tirsdag den 1. april 2014

Tak for i dag København

Dagen begyndte egentlig meget godt. Jeg skulle på skole i København. Kom af sted i god tid uden stress og jag. Havde styr på det meste. Bortset fra at jeg skulle af på Nørreport station. Som hele tiden bliver lavet om!

Det er ikke så lang tid siden jeg var derinde, men alligevel formåede jeg at gå i den forkerte retning, da jeg stod af toget. Måtte vende om og gå mod strømmen (de skulle ned til metroen) - til lettere irritation for de garvede pendlere (undskyld).

Kom op på Nørre Voldgade og træder ud foran kæmpe cykliststrøm og er ved at blive kørt ned (undskyld). Kan ikke tyde de skilte, der er sat op om, hvor busserne holder. Så går lidt i stå lidt ude på en sidevej. Er ved at blive kørt ned af cyklist - altså ikke den samme (undskyld igen).

Kommer over gaden, finder bussen og af sted. Sidder i bussen og er ved at få hjertestop over at kigge på trafikken nær-død-oplevelserne udenfor. Må kigge væk!

Da jeg skal hjem fra skole, er den gal igen. Føler mig som en 'hillbilly' på besøg i den pulserende storby. Er den eneste, der ikke hopper/springer over Tagensvej med fare for at blive slået ihjel, og bruger tunnellen.

Stopper ved Nørreport og skal lige i Matas, inden jeg skal hjem til 2605. Hvor der udspiller sig følgende scene: Meget ung, tynd og pæn (fik jeg sagt meget ung) ekspedient, spørger om jeg leder efter noget. Siger at jeg skal bruge noget creme til at få bugt med hård hud på mine fødder. Hvorefter hun anbefaler mig Baby Foot sokkerne med ordene: 'Jeg har godt nok ikke selv prøvet dem, men min mor har og hun var meget glad for dem'. Hvorefter hun kigger på mig med det der 'du-er-på-alder-med-min-mor-så-det-er-nok-et-produkt-for-dig' blik!

Jeg nøjes med min negleolie (!), skynder mig ud af butikken og når lige at se røven af toget, da jeg når perronen. Tak for i dag København! Det var hyggeligt (indsæt selv ironi) - vi ses igen i morgen!

8 kommentarer:

  1. Hæ, så er det vel man siger på på (jern)hesten igen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Dorte - for at det ikke skal være løgn, så vadede jeg ud foran en cyklist igen onsdag morgen!

      Slet
  2. Jeg ved godt, at det ikke er her, man skal grine, men det gør jeg altså :-) Sikke en møgdag. Og hende der ekspedienten, ikke - hun skulle bare have en flad! Jeg talte selv med en (Matas-)ekspedient for nylig, der kunne have været min datter, hvis jeg havde været lidt frisk for 17-18 år siden. Men hun var dog heldigvis både sød og taktfuld og nævnte ikke noget om sin mor, da vi talte cremer og deodoranter :-D

    Bortset fra det, så skulle de der Baby Foot-sokker være ret gode. Jeg har ikke prøvet dem (og det har min mor, så vidt vides, heller ikke ;-)), men det er der flere bloggere, der har - med gode resultater.

    I øvrigt en god dag, du valgte at være i Kbh på - kunne fornemme på nyhederne, at der var sket knap så sjove ting i 2605 i går ...

    SvarSlet
    Svar
    1. @Øglemor - man må gerne grine. Det gjorde jeg selv ;-) efter jeg havde fået luft... Jeg har allerede en pakke med de der sokker derhjemme, skal bare lige finde 2 timer en dag og få gang i dem. Så håber de er gode.
      Ja, det var noget værre noget herude. Så på en måde heldigt at jeg ikke var på job. Det har ikke været så sjovt for mine kollegaer...

      Slet
  3. Åh gud en dag, godt du kom helskindet hjem.

    Tænkte på dig igår mht det der tragiske i 2605...

    Måske jeg skulle prøve de sokker :-p

    Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. @Københavnerhjerte - tak :-) jeg nød faktisk lidt at være i Cph på 2. dagen.
      Og ja, tragisk hændelse. Var glad for at jeg ikke var på job (må man gerne sige det?).
      Ja, prøv sokkerne. Så prøver jeg mine og så håber jeg på fine fødder for os begge. Kram

      Slet
  4. Jeg kan sgu også blive rundforvirret i Aalborg - især på cykelstien. Ved ikke om andre er idioter eller om jeg bare er distræt B-)

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. @Anne - Jeg kan bare ikke altid gennemskue, fra hvilken retning de kommer ;-)

      Slet

Giv mig dine tanker...