Studenter-tid

I dag og i morgen kører de fleste studenter vogne. Jeg skal lidt på ferie - et sted jeg ikke så gerne vil hen, men heldigvis er det ikke så lang tid, jeg er væk. 

Der kan dog være udfald på bloggen, i disse ferietider, så bær over med mig :-)

Men mens jeg er væk, så kan I læse nedenstående indlæg om studenterne - det stammer herfra.

Lige nu er det tid til, at studenterne springer ud. Med deres fine huer i forskellige farver og deres ungdom i fuld flor. Når jeg ser dem, kommer jeg altid til at tænke på Kim Larsen sangen »de smukke unge mennesker«. På hvordan de fine studenter nu pludselig er voksne og ikke længere studerende. Og dermed klar til næste epoke af deres liv.

Det er mange (tusind? - ej ok, 21) år siden jeg selv blev student. Men alligevel husker jeg tiden med huen og især tiden op til og efter. Hvor pressede eksamenerne var. Hvor meget man skulle nå. Hvordan nervøsitet og glæde gik hånd i hånd. Og forløsningen til den sidste eksamen, hvor jeg endelig kunne få min hue. Dagene efter som blev brugt på fest, kammeratskab, fællesskab, mere fest og en masse øl. Det var en på alle måder dejlig tid. Der var ikke mange bekymringer og jeg levede så meget i nuet (for måske første og sidste gang?).

Jeg glædes hvert år, når studenterne springer ud. For mig er det sommer, når studenterne springer ud. Det er så dejligt at se dem glade og råbende og festlige. Det giver mig smil på læben. Selv om jeg ikke helt synes, det var lykken, det år en vognfuld meget fulde og meget råbende studenter parkerede ude foran mit soveværelsesvindue kl. 01,43 med tilhørende larm.

Jeg indrømmer gerne, at jeg er misundelig. Misundelig på deres lette sind, deres glæde og ubekymrede sind. Hvem vil ikke gerne være ung og fri for ansvar? Eller er det, fordi jeg har glemt nervøsiteten ved eksamen? Presset for de høje karakterer, der skal garantere en indgang på det ønskede studie. For ikke at snakke om alle tømmermændene.

Der er mange uddannelsessteder på Vestegnen. Og hvis jeg ikke husker galt, kan vi også bryste os af, at have haft en student med noget af det højeste gennemsnit i landet mere end en gang. Det betyder også, at der kommer mange vogne på vejene herude. Og mange familier, der venter i spænding på de unge med masser af mad og drikke. (Hvis jeg må give et godt råd til de velmenende forældre: sats mest på kolde drikkevarer! Der bliver ikke spist meget mad og der skæves ikke til, om det er fine petit four eller en bradepandekage, der bliver serveret. Og sidst på ruten er suppe eller hotdogs virkelig godt!).

Studenterkørslen er finalen på 3 års hårdt slid. Så husk at sig tillykke, hvis I møder en student. Husk at vinke til de mange studenter vogne, der snart kommer forbi. Husk at dytte og smile. Og glem ikke, hvordan det er, at være ung og sorgløs.

Min egen studenterhue - 21 år gammel i år *gisp*

Derfor går jeg ikke i hvidt tøj

Det er sommer! Og der er rigtig meget flot sommertøj i butikkerne for tiden. Der er ikke dog ikke helt så meget knald på farverne som jeg kunne håbe. Problemet er nemlig, at der er mange virkelig fede styles, som kun findes i hvid eller sort.

Sort er jo ikke rigtig sommertøj i min optik. Det suger varme og jeg døjer i forvejen med at have det alt for varmt. Plus jeg i forvejen har alt for meget sort i mit skab. 

Tilbage er det hvide tøj. Og så kommer balladen! For hvid er virkelig ikke god til mig. Jeg er meget bleg af natur og når sommeren er overstået, så er jeg (på en god sommer) skummetmælkfarvet. Jeg kan bare ikke blive brun (og det er faktisk ok for mig - orker heller ikke varmen og at ligge og stege i solen i længere tid) og lets face it, hvid ser bare bedre ud mod brun hud. På en leverpostejfarvet blondine med fregner og skummetmælkfarvet hud, not so much!

Desuden er jeg en stor klovn til at passe på mit tøj. Vaskemaskinen æder nogle stykker tøj om året (der kommer små huller i det. Hvordan og hvorfor ved jeg ikke) eller jeg får vasket det sammen med andre ting, som smitter af. 

