Tak for i dag København

Dagen begyndte egentlig meget godt. Jeg skulle på skole i København. Kom af sted i god tid uden stress og jag. Havde styr på det meste. Bortset fra at jeg skulle af på Nørreport station. Som hele tiden bliver lavet om!

Det er ikke så lang tid siden jeg var derinde, men alligevel formåede jeg at gå i den forkerte retning, da jeg stod af toget. Måtte vende om og gå mod strømmen (de skulle ned til metroen) - til lettere irritation for de garvede pendlere (undskyld).

Kom op på Nørre Voldgade og træder ud foran kæmpe cykliststrøm og er ved at blive kørt ned (undskyld). Kan ikke tyde de skilte, der er sat op om, hvor busserne holder. Så går lidt i stå lidt ude på en sidevej. Er ved at blive kørt ned af cyklist - altså ikke den samme (undskyld igen).

Kommer over gaden, finder bussen og af sted. Sidder i bussen og er ved at få hjertestop over at kigge på trafikken nær-død-oplevelserne udenfor. Må kigge væk!

Da jeg skal hjem fra skole, er den gal igen. Føler mig som en 'hillbilly' på besøg i den pulserende storby. Er den eneste, der ikke hopper/springer over Tagensvej med fare for at blive slået ihjel, og bruger tunnellen.

Stopper ved Nørreport og skal lige i Matas, inden jeg skal hjem til 2605. Hvor der udspiller sig følgende scene: Meget ung, tynd og pæn (fik jeg sagt meget ung) ekspedient, spørger om jeg leder efter noget. Siger at jeg skal bruge noget creme til at få bugt med hård hud på mine fødder. Hvorefter hun anbefaler mig Baby Foot sokkerne med ordene: 'Jeg har godt nok ikke selv prøvet dem, men min mor har og hun var meget glad for dem'. Hvorefter hun kigger på mig med det der 'du-er-på-alder-med-min-mor-så-det-er-nok-et-produkt-for-dig' blik!

Jeg nøjes med min negleolie (!), skynder mig ud af butikken og når lige at se røven af toget, da jeg når perronen. Tak for i dag København! Det var hyggeligt (indsæt selv ironi) - vi ses igen i morgen!