Der er mange forskellige muligheder for at komme rundt på Vestegnen. Der er en god og rimelig dækkende offentlig transport og et godt vejnet. Mest af alt er jeg dog vant til at cykle rundt.
Jeg voksede op uden bil i familien og med en indstilling til, at vi cyklede til alt, der lå i nærheden (og der er ret meget, der ligger i nærheden her på Vestegnen). I min familie er ens cykel et vigtigt transportkøretøj. Det blev brugt i alle årstider, alt slags vejr og den skulle altid være i orden. Cyklen skulle vaskes og pudses hvert halve år og det skulle jeg så vidt muligt selv klare som barn. Samtidig skulle den tjekkes for eventuelle løsdele (eger, kæde mv.) og strammes efter og smøres. Jeg lærte også ret tidligt at lappe min egen cykel og tænke cyklen som primær transportmetode.
Det var cyklen, der bragte mig til skole - og senere uddannelse og job, - til svømning og fritidsinteresser, til familie og venner - og selvfølgelig hjem igen.
Det er ret nemt (og gratis) at komme omkring på cykel. Her på Vestegnen er der mange gode cykelstier, der er mulighed for at cykle direkte til skov og strand og der er vildt gode muligheder for at ramme noget natur eller landsby gadekær, som man bare ikke ville se på samme måde, som hvis man drønede forbi i bil. Jeg ved, at der også findes specielle baner og mulighed for at cykle en del off-road i skoven og på fæstningsanlægget. Dertil kommer at hele strandparken kan cykles fra ende til anden. Jamen hvor meget mere kan man ønske som inkarneret cyklist?!!
Jeg ved godt, at det ikke altid er lykken at cykle. Der er tit (altid?) modvind. Og man punkterer på de mest uheldige tidspunkter. Jeg er desuden en af dem, der tit bliver alt for varm eller kold, fordi jeg ikke kan finde ud af, at ramme det korrekte tøj til min cykeltur. Hjelmen husker jeg dog. Efter at have brugt år på at overvinde mig selv for at købe en hjelm, er jeg nu i den helt modsatte grøft. Altså dem, der nærmest ser skævt til de cyklister, der kører uden.
Jeg har faktisk lige investeret i en ny cykel og det er bare lykken. Anledningen er selvfølgelig lidt kedelig (jeg fik stjålet min anden cykel), men jeg er virkelig glad for min nye. En dejlig letvægtsudgave, hvor køreglæden er i top. Derfor håber jeg da også på et varmt og solrigt efterår, gerne med en masse medvind, på min vej ud i den smukke Vestegn.
Ny cykel med max. køreglæde
Se artiklen i avisen her.
Jeg er også rigtig for at jeg netop har brug for min cykel igen efter vi er flyttet hertil.
SvarSletI Herlev havde jeg det luksus problem at alt lå så tæt på at det ikke kunne betale sig at hente cyklen op fra kælderen for at cykle dertil. Vi boede lige bagved Bangs Torv i Herlev Bymidte, så alt lå inden for en radius af 300 meter.... Nogen gange er det bare federe at cykle ;)
Jeg er desværre en af dem du kigger skævt til så.. jeg har en hjelm, men den er simpelthen så grim, så tror at jeg skal have købt en ny hvis jeg skal bruge den igen.. og det skal jeg jo.. Sønnen bagpå har også hans på jo og det er umiddelbart ret svært at argumentere mod at han skal have en på når mor ikke har... altså!
@Rijah - jeg kørte også uden hjelm da ungerne var små. Har nu bare set en del eksempler på, hvor galt det kan gå. Så måske du også en dag overgår til hjelm ;-) jeg har i øvrigt samme problem, hvor jeg boede før. Det tog længere tid at få cyklen op af kælderen end at gå til arbejde/mine forældre/bibliotek/Brugsen...
SletHvor dejligt du har bevaret cykelglæden. Jeg cyklede som barn og ung rundt til alt muligt, men da jeg endelig som 30-årig fik råd til og faktisk også brug for en bil (p.g.a. mit arbejde), ja så var jeg hooked og har aldrig rigtig kommet tilbage på cyklen som et dagligt fænomen. Faktisk meget sjældent nu selv om jeg gerne ville bruge den noget mere. Men ja, vi bor ikke lige så godt i forhold til skole, job med videre set med cykeløjne.....men ja måske det bliver bedre en gang? Nyd din nye cykel :-)
SvarSlet@Rikke - Jeg havde bil, da børnene var små og brugte heller ikke cyklen meget... Men nu er jeg næsten i modsatte grøft. Jeg vil gerne undgå at bruge bilen, både for miljøets og egen skyld :-)
SletJeg er en af dem der er vokset op på landet. I sandhed et busbarn, som fra tidlig alder var vant til at det nemt tog over 1 time at køre i skole fordi alle busbørnene jo skulle samles op på vejen. Ville gerne være mere inkarneret cyklist, men hver gang muligheden byder sig er der noget nyt der opstår. Pt er det 3 små børn, som gør mig ret afhængig af bil istedet. Undskyldningerne står i kø.... Men jeg har en flot pink cykelhjelm :-)
SvarSlet@Dorte - jeg ville sgu heller ikke cykle med 3 små unger ;-) så den undskyldning er tip top! Hahaha... kh. Birgitte
Slet