Og så er der altid de der pletter, som ikke kan gå af. Jeg er nemlig sådan én, der er rigtig god til at spilde ned af mig selv. Altså ikke fordi jeg ikke kan ramme munden eller holde hovedet ind over tallerkenen. Mere fordi jeg er sådan en, der glemmer at tage forklæde på, når jeg laver mad. Og der er altid noget der sprøjter. Eller jeg får øst maden for hurtigt op, så det sprøjter.

Der var engang, da ungerne var små og man kunne undskylde sig med, at de tørrede tandpasta eller snot af i ens tøj. Eller nyste (nogle gange med munden fuld af mad) på mig. I dag er de store og jeg står for de fleste pletter selv (undtagen dem hvor regnvand sprøjter op på bukserne, når jeg cykler). 

Jeg kigger misundeligt på alle andre kvinder, der åbenbart ikke har problemer med at gå i hvide jeans eller hvid top. Ville ønske det kunne gå med mig. Tænker dog, at det jo er den klassiske 'vil have, hvad man ikke kan få' følelse. Så til alle designerne derude - hit med noget farvet sommertøj! (ikke blomstret). På forhånd tak!

Så pæn. 

Men ikke efter jeg først har spildt tomatsovs på den eller vasket den med noget sort.

Fra Pieces - køb den her.

Mor til teenager

I dag bliver min ældste søn 13 år. 13 år manner! Jeg læner mig op at cliche'en: 'hvor blev tiden af?!! Var han ikke kun en lille dreng i går?'

Nu er han for alvor på vej ud af min favn. Teenager og på vej op i 7. klasse. Jeg glæder mig til at se, hvad de næste år byder på for ham... og mig. 

Weekend'en er gået med familiefødselsdag og i aften skal han fejres igen.

Billede fra i går, hvor han fik en af sine gaver - en tur i vindtunnel!

Håber I alle får en dejlig Sankt Hans aften. 

Soja i rullen

Sponsoreret indlæg


Jeg har været heldig at få et sæt med masser af soja fra Kikkoman. Den almindelige soja sauce og Teriyaki kendte jeg allerede. Dem bruger jeg nemlig ofte i min madlavning. De andre varianter var nye, men bestemt ikke dårlige - de har allerede været i brug herhjemme.

Tanken var egentlig, at man kunne sende opskrifter ind til en konkurrence, men den deadline nåede jeg ikke, da jeg har haft så meget om ørerne. Dog tænker jeg, at I ikke skal snydes for et par opskrifter, som er en fast del af mit opskriftsrepertoire (og jeg nåede jo ikke konkurrencen, så der er heller ingen billeder til opskrifterne, men de er gennemprøvede hjemme, flere gange).  



- Avocado med rejer og hjemmelavet dressing, stor forret eller lille aftensmad til 2 personer:

4 avocado halveres og smøres med citronsaft. Fyldes med rejer (helst dem i lage), hvor mange afhænger af smag. Jeg elsker masser af rejer, så jeg bruger ca. 150-200 g. pr. person. Server dressing til/hæld over.

Opskrift på dressing:
Creme fraiche, ca. 2 dl.
1 spsk. soja
1 spsk. paprika
1 spsk. ketchup
1 tsk. citronsaft

Rør rundt og smag til. Jeg bruger rosenpaprika og nogle gange chili, da jeg godt kan lide den stærke smag. Er du mere til sød, så put mere kethcup og evt. soja i.



- Wok med honey-soy kylling, aftensmad til 4 personer:

Den anden opskrift jeg vil dele er en klassisk wok-ret, som kan varieres i uendelighed. Jeg har fået idéen til marinaden efter jeg var i Australien i 2000. Her er 'honey-soy' en klassisk marinade/sovs, som bruges flittigt i deres køkken. Da den ikke fås ret mange steder i Danmark, har jeg udviklet min egen opskrift.

4 kyllingbryst fileter skæres i tern og puttes i en plastpose. Rør honning, olie og almindelig soja sammen og smag til, alt efter hvor sødt du vil have det. Der kan også tilsættes knust/presset hvidløg. Marinaden skal være lidt tyktflydende. Hæld det ned i posen til kylling, luk posen og bland rundt. Kan laves om aftenen og marinere i køleskabet natten over.

