mandag den 10. marts 2014

Sovse-dyret

Efter en barndom med utrolig meget brun sovs og opbagt hvid sovs (begge slags af svingende kvalitet), så fornægtede jeg sovs i rigtig mange år. Brød mig ikke om smagen, konsistensen og farven. 

Min sovse-fornægtelse gør, at jeg i dag ikke kan lave en sovs selv. Hvis vi får sovs hjemme, så er den lavet på pulver eller en færdig variant lige til at varme. 

Indenfor de sidste 10-15 år er der dog kommet en del mere sovs ind i mit liv. Trods at mine børn ikke er udbredt vilde med sovs. 

Jeg kan nemlig godt lide de 'nye' sovsevarianter, man kan få rundt omkring. Det begyndte vist med noget Cafe de Paris pulversovs fra Knorr. Stille og roligt derefter sneg bearnaise, whisky, paprika, favorit- og pebersovs sig ind i mit liv. 

I dag er der stadig ikke meget sovs i mit liv. Men det hænger mere sammen med den slags mad jeg spiser. Det skal jo helst være lidt sundt for det meste.

Jeg elsker nemlig den 'nye' slags sovs. Jeg fornægter stadig brun sovs. Og stuvninger. Men når jeg så endelig får en omgang favoritsovs eller en god bearnaise, så spiser jeg alt for store mængder af det. Som i skridtet før, jeg bruger en ske og spiser det direkte af skålen. 

Engang var jeg sovsefornægter. I dag er jeg et sovse-dyr. Sjovt som tiden kan ændre ens smag. 

5 kommentarer:

  1. Mine børn er de vildeste sovsefans, og jeg er efterhånden også blevet smittet, og jubler lige så højt som dem, når deres far tryller med sovsegryder!
    Han er jyde, og synes der skal sovs til alle måltider

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, jeg gad godt at have én, der lavede sovs. Jeg får ikke altid taget mig sammen til at gøre det ;-)

      Slet
  2. Jeg elsker sovs. Og stuvninger. Og frikasséer. Alt sådan noget. men det skal laves ordentligt. Jeg giver gerne et sovse-kursus, hvis du vil prøve :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ELSKER sovs! Men kan ikke finde ud af at lave det (selv om jeg er jyde). Så jeg tager gerne imod et sovsekursus!

      Slet
    2. @øglemor og @husmoder - tror der er basis for et fælles sovsekursus. Say when ;) jeg vil gerne lære det og min mormor er for gammel nu til at lære mig det (og min mor er... Knap så god. Hehe)

      Slet

Giv mig dine tanker...