fredag den 25. april 2014

En tyk politibetjent

Overskriften på dette indlæg handler slet ikke om noget. Det var en sætning, der poppede ind i mit hoved en dag, for ikke så længe siden. Og der blev den siddende lidt, indtil jeg fik den arkiveret (som overskrift på et blog-indlæg)Det jeg egentlig ville sige, med dette indlæg... tja, tæller 'god weekend' som et budskab? 

Jeg har (stadig) ualmindelig travlt, hvilket betyder at jeg (igen) skal arbejde lidt hjemme i weekenden. Snart vender det. Det siger jeg til mig selv hele tiden. Og så ved jeg alligevel godt, at det ikke er en god glidebane, det med hjemmearbejdet. Det påvirker mig ikke positivt. Som en af mine gode kollegaer i dag sagde til mig: "Hvad hvis lyset for enden af tunnellen i virkeligheden er et modkørende tog?"

På den anden side, så ser jeg helst på den lyse side af tingene (uden at være jubel-idiot med lukkede øjne). Jeg er tilpas doven, til at jeg ikke gider sidde hele weekenden foran skærmen og jeg har også nogle aftaler - noget gymnastikopvisning (#yngstesøn), familiefødselsdag og en kaffe-ting med skønne Københavnerhjerte. Og det glæder jeg mig til... 






Billedet til indlægget - god weekend!


3 kommentarer:

  1. Halløj..

    Kom lige forbi..

    Nu er jeg selv førtidspensionist og ved hvor vigtig det er at man nogen gange husker at trække stikke ud, for ikke at havne i et mørkt hul. Nogen gange skal man trække stikket ud og være i nuet.. Passe på sig selv og forkæle sig selv..

    Når du skriver: "Hvad hvis lyset for enden af tunnellen i virkeligheden er et modkørende tog?"

    Så får det mig til at tænke på at man jo aldrig kan vide om det er et tog.. Man kan aldrig vide, hvad der venter en i fremtiden, men man kan selv bestemme hvordan man gerne vil leve sit liv og det kræver ind imellem at man slår bremsen i.. Det behøver ikke være en hel weekend.. for nogen mennesker kan et par timer alene i ro og fred være nok.. Det vigtigste er at være opmærksom på at man skal være god ved sig selv.. Lige så god som man er ved andre. <3

    Ved ikke om det lyder som volapyk.. er lidt træt.. ;)

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. @Jeanette - det er slet ikke volapyk - og ja, jeg skal blive bedre til at nyde nuet og ikke bekymre mig så meget. Jeg bruger dog bloggen her en del, til at læsse af - det er min ventil ;-)
      Tænkte dog at jeg allerede var lidt foran dig (men i samme tankerække), for jeg købte en lækker bodylotion til mig selv som trøst/nydelse fredag efter arbejde :-)

      Slet
    2. Lækkert... altid godt med selvforkælelse.. <3

      Slet

Giv mig dine tanker...