onsdag den 15. januar 2014

Januar-gråt

Energien er ikke på sit højeste. Jeg savner sol - eller at det bare ikke er gråt, når man kigger ud af vinduet!

Jeg er træt for tiden. Så ufattelig træt. Måske er det januars mørke, der har sneget sig ind på mig. I hvert fald sover jeg temmelig meget for tiden. 

Når jeg ikke sover, synes jeg dagene flyver af sted. Som min yngste søn og en kollega begge sagde i dag: Er det allerede onsdag, jeg synes ugen er gået så hurtig. 

Og det går hurtigt. Har vi ikke lige sagt 'godt nytår'?!! Og nu er vi halvvejs igennem januar. På fredag er der kun 4 uger, til jeg tager familien under armen og tager på skiferie.

Jeg glæder mig. Og jeg glæder mig til hele februar måned, hvor der både er vinterferie, min fødselsdag, en 85-års fødselsdag, et Black Swan event, en veninde-aftale og et kursus i vente. 

Februar er som regel også der, hvor vintergækker for alvor kigger frem. Med løfte om forår. Så det gør egentlig ikke noget - det der med at januar går hurtigt.

6 kommentarer:

  1. Du får februar til at lyde ret så attraktiv :-)

    Jeg har store problemer med at få lov til at kommentere på din blog, når jeg kommer direkte fra bloglovin. Mystisk...

    SvarSlet
  2. @finurligt - Julia Lahme har også skrevet til mig, at det var svært at kommentere. Jeg er desværre ikke den store teknik-ørn, men har i hvert fald taget koderne fra. Måske er det noget med pop-op vinduer. Jeg må kigge på det igen. Tak fordi du lige skrev det ;-)

    SvarSlet
  3. Jeg glæder mig også virkelig meget til februar. Januar har bare sådan en kedelig, grålig stemning over sig. Men jeg er måske bare farvet af, at januar er helvedesmåneden herhjemme, når det kommer til betalinger af (store) regninger. Så den må gerne smutte. Men sne vil jeg altså gerne lige nå at have lidt af. Ikke nødvendigvis i januar, men inden forårsblomsterne kommer alt for langt frem. Ellers har jeg to unger, der bliver slemt skuffede - særligt efter sidste vinter, som Øglen tydeligt husker ("der var jo sne HELE TIDEN, mor!" ...og ja tak, det husker jeg kun alt for godt ...)

    Når det er sagt, så er jeg begyndt på noget så banalt som at tage vitaminer denne januar. Fiskeolie, en eller anden crazy-ass Spektro multivitamin og så lige en Ginseng-pille også. Og jeg tror sq, det virker. Jeg er i hvert fald ikke halvt så træt, som jeg plejer at være i januar, og jeg har endda både lyst og overskud til at løbe. Engang imellem, om ikke andet. Så bare et tip :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Øglemor - jeg tager iskeolie, multi-vitamin og de der Silica... tror jeg skal ud i noget ginseng shot (intravenøst måske?) før det batter. Eller så skal jeg bare ud og løbe ;-)

      Slet
  4. Jeg er også så træt (af januar?), at jeg tror, jeg i februar vil kigge tilbage og tænke, at jeg har sovet det meste af januar væk. Måske er det vejret, måske regningerne, måske manglen på julestemning? Februar bliver bedre. Blev der sagt.

    SvarSlet
    Svar
    1. @fruen i midten - februar bliver klart bedre! Og den kommer snart ;-)

      Slet

Giv mig dine tanker...