Steg kylling med marinade i en wok eller sautepande. Tilsæt grøntsager efter smag. Jeg bruger oftest forårsløg, gulerødder, broccoli, peberfrugt og sukkerærter. Det giver et flot farvespil med grøn, rød, orange og gul. Tilsæt evt. lidt Teriyaki sovs til sidst, hvis retten er lidt tør.



Håber det kan være lidt inspiration til jer derude. Reklameteksten - eller det som du måske ikke ved om soja (jeg vidste det f.eks. ikke) - kommer her: 

Mange af os ser kun soja som tilbehør til sushien eller som en del af asiatiske retter. Kikkoman sojasauce har faktisk 300 aromaer og den helt unikke umamismag, der sammen er perfekt til at fremhæve smagen i alskens gryderetter og saucer. Med 300 aromaer bliver sojasaucen nemlig det lille pift, der gør forskellen, for at selv den hurtige aftensmad bliver en madoplevelse: Hæld et lille skvæt i kødsaucen, lav en lækker marinade til fisken, eller brug den til at fremhæve grøntsagernes smag i din vegetarret. På kikkoman.dk kan du finde mange lækre opskrifter, og det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan bruge Kikkoman sojasauce til. 

Kassen med soja er tilsendt fra Lahme - meningerne om dem er mine egne.

Trænger til nogle billeder!

Det er tirsdag. En død-syg tirsdag. Der er lang tid til weekend og fri, Jeg trænger til noget visuelt pænt (har ikke flere shoppe-penge!). God tirsdag aften derude! 

Fine blomster får altid humøret op. Denne er fra min mormors have

Disse er fra familietur på Bakken i Pinsen - og hang alle vegne i store krukker.

Ny t-Shirt fra Black Swan - pt. mit favorit tøjmærke. Er vild med det mint her i sommersolen

Skyer og blæst - som får min allergi op i højeste gear. Det er snart slut (håber jeg)

Små fine kager fra weekendens fest hos kusinen i Odense - mums

Farvel til fersken og ærter?

Jeg bliver mere og mere allergisk, jo ældre jeg bliver. Jeg begyndte min allergi-karriere som 9-årig. Gennemgik en hel græs-pollen sæson med kløende og sviende øjne og løbende næse, indtil lægen med sikkerhed udskrev noget medicin.

Nu er jeg på det stadie, hvor jeg spiser piller og drypper øjne hvert forår/sommer afhængig af vejret (det er her, jeg hader blæst og elsker regnvejr). Jeg kender alle symptomerne på allergi og kan derfor konstatere at flere og flere ting spiller ind...

'Oprindeligt' var jeg kun allergisk overfor græspollen. Så kom halm/korn med på listen efter en sommerlejr på landet og derefter var overnatning på høloft ikke en favorit (og der overnattes en del på hølofter, når man er spejder, skulle jeg hilse og sige).

For 2 uger siden spiste jeg en fersken og slog voldsomt ud på halsen. Huden kløede og brændte og det var virkelig ubehageligt. Jeg har desuden lagt mærke til, at jeg er begyndt at klø i hals og svælg, når jeg spiser friske ærter. Samme sker med valnødder - de symptomer har jeg haft i mange år nu. Høj koncentration af katte- og hestehår er også føjet til listen af problemer. 

Jeg har aldrig fået lavet en prik-test og ved derfor ikke med sikkerhed, hvor meget jeg er allergisk overfor. Og nogle sæsoner svinger det vildt meget. Nogle år har jeg slet ikke været ramt af birkepollen. I år har netop birken været rigtig slemt for mig. Og de år jeg har været gravid og ammet, har jeg slet ikke haft brug for medicin. 

Måske det var tid til at finde ud af, præcis hvor meget jeg i virkeligheden ikke kan tåle? For det med kløende øjne/mund, løbende næse og udslæt er knap så charmerende! Og især når det ikke er planlagt, men jeg bare lige har spist en lille fersken...

Søndag d. 15. juni

Fra lørdag:

- 2 timer i bil venter forude. Argh. Er ikke fan. 

- Kan man egentlig stadig få de der gule tyggemåner? Slik med knasende ydre og noget lakrids indeni. 

- På motorvejen til Odense. Hader egentlig at skulle køre langt i bil #tidsspilde

- Har spist alt for meget mad. Puh. Kusinens svendegilde #monhunmalerminlejlighed 

- Impuls shopper mens jeg drikker rødvin #winwin 

- Argh har glemt at trykke udgiv på indlægget. Flot! #miginøddeskal

Jordbærkage. Uhm...

