Jeg kan ikke længere prale af at have små børn. Man kan vel efterhånden godt kalde dem halv-store. Den mindste er 8 år nu og den store er 12...
Men jeg synes godt nok, jeg er smadret efter en dag, der begynder kl. 05.40. Jeg skal ud af døren med ungerne og på arbejde, helst inden kl. 8 (men den holder sjældent, tak for flextid). Så arbejd, arbejd og af sted for at hente den yngste i bare nogenlunde rimelig tid (igen, tak for flextid). Ældstesøn er endda meget selvkørende, samt hjælpsom, når det brænder på med hente/bringe den yngste. Hjem og lave lektier, være lidt sammen inden aftensmaden skal laves og så går det slag i slag indtil sengetid. Efter det er jeg bare træt med træt på. Burde tage mig sammen til at lave noget praktisk eller planlægge f.eks. julegaveindkøb. Føler mig presset og energiforladt af alle de 'burde'-opgaver, så det oftest ender med, at jeg intet får lavet.
Ugerne hvor børnene er hos deres far, render jeg rundt til forskellige arrangementer. Besøg hos veninder eller de kommer hjem til mig. Aftenmøder på arbejdet eller arrangementer med kollegaer. Eller prøver at nå til bunds i oprydningen, vasketøjet og rengøringen. Jeg har helt droppet løbeture pt. Jeg synes ikke, jeg har motivationen (har jeg nogensinde haft den?) og mørket/regn/gråvejr øger ikke lysten. Til gengæld prøver jeg at få læst lidt i nogle bøger (og se knap så meget tv).
Jeg er kommet bagud med en masse ting. Primært arbejde, men også ting i hjemmet. Aftaler, der skulle have været på plads og mails der skulle være sendt. Jeg har en del ting, som jeg slet ikke har fået delt herinde. Det kan godt være, at nogle synes november er en lang måned, men jeg synes tiden flyver af sted og lige om lidt er det december og jul - indsæt *paniksmiley*.
Vender snart tilbage med et mere muntert indlæg! Om alt det jeg har bedrevet de sidste par uger, inkl. billede spam. Hæng på!
Uha, hvor jeg kender det. Når jeg så pludselig har et par timer, så laver jeg abosolut ingenting, fordi jeg alligevel ikke helt ved, hvor jeg skal begynde - og så bliver listen jo bare endnu længere...
SvarSletDet er en virkelig ond cirkel... og jeg bliver helt frustreret nogle gange, fordi jeg får følelsen af, at spilde tiden :-)
SletÅihj, jeg kender det også. Mørket hjælper heller ikke ligefrem på ens lyst til at hoppe ud i alverdens projekter og pligter. Når det er sagt, så hjælper de der løbeture altså på energiniveauet. Selv om det kan føles ulideligt at komme af sted. Men det er så nemt at skrive og så uendeligt svært at praktisere. Der er jo en grund til, at jeg sidder ved computeren i stedet for at være ude og løbe ... ;-)
SvarSletJeg håber at jeg kan finde lidt energi til løb igen snart. Ved godt det hjælper på alt! (stort set). Indtil da ser jeg alt for meget Netflix og spiser alt for usundt. Haha...
SletJeg melder mig i enig-koret! Shit, hvor tiden flyver, og hvor er der mange hængepartier :/
SvarSletJamen, jeg synes også lige, at det var efterårsferie?!!
SletPuha, bliver helt forpustet af at læse dit skriv.
SvarSletKunne du måske skære ned på de sociale aktiviteter for en stund så du kunne fede den på fifa´en og indhente det forsømte?
Lige meget hvad håber jeg du mærker efter så du ikke går ned på det..
Og ja, november er lang og mørk. Jeg peptalker mig selv med at nu er der et par måneder mindre til lysere tider og nederdele.
Tak for din søde bekymring. Jeg mærker efter, men ja, der har været lidt for meget her det sidste stykke tid... Heldigvis så ser december ikke så slem ud (endnu) :-)
SletOg hvis det ikke hjælper, så få lige tjekket jern og d-vitamin niveau hos lægen. Det gør nemlig en forskel for mig at spise lidt ekstra af dem
SvarSletDet kan være en mulighed. Spiser ellers multi-vitamin...
Slet