, ketchup, sukker og kværnet peber og varmes igennem. Det smager af barndom. Jeg kan spise det morgen, middag og aften uden problemer. Og flere gange om måneden. Det bedste er at finde en rest i fryseren og kunne spise den til frokost.   

Jeg kender flere kvinder, der sværger til chokolade og/eller Nutella. Andre er til kartoffelmos eller kage. Hvad med dig? Har du nogle comfort foods?

Mini-makeover

Da jeg var i Barcelona, var jeg så heldig, at der var tid til, at jeg kunne sætte mig i stolen hos MAC og få en af deres make-overs. Jeg har aldrig haft tid fået taget mig sammen til at gøre det i Danmark (man kan jo bl.a. få det gjort i Magasin).

Generelt er jeg ikke én, der bruger meget make-up. Jeg bruger hverken foundation, primer, BB-creme, læbestift mv. til hverdag. Ikke fordi jeg ikke synes, jeg godt kunne bruge det (og sikkert fik en pænere og mere ensartet hud af det), men mere tiden. Plus jeg er sådan én der gnider mig i ansigtet, når jeg er træt, hvilket ikke er helt optimalt med en masse make-up.

Anyways, jeg fik lagt en fin make-up hos MAC. 'Make-up damen' var meget lyttende og lagde en helt fin (og for hende afdæmpet) make-up. Det tog vel omkring en times tid. En dejlig time, hvor jeg kunne sidde og slappe af og lade mig forkæle. Hvor andre tog stilling til, hvilken øjenskyggefarve, jeg skulle have på (endte med brun og lilla) og hvor hun sørgede for, at jeg ikke fik skinnende hud eller højrød læbestift.

Resultatet kan du se her:
(bær over med kvaliteten - og mine ansigtsudtryk - de er taget med min IPhone) - (og i Julias kloge Blogbog, kan man læse, at man gerne må være personlig og sætte billeder af sig selv på bloggen... Med mindre man kører en anonymiseret blog - det tror jeg ligesom faldt til jorden for mig tidligere i år)

 

 

 

 

Går du med tanker om en make-over eller kan du godt lide at blive forkælet, så vil jeg varmt anbefale det. Fidusen med MAC er nemlig, at du betaler et beløb for at få din make-over, som du så bagefter kan konvertere til produkter. Jeg købte begge skygger og en mascara bagefter.

 

 

Dette indlæg er IKKE sponsoreret - bare en anbefaling fra mig til dig.



Kun i 2605

Det er kun i 2605:

• at man kan gå på biblioteket og rent faktisk låne denne bog med det samme. Uden kø! (Der er åbenbart ikke andre bloggere i 2605 end mig).
• at man kan møde folk (mænd) på gaden, der stadig går i shorts.
• at busserne har været permanent forsinkede siden efterårsferien sluttede. (Måske chaufførerne stadig holder lidt ferie?).
• at man på hele vejen til arbejde og igen hjem fra arbejde, bliver overrendt af super hurtige løbere (kun for at prikke til ens dårlige samvittighed).

PS. Dette indlæg indeholder spor af nødder ironi og ja, overdrivelse fremmer forståelsen.

Ny anbefaling - læs

Jeg har før anbefalet nogle blogs, jeg var begyndt at læse fast. I dag vil jeg anbefale Amiras blog. Det sjove ved Amira er, at hun ikke er startet som blogger før i denne måned. Til gengæld har hun været ret så aktiv på Instagram i lang tid. Og det har helt klart betydet, at jeg også læser hendes blog. For Amiras 'insta-blogging' er/har været god. Amira og jeg deler skæbne, af begge at have optrådt på landsdækkende TV (hun på et meget mere personligt plan) og så er vi begge meget tøj-glade. Hun er mor til de skønneste tvillingepiger og et glad væsen! Så derfor - sus forbi hende. Jeg tror, du vil synes om det (og hun kan selvfølgelig også følges på Instagram - @amirahelene).


Generelt har jeg det sådan, at når jeg opdager nogle nye blogs, så ved jeg ret hurtigt, om det er en blog, jeg gider læse/kigge ind til igen. Jeg vil gerne læse med der, hvor man får en fornemmelse af mennesket bag bloggen. Det lidt personlige (men det gør ikke noget, hvis bloggen er anonymiseret). Men altså, der skal gives lidt af én selv. Jeg skal kunne fornemme afsenderen. De er de blogs, jeg synes bedst om.

Og så er min blogliste blevet opdateret! Her er masser af hvad jeg ellers læser med på. Nogle blogs har jeg læst i flere år - siden jeg selv begyndte at blogge. Nogle er 'store' blogs med mange besøgende og andre er 'små', som jeg selv. Primært læser jeg mest de blogs, der minder om min egen blog. Altså ikke en bestemt linje/blog 'art'. Jeg følger f.eks. kun en decideret madblog og en decideret modeblog. Tag et kig :-)

Hvad vil du her?

