søndag den 5. januar 2014

Lifesaver

Jeg har været tæt på at blive syg i midten af december. Heldigvis fik jeg taget det i opløbet med Futura Echinacea (som indeholder saft fra den friske plante Echinacea Purpurea - hvad det så end er?). Det er en del af den testpakke jeg afprøver for tiden. 

Jeg har snakket med Janne fra Futura om brugen. Hun anbefalede, at man begyndte at tage det så snart man mærkede symptomerne på, at man var ved at blive syg. Jeg er sådan en person, der altid begynder sygdom med ondt i halsen når jeg synker. Det er første tegn på, at jeg er ved at få en omgang forkølelse/ondt i halsen/influenza.

Jeg begyndte derfor at tage Echinacea'en allerede der. Det smager ikke vanvittig godt, men det er til at overkomme. Mængden man skal tage er ikke stor og det er kun 1 gang om dagen. Så ned med det og skyl efter med et glas vand. Ingen problem.

Den virkede for mig. Jeg tog det, indtil jeg synes, jeg var på toppen igen (omkring en lille uge) og sygdommen nåede aldrig rigtig at toppe. Jeg var lidt skidt om aftenen med ondt i halsen og lidt snot, men det var, som om det aldrig rigtig kom i udbrud. Og så var det hurtigt væk.

Lige før nytår har jeg igen få raget noget til mig. Det er mest hoste, og jeg kom desværre ikke i gang med drikken ved de første symptomer. Jeg kan dog mærke, at jeg har god virkning af Echinacea til at holde forkølelsen lidt nede.

Så altså har jeg fået en positiv oplevelse igen med drikken. Det er ikke et vidundermiddel, som får alt til at forsvinde med et trylleslag, men en god hjælpende hånd til at holde virus sygdomme lidt på afstand, lidt nede og komme hurtigere på benene igen.  







2 kommentarer:

  1. Tak for tip! Jeg husker, at vi havde noget lignende i mit barndomshjem, der faktisk var ret godt og tog tingene ret meget i opløbet. Det kunne jeg godt bruge nu ;)

    SvarSlet
  2. @Drengemor - Jeg var meget skeptisk omkring det, for har før prøvet Biostrath uden den store virkning. Men jeg må indrømme, at det her altså har en effekt ;-)

    SvarSlet

Giv mig dine tanker...