fredag den 1. august 2014

Flashback Friday nr. 4

Denne fredag byder på et gensyn fra august 2012 med et altid godt emne, nemlig det med navne. Et emne alle har en holdning til! Det er nemlig ikke altid nemt for forældre, at finde navne til ens børn. Det er jo ligesom lidt endegyldigt, det man vælger, ik?!!


Har du et populært navn?

Jeg har jo som bekendt 2 sønner. Den ældste er nu 11 år og 'indehaver' af et ikke så brugt navn (i Danmark). Der er omkring 3.800 personer, der hedder det samme til fornavn som ham. Hvilket jo ikke er mange ud af 5 millioner. Hans navn er da heller ikke på top 50 over navne til nyfødte drenge i 2011. Dog ved jeg, at navnet er mere brugt i udlandet, især engelsk-sprogede lande. Og for det meste er det også positive reaktioner han får, når han siger, hvad han hedder.

Det tog en del tid at finde det, dengang hans far og jeg skulle blive enige om et drengenavn. Det var faktisk rimelig svært, for der var flere kriterier i spil:

  • det skulle være kort (pga. langt efternavn),

  • kunne bruges i udlandet (er I klar over, hvor svært det er at hedde Birgitte i udlandet?!!),

  • ikke nemt for andre at lave til øgenavne/drille med (ja, jeg kan remsen 'Birgitte -Birgitte - Begøje' udenad!),

  • ikke for populært (der gik 4 'Thomas' i min skoleklasse - dengang var navnet ret populært), 

  • ikke for sjældent/mærkeligt,

  • og ikke brugt i sammenhænge, hvor jeg eller faderen ville tænke på en idiot dum dreng fra dengang man gik i skole mv.  

Stort set mission impossible! Det lykkes dog til sidst. Drengen fik sit navn på fødegangen.

Men altså, hvordan kan man vide, om man vælger det 'rigtige' navn til sine børn? Det er vel lidt et spil i lotteriet. Jeg mener, jeg ville gerne, at mine børns navne ikke er det som 'Gud-og-hver-mand' hedder. Men de skal heller ikke være over-specielle.

Jeg har venner, hvor barnets navn ikke var ret brugt, da hun blev døbt, men nu er på top 10 over mest brugte pigenavne.

Det er nok lidt en jungle, det der med navne. Håber dog at mine drenge bliver ved med at være glade for deres navn. De er valgt med omtanke (og kærlighed) :-)

PS. Til sammenligning kan jeg nævne, at ingen af mine børn har så populært et navn som mit (what the f* ?!!). Der er over 15.000 personer, der deler navn med mig (det er godt nok på nedadgående og jeg møder dem da heller aldrig - stort set, gad vide om de andre 'Birgitte' bor i Jylland?!!).

PPS. Vil du grave videre i eget/andres navn, så kig forbi her.



Læs indlægget og kommentarer her.

4 kommentarer:

  1. Det er en jungle. Navnene til mine børn er valgt udfra principperne - skal være internationale, passe til efternavn, være 2-stavelsesnavne og passe sammen. Vi ville selvfølgelig også godt have nogle, som ikke var alt for brugte. Det lykkedes med Lilith, men Lea og Noah er noget mere almindelige navne, men passer bare så godt sammen synes jeg :-). Rigtig god fredag til dig - håber du nyder ferien. KH Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. @Dorte - ja det er total jungle. Synes nu det er fine navne, dine unger har. Lilith kender jeg slet ingen der hedder.
      Og tak, nyder denne sidste uge. Kh Birgitte

      Slet
  2. Åh ja navnevalget... Vi havde ikke rigtigt andre kriterier end at det skulle være noget vi synes var flot, og så ikke lige top 10. Villums er vel egentlig nemt nok at udtale i udlandet... Laurits må blive til Laurence ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Henriette - flot er jo også et kriterie. Omend det bunder meget i smag. Det var også inden over vores overvejelser. Min ældste hedder Adam. Det synes jeg selv er et flot navn. Kh B

      Slet

Giv mig dine tanker...