Sponsoreret indlæg
Jeg har været heldig at få et sæt med masser af soja fra Kikkoman. Den almindelige soja sauce og Teriyaki kendte jeg allerede. Dem bruger jeg nemlig ofte i min madlavning. De andre varianter var nye, men bestemt ikke dårlige - de har allerede været i brug herhjemme.
Tanken var egentlig, at man kunne sende opskrifter ind til en konkurrence, men den deadline nåede jeg ikke, da jeg har haft så meget om ørerne. Dog tænker jeg, at I ikke skal snydes for et par opskrifter, som er en fast del af mit opskriftsrepertoire (og jeg nåede jo ikke konkurrencen, så der er heller ingen billeder til opskrifterne, men de er gennemprøvede hjemme, flere gange).
- Avocado med rejer og hjemmelavet dressing, stor forret eller lille aftensmad til 2 personer:
4 avocado halveres og smøres med citronsaft. Fyldes med rejer (helst dem i lage), hvor mange afhænger af smag. Jeg elsker masser af rejer, så jeg bruger ca. 150-200 g. pr. person. Server dressing til/hæld over.
Opskrift på dressing:
Creme fraiche, ca. 2 dl.
1 spsk. soja
1 spsk. paprika
1 spsk. ketchup
1 tsk. citronsaft
Rør rundt og smag til. Jeg bruger rosenpaprika og nogle gange chili, da jeg godt kan lide den stærke smag. Er du mere til sød, så put mere kethcup og evt. soja i.
- Wok med honey-soy kylling, aftensmad til 4 personer:
Den anden opskrift jeg vil dele er en klassisk wok-ret, som kan varieres i uendelighed. Jeg har fået idéen til marinaden efter jeg var i Australien i 2000. Her er 'honey-soy' en klassisk marinade/sovs, som bruges flittigt i deres køkken. Da den ikke fås ret mange steder i Danmark, har jeg udviklet min egen opskrift.
4 kyllingbryst fileter skæres i tern og puttes i en plastpose. Rør honning, olie og almindelig soja sammen og smag til, alt efter hvor sødt du vil have det. Der kan også tilsættes knust/presset hvidløg. Marinaden skal være lidt tyktflydende. Hæld det ned i posen til kylling, luk posen og bland rundt. Kan laves om aftenen og marinere i køleskabet natten over.
Steg kylling med marinade i en wok eller sautepande. Tilsæt grøntsager efter smag. Jeg bruger oftest forårsløg, gulerødder, broccoli, peberfrugt og sukkerærter. Det giver et flot farvespil med grøn, rød, orange og gul. Tilsæt evt. lidt Teriyaki sovs til sidst, hvis retten er lidt tør.
Håber det kan være lidt inspiration til jer derude. Reklameteksten - eller det som du måske ikke ved om soja (jeg vidste det f.eks. ikke) - kommer her:
Mange af os ser kun soja som tilbehør til sushien eller som en del af asiatiske retter. Kikkoman sojasauce har faktisk 300 aromaer og den helt unikke umamismag, der sammen er perfekt til at fremhæve smagen i alskens gryderetter og saucer. Med 300 aromaer bliver sojasaucen nemlig det lille pift, der gør forskellen, for at selv den hurtige aftensmad bliver en madoplevelse: Hæld et lille skvæt i kødsaucen, lav en lækker marinade til fisken, eller brug den til at fremhæve grøntsagernes smag i din vegetarret. På kikkoman.dk kan du finde mange lækre opskrifter, og det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan bruge Kikkoman sojasauce til.
Lyder lækkert - er selv ret glad for at bruge soya i madlavningen. Rigtig god weekend til dig.
SvarSlet@Dorte - tak :-) og beklager det sene svar. Håber du havde en dejlig weekend. Kh. Birgitte
Sletsikken et dejligt bud på mad med soja i ser godt ud og surt du ikke er med i kampen ... er spændt på hvem der vinder ..
SvarSlet@Helle - ja, jeg nåede det bare ikke ;-) men vildt spændende. Tror jeg vil prøve vinder opskrift, hvis den ikke er for kompliceret...
Slet