Ja, det er altså ikke dem her:
Men en 'ægte' person. Som jeg har mødt engang før børn, før skilsmisse, før 9-11, før fast arbejde. På en bus i den australske ødemark. I år 2000.
Mens jeg fik børn, job osv. rejste han jorden rundt. Besøgte steder jeg virkelig misundte ham.
Han er en af mine ældste venner og selv om vi begge er r*v-dårlige til at holde kontakten ved lige, så snakker vi som om vi sås i går, når vi ses.
Det gode ved ham er, at jeg altid kan regne med ham. Hvis det virkelig brænder på (og det har det gjort et par gange) og jeg har haft brug for en skulder, så er han der. Kun en sms væk. Klar til at lytte. Til at jeg kan ringe.
Han stiller altid spørgsmålet 'er du lykkelig'? Han vil gerne vide det. Han vil have, at jeg har det godt. At jeg er tilfreds med livet. Det dyrebare liv, som ikke skal gå til spilde.
Nogle gange går der et par år imellem vi ses. I år er jeg så heldig, at han kommer herover mellem jul og nytår. Så Boxing Day er jeg nok at finde i lufthavnen med et stort smil. Og nytårsaften er jeg så utrolig heldig at kunne holde i hans selskab. Jeg glæder mig. For det er altid rart med 'a friend in London'.
Hvor lyder han helt igennem fantastisk!
SvarSletDet er han bestemt også :-)
SletDet lyder godt nok dejligt, og sikke et specielt langdistance venskab I har skabt jer.
SvarSletJeg håber det bliver en fantastisk hyggelig nytårsaften.
Ja, det skal nok blive et dejligt nytår :-)
SletÅh sådan et venskab er bare så værdifuldt! Og hvor kan jeg godt lide at han spørger "er du lykkelig" med et ønske om at du virkelig er det. Sikker på at sådan et venskab varer hele livet :) Håber I har en fantastisk tid når han er her.
SvarSletBettina
@Bettina - jeg er sikker på at det varer livet ud ;-)
SvarSlet