Hjemmelavet suppe har altid været en favorit, da jeg selv var barn. Og det er nem mad, der kan passe sig selv langt hen ad vejen. Det er desuden en god måde lige at få brugt en lidt rynket peberfrugt, en rest pasta eller kød eller at bruge linser, så ungerne ikke opdager, at det er det, de spiser.
Jeg har hidtil brugt meget at blende grøntsagerne, da yngste søn ikke er særlig vild med varme bløde grøntsager. Denne sæson skal der dog udfordres lidt. Så startede ud med en minestrone med meget fint hakkede grøntsager. Ældste søn var vild med den, han kan godt løbe lidt sur i alle de blendede supper. Den yngste stejlede ikke og spiste også alle de grønne stykker. Succes!
Næste gang skal vi have en klassiker. Tomatsuppen. Den elsker mine drenge meget højt. Dog helst den fra dåse (Heinz). En "ret" vi fik en del, da jeg var alene med dem. Heldigvis er en anden af deres favoritter hjemmelavet nudelsuppe med tigerrejer og rød karry. Den kommer nok også på programmet inden længe.
God suppe-søndag :)
Dagens minestrone frit efter Nigella's opskrift
Perfekt idé - jeg elsker også at gå imod suppetid, og at butikkerne begynder at bugne af danske rodfrugter og porre til formålet. Perfekt tøm-køler mad :D
SvarSlet- Anne
@Anne - det er netop godt med lidt slatne grøntsager - bare op i gryden og så blende ;-)
SletKan du ikke dele opskrifter på de tre nævnte supper? Herhjemme er suppe også favoritspise, faktisk
SvarSlet@Cille - altså Heinz kan du købe i supermarkedet ;-) hihi... jeg prøver at finde de andre opskrifter :-)
SletDet ser lækkert ud. Er også suppefan og har et særlig blødt punkt for suppe med melboller :-)
SvarSlet@Dorte - uh melboller er det jeg mindst kan lide. Sådan har det altid været. Så derfor er de stort set aldrig på menuen herhjemme ;-)
SletHe he. Vi har også en suppedag en gang om ugen i vinterhalvåret, og faktisk også en del af resten af året. For nyligt købte jeg et Hokkaidogræskar til 13 kr. og vi havde suppe til 2 gange. Så ja billigt og med godt med grønt. Vi er desværre stadig på den blendede udgave meget af tiden ;-)
SvarSlet@Rikke - jamen det er billig mad. Og en god indgang til kødløse dage :-)
Slet