Forårs sol

Det har været en dejlig weekend! Jeg har både været aktiv, set familie og veninder, men også ligget en hel aften på sofaen og set tæt på 100 afsnit (eller noget) af Modern Family. Samtidig med at jeg tømte bøtten med bland-selv slik.  

Og vejret - jamen det har jo været helt perfekt forårsagtig. Sol, lunt vejr og blå himmel. 

Eneste 'anke' ved sol og forår er, at man så rigtig kan se ting i et nyt (klart?) lys. Og mit hjem stråler ikke ligefrem i det lys. Det er lidt ligesom om, at alt rod og støv og snavs bliver tusind gange mere synligt. 

Jeg valgte at ignorere det og dyrke ladheden. Måske bliver der gjort noget ved det i dag. Måske ikke. Suk... 

Demotivation

Der sker rigtig meget for mig pt. Noget er godt og andet er... mindre godt. Jeg er ikke slået helt ud, men det fylder rigtig meget. Det gør at jeg føler, at jeg har rigtig travlt og ikke når noget. Faktisk er det 'bare' en følelse, for der bliver stadig ordnet ting, både på arbejdet og hjemme. Men jeg oplever en vis de-motivation overfor hele situationen. 

En af 'side-gevinsterne' er en udpræget ladhed - jeg har svært ved at tage mig sammen til noget som helst, når jeg først lander hjemme. Faktisk har jeg mest lyst til at gå i seng og sove. Eller stene tv Netflix hele aftenen. Og spise usundt.

Jeg får ikke rigtig læst nogle bøger for tiden. Bøger har ellers været min vej til at slappe af, men jeg kan ikke koncentrere mig - eller finde ud af, hvilken bog jeg nu skal gå i gang med. Prøver derfor at rydde lidt op i min bunke af dulleblade og er ved at læse mig igennem bladene fra sidste forår og efteråret.  

Foråret er på vej og jeg har en stram kalender foran mig. Jeg prøver at lade være med at tage sorgerne på forskud. Jeg overvejer om løsningen ikke er, at fokusere lidt på det der mindfulness, som jeg var på kursus i sidste år. Det kan ikke være helt skævt at prøve (igen).

Støvsugeren

I går aftes støvsugede jeg slik/chips/chokolade-skabet og skyllede det ned med en stor omgang cola. Mens jeg så Netflix hele aftenen (er begyndt på Modern Family - en virkelig sjov serie, med så mange genkendelige momenter). Det hele på en mandag, hvor reglen ellers er, at jeg skal holde mig fra det usunde. 

Jeg er frygtelig slik- og chips-sulten for tiden. Hvorfor? Jeg ved det ikke. Det er gået godt med at holde mig fra alle disse ting i et meget langt stykke tid (jul og nytår undtaget). Og jeg ved godt, at jeg får den ondeste hovedpine, når jeg igen stopper med at spise slikket. 

Jeg kan heller ikke holde mig fra 'den hvide fare' - sukker, hvedemel og smør. Har bagt en omgang semi-hvide boller, som jeg inhalerer spiser med en omgang tandsmør.

Jeg er ellers i gang med at løbe igen. Bortset fra at jeg i går havde sygt ondt i knæet. Muligvis en overanstrengelse?!! 

Jeg overvejer 'hvis det ikke er i skabet, så kan jeg ikke spise det' -metoden. Selv om det har fungeret for mig at undgå indtagelse, selv om skabet bugnede. Måske er det bare et stort sort hul, som jeg skal op af igen? Eller i hvert fald ikke skal falde i igen. 

Min Instagram væg

Min profil på Instagram siger ret så meget om essensen af mig...

Dullegrej, tøj, blomster, kaffe og mad. The good things in life :)

Jeg er selvfølgelig mere end det! Men det summer det meget godt op. 

Kig gerne forbi min profil på Instagram og se resten - min profil hedder @birgitte_b

Hav en dejlig lørdag!

Tegn på forår

Foråret er på vej. Det bliver slået fast med syv-tommer-søm af alle de dejlige blomster, der vælter op af jorden i disse dage. 