Jeg har efter ferien tænkt lidt over, hvad jeg skal med bloggen. Altså, det ville være meget godt med et klart mål, ik'?!!

Men faktisk har jeg ikke rigtig lyst til at have sådan en blog, der kun handler om mode eller mad eller børn/familie. Jeg har egentlig ikke noget imod, at det stritter lidt i alle retninger herinde. Jeg har et fint sammenspil (synes jeg selv) mellem seriøse og mindre seriøse indlæg. Bloggen handler ikke kun om shopping (selv om jeg bruger liiidt for mange penge og tid på det, hvis du spørger andre) eller mad og opskrifter. Den handler ikke altid om mit liv, men også om det, der kæmper om pladsen i mit hoved.

Til gengæld vil jeg gerne blive lidt bedre til at skrive. Jeg har tit problemer med at få rundet mine indlæg ordentligt af. Nogle gange har jeg også svært ved at formulere, hvad kernen egentlig er (ja, jeg er sådan én, der nogle gange bruger laaang tid på at komme til pointen!).

Jeg oplever også tit nogle gange præstationsangst, når jeg har læst et rigtig godt indlæg ovre hos andre bloggere. En misundelse over, at ordene (tilsyneladende) bare flyder helt naturligt og velskrevet ud af deres tastatur. Mon ikke det er en gave, som jeg bare ikke har? I hvert fald stiller jeg mig tilfreds med, at jeg får skrevet noget, jeg selv kan stå inde for. Måske er det knap så godt formuleret, andre gange er det direkte pjattet, men det er jo mig. Og ikke de andre, for de er jo ikke mig (ok, var det helt sort?!!).

Til syvende og sidst, så er det jo min blog. Og jeg behøver ikke have 'behagesyge', for jeg skriver jo primært for min egen skyld. På den anden side, så er det jo rart, at der er nogle, der læser med og som kan give mig modspil (eller klap på skulderen).

Og det er jo jer derude. Der trods alt kigger forbi og læser med. Som er søde til at smide en kommentar. Måske savner I noget? Er der noget I gerne vil vide? (det afhænger lidt af jeres svar/spørgsmål, om jeg har lyst til at svare - på den anden side, så er det jo ikke sikkert at I overhoved skriver ;-)).



PS. Helt uden for kontekst, så er det i dag allerede 1 år siden, vi sluttede optagelserne til dette program. Hvor bliver tiden lige af?

Bog-anmeldelse 'Forfulgt'

Jeg har fået tilsendt 2 bøger faktisk (herfra). Men den ene 'Ikke uden min datter' har jeg ikke læst. Det vil sige, jeg har ikke læst den igen. For engang i tidernes morgen (90'erne), der har jeg læst den. Vist nok efter jeg havde set filmen. Hvilket var et lykketræf, for jeg husker, at bogen var så meget bedre end filmen (som det jo ofte er).

Denne gang har jeg nøjes med at skimme lidt passager i 'Ikke uden min datter', inden jeg tog hul på opfølgeren 'Forfulgt'. Jeg ved egentlig ikke om man kan kalde det en opfølger, for det er jo ikke samme forfatter. Hvor den første bog er skrevet af moderen Betty, er denne bog skrevet af datteren Mathob.

Bogen er lige udkommet og jeg har faktisk været længe om at læse den (lidt over 1 uge). Normalt ville jeg have slugt sådan en bog på 1-2 dage, men da jeg også har haft ungerne hjemme og været (små) syg, så er jeg først lige blevet færdig.

Men altså, den var god! Jeg har egentlig ikke tænkt så meget over sagen siden dengang i 90'erne. Jeg mindes ikke, at der har været noget videre omtale af deres sag her efter årtusindskiftet. Jeg ved det ikke. Jeg vidste heller ikke, at manden, det hele drejer sig om, var død. I 2009.  Måske er det druknet lidt i terror, Al-Quida og bomber. Eller så har jeg ikke set nyheder den dag.

Bogen handler primært om Mathobs egen oplevelser - hvad hun husker - i forbindelse med tiden før Iran, tiden i Iran og tiden efter. Den handler også en del om kærlighed og tilgivelse, om had og selvindsigt, om hvordan valg har konsekvenser og om at komme videre... Den er ikke så meget et resume af, hvad der videre sker med hendes liv efter hun og moderen kommer hjem til USA, men mere en masse punktnedslag i hendes liv, som har betydet noget for hendes udvikling, til den kvinde hun er i dag, samt de punktnedslag, der har gjort at hendes liv har taget en ny drejning (igen). Eneste anke ved bogen er, at den kan virke lidt rodet. Faktisk springer den rundt i tid og begivenheder og er mere emneopdelt end kronologisk. Men det er en god bog og jeg vil sagtens anbefale den til alle der kan lide at læse biografier.

