Løb for pokker!

Jeg gik død i Pinsen. Min allergi blussede op og jeg har fandme fået det der øresten igen. Dog har det også været nogle dejlige feriedage. Og jeg fik løbet både lørdag og søndag. Så tænkte at I lige skulle have mit sidste indlæg i avisen her på bloggen også...



Indlæg fra Lokalavisen Vestegnen 29. maj 2014:


I dag har jeg været ude og løbe. Jeg har holdt mig oppe på tanken om, at fordi jeg løber i dag, så skal jeg ikke løbe i morgen.

Jeg løber, men jeg kan faktisk slet ikke lide at løbe. Jeg gør det primært for ikke at blive tyk og fordi motion skulle være så godt for krop og sjæl. Jeg løber virkelig ikke langt. Mellem 4 og 5 km. pr. gang (det er oftest tættere på de 4 end de 5).

Jeg har al det gode udstyr (aldrig gå ned på udstyr!) Kompressionsstrømper, løbetights og bukser, korte tights, adskillige trøjer, toppe og knæbind. De rigtige løbesko, vanter og løbehue (ja, det findes).

Det gode ved at løbe på Vestegnen er, at naturen er næsten lige udenfor ens hoveddør. Du skal ikke langt, før du rammer strand eller skov. Og det burde jo gøre det lidt sjovere at løbe. Altså for nogle. Ikke for mig. For jeg gider jo i virkeligheden slet ikke, uanset natur og vejr.

Jeg prøver at finde en masse (hurtig) musik, der kan hjælpe mig lidt på vej. Det hjælper ikke. Jeg prøver at pace mig selv med at løbe hurtigere end sidst. Det hjælper ikke. Jeg prøver at løbe bare lidt længere end sidste tur. Det hjælper ikke. Intet hjælper end at hive mig selv op med nakkehårene og prøve at appellere til min dårlige samvittighed. Jeg kommer ud. Og jeg kommer endda ud at løbe ofte, set i forhold til, at jeg slet ikke nyder det 100%.

Damen fra min løbeapp snakker i mit øre (via mine høretelefoner, der selvfølgelig også er designet til at løbe med). Hun bliver ved med at fortælle mig, at jeg taber fart. At jeg i virkeligheden ikke løber særlig langt. Trods jeg er rød som en krebs i hovedet og sveder som er jeg ude og løbe maraton.

Jeg løber, men jeg burde finde en anden motionsform. Jeg ved det. Løbet er dog det, der passer bedst ind i min hverdag. Fordi det kan gøres, når det passer mig og ikke tager så lang tid at udføre. Plus der ingen transport er frem og tilbage.

Det er dejligt at løbe, siger jeg til mig selv. Prøver at overbevise hjernen og kroppen om, at det er åh så sundt og åh så godt for mig. Og lige om lidt er jeg jo færdig for i dag.

Hvis du møder mig derude, så gør mig den tjeneste at smile pænt til mig og ignorere min pusten og de tomatrøde kinder.