Jeg er vild med forår. Med blomsterne og solen på mit blege ansigt. Den blå himmel og de milde (varme) temperaturer. Glæden ved at være ude kommer lige så stille snigende. 

Jeg mærker også foråret hos mig selv. Jeg har nu flere og flere dage, hvor jeg ikke har tørklæde på hele dagen. Flere dage, hvor vanterne ikke er i brug (i hvert fald på vej hjem). Flere dage, hvor jeg når en løbetur, mens det stadig er lyst udenfor.

Jeg køber påskeliljer og finder mit forårstøj frem. Og glæder mig over de sikre tegn på forår. 

Fødselsdag

Bloggen har fødselsdag i dag. 4 år mand!

Egentlig startede jeg en blog total uvidende. Jeg havde bare længe gået med tanken om at have et sted, hvor jeg kunne putte forskellige tanker hen. Jeg begyndte henne på den nu nedlagte Urban-blog, hvor gratis-avisen Urban stillede en WordPress platform gratis til rådighed og valgte forskellige indlæg til at komme i avisen (Jeg har vist kun været i avisen 1 gang).

Senere flyttede jeg herover på Blogspot. Og jeg er tilfreds for at være her. Jeg har fået en del blog-venskaber, flere læsere og jeg er selv blevet mere erfaren mht. at blogge. 

Alt i alt - jeg er glad for tingene, som de er nu. Så tror jeg snupper 4 år mere ;-)


Bonusinfo: Du kan læse mit første indlæg her.

Fristelser

Jeg er virkelig udfordret her i det tidlige forår (er det ikke bare surt, at det skønne vejr er væk her i weekenden!). Men altså - udfordret mht. min garderobe. 

Butikkerne bugner med både de sidste udsalgsrester og det nye forårstøj. Jeg er virkelig fristet til at smide al fornuft væk og gå shop-amok i de fine nye forårstendenser.

Jeg mangler egentlig ikke noget og min garderobe er faktisk ok gearet til forår. Det er mere en mental følelse af, at nu er det tid til at købe noget nyt, noget let og luftigt tøj (og nogle sko, der passer til - hvem har ikke brug for nye sko).

Det gør det ikke bedre, at jeg så får diverse mails med 20% rabat og tilbud fra de webshops, jeg jævnligt køber hos. Jamen altså, kan de læse tanker, de der marketingsfolk?!!

Jeg holder dog lidt igen. For fornuften sejrer og jeg kigger på alle de dejlige ting, jeg allerede har inde i skabet og som jeg længes efter at skulle hoppe i igen. Konklusionen: Forår kom an. Jeg er klar!   

Et år mere...

Jeg fyldte 39 år i februar. Det betyder jo, at jeg om mindre end 1 år fylder 40! 

Mange stikker allerede nu til mig og begynder at spørge, om jeg gruer for det. Eller om det skal forbigås i stilhed. 

Til min fødselsdag var der et par mandlige kollegaer, der lidt kækt sagde: "tillykke med de 25". Hvortil jeg svarede " jeg blev 39 ". De grinede lidt og jeg var sådan lidt uforstående. Jeg vil gerne stå ved min alder. "Det er der ikke mange af dine medsøstre der vil" var svaret. 

Det er nok rigtigt. Har en (kvindelig) kollega, der er noget nær angst for at fylde 40 næste år. Jeg selv glæder mig. Til festen (selvfølgelig skal der være en fest) og til at komme ud af de 'turbulente 30'ere' og måske finde ro og balance i mine 40'ere. 

Har i hvert fald en del veninder, som beretter at 40'erne er det nye sort. At de aldrig har haft det bedre mentalt med sig selv. At jobbet giver tilfredsstillelse. Plus at ungerne er blevet større og lidt mere selvkørende, hvilket giver en vis mængde frihed.