 

 

 

Dette er et sponsoreret indlæg. Jeg har fået  bøgerne herfra, men bedømmelsen af dem, er helt min egen ;-)  

Spiser du rester?

Jeg er et rigtigt madøre. Jeg kan spise hvad som helst. Og jeg spiser relativt store mængder for min størrelse (og køn) at være. Jeg spiser også (stort set) altid op.

Jeg HADER at smide mad ud. Jeg synes, det er et kæmpe spild, både økonomisk og ressourcemæssigt. Sådan har jeg altid haft det. Man er vel ikke barn af fattig-80'erne for ingenting. Af samme grund laver jeg madplaner, køber så vidt muligt kun det jeg skal bruge - eller propper fryseren med overskydende mad.

Jeg indrømmer, at jeg er lidt overdreven, når det kommer til at 'genbruge' madrester og/eller fryse dem. Til gengæld redder alle resterne fint aftensmaden, på de dage, hvor tiden er knap pga. fritidsinteresser, møder osv.

Forleden lavede jeg en portion boller, som ikke blev helt så gode. Jeg synes, de smager lidt af gær. Men jeg kan ikke få mig selv til at smide dem ud. Tænk nu hvis... Eller måske vil de smage bedre efter en tur i fryseren/ovnen. Jamen, inderst inde ved jeg godt, at jeg bare burde drøne dem ud, men altså...

Jeg så engang min veninde smide en (godt nok lille) rest kødsovs i skraldespanden. Jeg nåede ikke engang at stoppe hende. Men var virkelig chokeret over, at hun kunne finde på det. Det eneste jeg tænkte på, var alle de muligheder, der var med den rest (pizza-fyld, pitabrød-fyld, pizzasnegle-fyld, nem aftensmad til 1 person osv.).

Hos mig bliver de fleste grøntsager kogt sammen og blendet til suppe, når de begynder at blive lidt slatne/rynkede. Kødsovs og gryderetter ryger lige i fryseren til en anden god gang. Jeg laver croutoner af rugbrødsrester, ellers kommer det også i fryseren sammen med pålæg, der ikke er blevet spist. Gammel frugt bliver brugt i kage/boller eller skåret ud i tern til drys på yoghurt (men det er sjældent, der er rester af frugt, da det jo kan tit kan købes stykvis).  

Desuden har vi omdøbt 'rester' til 'buffet'. Der er nemlig tit flere bøtter med forskellige retter på bordet, lige til at vælge ens favorit på dagen og varme i mikroovnen.

Der ER penge at spare på at bruge ens rester mere hensigtsmæssigt. En rest steg kan jo sagtens blive spist som pålæg. En rest lasagne er tit bedre dagen efter. Og så er der jo tiden, man sparer. Noget som børnefamilier ikke har for meget af. Så det er bare om at komme i gang!

Mangler du inspiration: Der findes en hjemmeside, der omhandler stop af madspild. Du kan se deres gode råd her. Desuden findes der en del kogebøger med gode råd til at bruge samme råvarer over flere dage.

Barcelona billede-spam

Her er lidt seriøs spam med billeder fra min ferie i Barcelona i sidste uge. En dejlig kæreste-tur med varmt vejr, shopping, god mad og afslapning. Tid til at nå hvad vi ville uden stress og jag. Til at nyde ferie og hinanden. 

(Nogle billeder har været vist på Instagram - kig endelig med). 

Om at få spam....

Jeg havde en dejlig ferie!

Og da jeg kom hjem, blev jeg syg.

Nu er ferien slut og jeg er tilbage på arbejde igen - stadig snottet, men i bedring.

Imens jeg har holdt ferie/været syg, har jeg gjort mig nogle tanker omkring at blogge, om indhold og form. Mere om det senere.

Ydermere ser det ud til at min blog er faldet i en eller anden spam-fælde. I hvert fald er der ca. 175, der har kigget på sidste indlæg og 3 spam-kommentarer er blevet slettet.

Det er første gang jeg oplever spam på den måde. Jeg overvejer at sætte et filter på kommentarerne, men jeg er selv rimelig irriteret over de der underlige tegn, man skal kopiere på andres blogs, så det bliver nok ikke lige med det samme.

Jeg håber problemet forsvinder af sig selv. Så interessant kan det da ikke være at spamme herfra. Men hvis du har fået underlige mails fra min g-mail konto, så smid gerne en kommentar (eller mail), så får jeg sagen undersøgt...