Fredag d. 13. juni

- Har du fået farvet hår, Mor? Jeg kan bedre lide dig med lyst hår. Ok så, søn på snart 13. Det er taget til efterretning! #børne #mening #tællerellerej

- Danske ærter i levering fra Nemlig.com. Elsker seriøst at jeg ikke skal slæbe alle de varer op på 2. sal. #whatsnottolike

- Hvorfor falder jeg altid i slik fælden når det er weekend? Ville ønske jeg kunne stoppe! Rygrad som en regnorm #blandselv #slik #fælde

- Pakker. Hader det. Men nødvendigt for i morgen går turen til Odense for at fejre kusinen. 

- Fredag d. 13. Har det mon noget på sig? #uheld #håberikke

Facebook-blogging

Jeg kæmper lidt mod tiden pt. Jeg vil gerne skrive, men jeg når ikke at skrive de lange indlæg. (Af samme grund ligger der lige nu 16 kladder i min blogger). 

Før har jeg haft god glæde af mikro-blogging, men jeg har tænkt lidt på et andet koncept. Er nemlig tit fyldt op med underlige status, som jeg godt gad dele. Så vil prøve lidt Facebook-blogging. 

Altså idéen er - et indlæg om dagen med en masse (eller måske slet ingen?!!) opdateringer. Jeg samler sammen fra dagen der gik og udgiver. Måske giver det sig selv, at der ikke er noget sjovt ved det. Eller at det ikke skal være et indlæg om dagen. Billeder vil nok komme med. Jeg håber ikke det bliver for fragmenteret, men jeg giver det et forsøg.

God fredag - weekend forude :-) Håber på bedre vejr end forleden i 2605.

Løb for pokker!

Jeg gik død i Pinsen. Min allergi blussede op og jeg har fandme fået det der øresten igen. Dog har det også været nogle dejlige feriedage. Og jeg fik løbet både lørdag og søndag. Så tænkte at I lige skulle have mit sidste indlæg i avisen her på bloggen også...



Indlæg fra Lokalavisen Vestegnen 29. maj 2014:


I dag har jeg været ude og løbe. Jeg har holdt mig oppe på tanken om, at fordi jeg løber i dag, så skal jeg ikke løbe i morgen.

Jeg løber, men jeg kan faktisk slet ikke lide at løbe. Jeg gør det primært for ikke at blive tyk og fordi motion skulle være så godt for krop og sjæl. Jeg løber virkelig ikke langt. Mellem 4 og 5 km. pr. gang (det er oftest tættere på de 4 end de 5).

Jeg har al det gode udstyr (aldrig gå ned på udstyr!) Kompressionsstrømper, løbetights og bukser, korte tights, adskillige trøjer, toppe og knæbind. De rigtige løbesko, vanter og løbehue (ja, det findes).

Det gode ved at løbe på Vestegnen er, at naturen er næsten lige udenfor ens hoveddør. Du skal ikke langt, før du rammer strand eller skov. Og det burde jo gøre det lidt sjovere at løbe. Altså for nogle. Ikke for mig. For jeg gider jo i virkeligheden slet ikke, uanset natur og vejr.

Jeg prøver at finde en masse (hurtig) musik, der kan hjælpe mig lidt på vej. Det hjælper ikke. Jeg prøver at pace mig selv med at løbe hurtigere end sidst. Det hjælper ikke. Jeg prøver at løbe bare lidt længere end sidste tur. Det hjælper ikke. Intet hjælper end at hive mig selv op med nakkehårene og prøve at appellere til min dårlige samvittighed. Jeg kommer ud. Og jeg kommer endda ud at løbe ofte, set i forhold til, at jeg slet ikke nyder det 100%.

Damen fra min løbeapp snakker i mit øre (via mine høretelefoner, der selvfølgelig også er designet til at løbe med). Hun bliver ved med at fortælle mig, at jeg taber fart. At jeg i virkeligheden ikke løber særlig langt. Trods jeg er rød som en krebs i hovedet og sveder som er jeg ude og løbe maraton.

Jeg løber, men jeg burde finde en anden motionsform. Jeg ved det. Løbet er dog det, der passer bedst ind i min hverdag. Fordi det kan gøres, når det passer mig og ikke tager så lang tid at udføre. Plus der ingen transport er frem og tilbage.