Det eneste der er lidt skræmmende ved de 40, er det med følelsen af, at så er man (jeg) virkelig voksen. Ikke noget med at dække sine umodne handlinger ind under at man stadig er 'ung'. Men følelsen af, at man i 40'erne nok skal være lidt ansvarsfuld, etableret og have styr på tingene. Det kommer nok ikke til at ske, men det er noget jeg tænker over til tider (ok, jeg er så rimelig ansvarsfuld i forvejen, men håber I forstår, hvad jeg mener).  

Jeg frygter ikke '40-fed-og-færdig' krisen. Jeg frygter ikke rynker, slap hud, at blive gammel, kedelig eller at gå i stå mentalt eller på job. Jeg glæder mig oprigtigt til at blive 40. Heldigvis er der ikke længe til...   

  

Sovse-dyret

Efter en barndom med utrolig meget brun sovs og opbagt hvid sovs (begge slags af svingende kvalitet), så fornægtede jeg sovs i rigtig mange år. Brød mig ikke om smagen, konsistensen og farven. 

Min sovse-fornægtelse gør, at jeg i dag ikke kan lave en sovs selv. Hvis vi får sovs hjemme, så er den lavet på pulver eller en færdig variant lige til at varme. 

Indenfor de sidste 10-15 år er der dog kommet en del mere sovs ind i mit liv. Trods at mine børn ikke er udbredt vilde med sovs. 

Jeg kan nemlig godt lide de 'nye' sovsevarianter, man kan få rundt omkring. Det begyndte vist med noget Cafe de Paris pulversovs fra Knorr. Stille og roligt derefter sneg bearnaise, whisky, paprika, favorit- og pebersovs sig ind i mit liv. 

I dag er der stadig ikke meget sovs i mit liv. Men det hænger mere sammen med den slags mad jeg spiser. Det skal jo helst være lidt sundt for det meste.

Jeg elsker nemlig den 'nye' slags sovs. Jeg fornægter stadig brun sovs. Og stuvninger. Men når jeg så endelig får en omgang favoritsovs eller en god bearnaise, så spiser jeg alt for store mængder af det. Som i skridtet før, jeg bruger en ske og spiser det direkte af skålen. 

Engang var jeg sovsefornægter. I dag er jeg et sovse-dyr. Sjovt som tiden kan ændre ens smag. 

Skiferien

Jeg kunne i dette indlæg have tilføjet, at jeg ikke fortæller så mange, at min skiferie er en ferie på langrendski. Folk tror (fejlagtigt) altid, at man skal på alpin skiferie, når man fortæller, at man skal af sted. Også selv om turen går til Norge. 

Faktisk har jeg aldrig kendt andet end langrend. Min far lærte at stå på ski af sin far. Min far har lært mig og min bror at stå på ski. Ligesom jeg har lært begge mine drenge at stå på ski. Jeg har lært at løbe alpin som voksen. Og det er også fedt. Men efter et par timer synes jeg, det er kedeligt. Jeg er klar over, at det nok er fordi jeg ikke har været vænnet til det fra barnsben. Mine egne børn har som mindre også fået undervisning i alpin (af en instruktør). Min ældste søn kan godt finde på at tage en formiddag på bakkerne når vi er deroppe, mens den yngste slet ikke engang gider prøve det mere.

Mange har en fordom om, at langrend er kedeligt, primært for ældre mennesker og at det kun går ligeud. Jeg oplever, at det afhænger meget af temperament, at der er rigtig mange familier på langrend ferier og at det går op, ned og ligeud alt efter hvilket område man vælger.

For mig og mine unger er langrend det rette valg. Dog er jeg sikker på, at de i deres teenage-år vil prøve kræfter med andet. Enten alpinferier eller noget helt tredje. Selv holdt jeg 'pause' fra skiene fra jeg var 17 til jeg var 22-23 år. Heldigvis er det jo ligesom at cykle - når man først har lært det, så glemmer man det ikke...

Stemningsbilleder fra februar i år

Anette og Jo - denne er til jer!

Jeg  læser mange forskellige slags blogs. Men når det kommer til 'beauty-blogs', så holder jeg mig til to, nemlig Anette og Jo. 

Oprindeligt læste jeg kun med hos Anette, men efter en anbefaling på bloggen, så fik jeg øjnene op for Jo's blog.

