Sort er jo ikke rigtig sommertøj i min optik. Det suger varme og jeg døjer i forvejen med at have det alt for varmt. Plus jeg i forvejen har alt for meget sort i mit skab.
Tilbage er det hvide tøj. Og så kommer balladen! For hvid er virkelig ikke god til mig. Jeg er meget bleg af natur og når sommeren er overstået, så er jeg (på en god sommer) skummetmælkfarvet. Jeg kan bare ikke blive brun (og det er faktisk ok for mig - orker heller ikke varmen og at ligge og stege i solen i længere tid) og lets face it, hvid ser bare bedre ud mod brun hud. På en
Desuden er jeg en stor klovn til at passe på mit tøj. Vaskemaskinen æder nogle stykker tøj om året (der kommer små huller i det. Hvordan og hvorfor ved jeg ikke) eller jeg får vasket det sammen med andre ting, som smitter af.
Og så er der altid de der pletter, som ikke kan gå af. Jeg er nemlig sådan én, der er rigtig god til at spilde ned af mig selv. Altså ikke fordi jeg ikke kan ramme munden eller holde hovedet ind over tallerkenen. Mere fordi jeg er sådan en, der glemmer at tage forklæde på, når jeg laver mad. Og der er altid noget der sprøjter. Eller jeg får øst maden for hurtigt op, så det sprøjter.
Der var engang, da ungerne var små og man kunne undskylde sig med, at de tørrede tandpasta eller snot af i ens tøj. Eller nyste (nogle gange med munden fuld af mad) på mig. I dag er de store og jeg står for de fleste pletter selv (undtagen dem hvor regnvand sprøjter op på bukserne, når jeg cykler).
Jeg kigger misundeligt på alle andre kvinder, der åbenbart ikke har problemer med at gå i hvide jeans eller hvid top. Ville ønske det kunne gå med mig. Tænker dog, at det jo er den klassiske 'vil have, hvad man ikke kan få' følelse. Så til alle designerne derude - hit med noget farvet sommertøj! (ikke blomstret). På forhånd tak!
Og så er der altid de der pletter, som ikke kan gå af. Jeg er nemlig sådan én, der er rigtig god til at spilde ned af mig selv. Altså ikke fordi jeg ikke kan ramme munden eller holde hovedet ind over tallerkenen. Mere fordi jeg er sådan en, der glemmer at tage forklæde på, når jeg laver mad. Og der er altid noget der sprøjter. Eller jeg får øst maden for hurtigt op, så det sprøjter.
Der var engang, da ungerne var små og man kunne undskylde sig med, at de tørrede tandpasta eller snot af i ens tøj. Eller nyste (nogle gange med munden fuld af mad) på mig. I dag er de store og jeg står for de fleste pletter selv (undtagen dem hvor regnvand sprøjter op på bukserne, når jeg cykler).
Jeg kigger misundeligt på alle andre kvinder, der åbenbart ikke har problemer med at gå i hvide jeans eller hvid top. Ville ønske det kunne gå med mig. Tænker dog, at det jo er den klassiske 'vil have, hvad man ikke kan få' følelse. Så til alle designerne derude - hit med noget farvet sommertøj! (ikke blomstret). På forhånd tak!
Så pæn.
Men ikke efter jeg først har spildt tomatsovs på den eller vasket den med noget sort.
Fra Pieces - køb den her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv mig dine tanker...