Det er dejligt at løbe, siger jeg til mig selv. Prøver at overbevise hjernen og kroppen om, at det er åh så sundt og åh så godt for mig. Og lige om lidt er jeg jo færdig for i dag.

Hvis du møder mig derude, så gør mig den tjeneste at smile pænt til mig og ignorere min pusten og de tomatrøde kinder.

Den dejligste have

Min mormor og morfars have er en virkelig dejlig have. Da min morfar levede var den er prydshave, men min mormor kan ikke holde den selv, så nu er den meget overgroet. 

Alligevel føler jeg roen, når jeg træder derud. Haven indeholder mange gode minder. Og der er stadig en masse dejlige blomster. Og jordbær og hindbær. 

Så mit hverdagsbillede nr. 3 er denne fine blomst:

Jeg er ikke typen, der gider arbejdet med have. Jeg finder ikke ro i at ligge med numsen i vejret og lue ukrudt. Ja faktisk kan jeg ikke altid kende forskel på ukrudt og blomster. Men jeg kan godt mærke på mine hænder her til aften, at der var brandnælder i jordbærbeddet ;)

Hverdags livret

Hverdagsbillede nr. 2 er et billede af en af mine favorit hverdags livretter. Svensk pølseret i vores familie:

Kønt ser det ikke ud, som det ligger der, rodet rundt i gryden. Det smager dog godt. Jeg kender ikke mange, der har rynket næse ved servering. Og det er ikke så lidt, der har fået det serveret fra min mormors eller mine gryder. 

Faktisk er det jo ikke svensk pølseret i traditionel opskrift. Det er vist kun pølser de to retter har til fælles. Så langt tilbage jeg kan huske, har jeg dog fået serveret det under navnet "svensk pølseret" hos min mormor og morfar. 

Det var min mormors store støbejernsgryde, der blev brugt til retten. Min morfar fik serveret pølser og kartofler, da han bestemt ikke brød sig om "ormene", som han kaldte macaroni. 

Min bror og jeg har fået opskriften af vores mormor og lavet den mange gange. Ikke helt så perfekt i smagen som hendes. Eller er det mon minderne, der snyder os?!! Højst sandsynligt. 

Heldigvis kan vores børn også godt lide retten. Ellers var de ilde stedt, for den er ofte på bordet. Og i dag har min ældste søn for første gang selv lavet den (med minimal hjælp). Således går mormors svenske pølseret videre i 4. generation. 

Hverdagsbilleder

På Instagram er jeg blevet tagget til at vise 5 hverdagsbilleder. 

Mit første billede er dette:

En saltkrukke i mit køkken. Som faktisk har en ret sød historie. I mit forrige arbejde (som jeg forlod for 5 1/2 år siden) havde jeg en del kontakt med eksterne leverandører. 

Så da jeg skulle stoppe, var de indbudt til reception og fra et af firmaerne fik jeg dette saltkar. Umiddelbart en lidt underlig gave, men der hørte en fin historie med til den. 

Sekretæren havde nemlig været ovre i deres firmas svenske afdeling og set at de havde et saltkar tilbage. De er ellers udgået af produktion. Så hun tog karet med hjem til Danmark, som en gave til mig. 

Jeg passer godt på den specielle gave, som jeg bruger stort set hver dag. Netop fordi den er fyldt med minder om gode relationer og godt samarbejde. 

Fridage

Jeg har holdt fri og ikke åbnet en computer før her til eftermiddag, hvor jeg har skulle arbejde lidt. Lyder det ikke dejligt?!!

Det har været nogle hyggelige fridage, med sol og lidt varme. Kan mærke, at det er lige her, hvor det er lidt for varmt til lange bukser, men også lidt for koldt til shorts. Så jeg får af en eller anden grund altid valgt det forkerte. Altså de lange bukser, når det så bliver drøn-varmt. Synes ikke det er den nemmeste årstid, denne her. Forleden havde jeg vovet mig ud i sandaler, men først ved 15-tiden blev det faktisk rigtig varmt og sandalvejr. Det er bare typisk mig.

Jeg har brugt fridagene på veninde-fødselsdag, begravelse og barnedåb. Så man kan sige, at jeg har været hele raden rundt på få dage. I morgen er det hverdag og jeg skal på arbejde. Jeg glæder mig - jeg holder trods alt meget af hverdagen... Og det er muligt, at i morgen bliver en rigtig mandag og jeg fortryder mine ord.

God søndag derude!