Anette og Jo udmærker sig ved, at være rigtig gode til at komme med anbefalinger på beauty-produkter der virker! Dvs. at jeg som læser kan være sikker på, at de enten selv har prøvet/bruger produktet, at andre har prøvet for dem (jep, man kan melde sig som tester nogle gange), eller at andre skriver/bliver interviewet på bloggen og fortæller om deres anbefalinger.

Her er et (lille) udsnit af produkter, som de har anbefalet. Produkter som jeg selv bruger og er virkelig glad for:

• Herôme negleolie - har reddet mine neglebånd og dufter let af lemon
• Nilens Jord serum - fugtgivende serum, med super let konsistens
• Origins VitaZing - 'tryllecreme' der giver et lækker finish, uden at være foundation
• Maybelline Brow Drama - nem og holdbar brynfarve
• Vinylux - neglelak der virkelig holder. Jeg var selv en af testerne 
• Eucerin “DermatoClean” - alt i én makeupfjerner 
• MAC Paint Pot - sørger for at din øjenskygge ikke løber
• Toni & Guy 3D Volumiser - nemt og lækkert volumeprodukt, også i fint hår #win

Hos de to dejlige damer finder du desuden andre anbefalinger, gode råd, de nyeste tendenser, tips & tricks og meget meget mere! Kig forbi dem begge: Anette og Jo




   

Fastelavns-glimt

Havde en fastelavnssøndag i familiens tegn. Med hjemmelavet det ene og andet. Ahmen, det var så lækkert!

Til gengæld fik jeg ikke arbejdet denne weekend, trods jeg havde intentionen OG havde slæbt arbejdet med hjem. Fik en indre konflikt om jeg burde, men kunne ikke tage mig sammen *.

Nogle gange er tanken bare bedre end selve udførelsen. 



*Heldigvis kunne arbejdet vente til i dag (eller, jeg har spredt det ud over hele denne uge).  

En kat forklædt som hund

I efteråret deltog jeg i en konference dag omkring faglighed. Her var der en oplægsholder, der fortalte om de forskellige typer på en arbejdsplads. Meget groft og karikeret selvfølgelig. 

Helt basic gik det ud på, at der var 2 typer medarbejdere/kollegaer:

Hunden, som var et ekstrem social dyr, som fungerer bedst når vi alle er gode venner og der ingen konflikter er. Hunden er den kollega, der altid spørger ind til, om man har haft en god weekend. Der er meget fokus på det sociale miljø, small-talk og gruppe relationer. 

Katten, som går sine egne veje og selv bestemmer, hvor, hvordan og hvornår. Er ikke social, medmindre det er selvvalgt.  Katten er groft sagt den kollega, der sætter sig ned og arbejder og ikke har behovet for det sociale, medmindre hun/han selv vælger det.

Jeg har efterfølgende gået og tænkt en del på det. Jeg er nemlig slet ikke i tvivl om, hvad jeg er. Jeg er prototypen på en kat. Jeg har ikke behovet for at høre om mine kollegaers weekend på en mandag morgen. Jeg vil gerne snakke, men helst når det passer ind i mit program/når jeg har lyst.

På den arbejdsplads jeg er nu, er der en del 'hunde'. Store hunde endda (!). Dem der gerne vil høre om din weekend eller ferie eller gårsdagens forældremøde. De samme mennesker, som rigtig gerne selv vil spørges, om hvordan indkøringen af lille Sofie i vuggestuen gik. 

Det er derfor, jeg har tillært mig at være som en hund. Flere gange tvunget mig selv til at huske at spørge til de andres ferie (selv om jeg nogle gange hurtigt mister interessen, når de fortæller). Blevet stående og koncentreret mig om samtalen. Spurgt ind til dele af historierne. Det kræver arbejde, men for at bevare og fastholde et godt arbejdsmiljø, gør jeg det gerne. Ønsker alligevel ikke at være 'hende, den sure nede i hjørnet'. Så det kan lade sig gøre, at træne en kat til at opføre sig som en hund.