Jeg ved ikke helt, hvordan det går til i USA, Rusland og Ukraine (#wtf?!!), men det ene af de 2 indlæg, er læst/klikket ind på - hold nu fast - 4.871 gange! Det vel og mærket i indlæggets levetid (siden november 2013).
Så mange læsere er jeg godt klar over, ikke kigger forbi min lille blog af 'naturlige' grunde. Nå, men spam eller ej. Vil I se indlægget, så kommer det her:
mandag den 4. november 2013
Sårbarhed og åbenhed
Dette indlæg kommer ud af en kladde, som jeg har haft liggende i flere måneder. Tænkt over, skrevet lidt på, slettet endnu mere og endt op med dette spørgsmål: Er vi bloggere i virkeligheden 'suckers' for en god omgang følelsesp*rn* på de blogs vi læser?
Har før oplevet (og hørt fra andre), at der hvor der kommer flest læsere og kommentarer er, når man vælger at krænge sin sjæl på vrangen og ud på skærmen. De indlæg, hvor smerten, angsten, sorgen, frustrationerne, vreden mv. virkelig kommer ud. Indlæg som bloggeren bruger til at få luft / få sat ord på en given situation i livet.
Er det virkelig der - og ikke i den helt almindelige dagligdag - at vi andre oftest griber til tastaturet og kommer med vores kommentarer? Der hvor vi læser mest med for at følge med i, hvad det sker videre i sagen? Burde vi ikke kommentere på alle de andre indlæg om dagligdagens trivialiteter?
Eneste undtagelse er vel, at når der sker noget rigtig godt, f.eks bryllup, baby mv. Så kommenterer vi også gerne. Glæde smitter (heldigvis).
Har før oplevet (og hørt fra andre), at der hvor der kommer flest læsere og kommentarer er, når man vælger at krænge sin sjæl på vrangen og ud på skærmen. De indlæg, hvor smerten, angsten, sorgen, frustrationerne, vreden mv. virkelig kommer ud. Indlæg som bloggeren bruger til at få luft / få sat ord på en given situation i livet.
Er det virkelig der - og ikke i den helt almindelige dagligdag - at vi andre oftest griber til tastaturet og kommer med vores kommentarer? Der hvor vi læser mest med for at følge med i, hvad det sker videre i sagen? Burde vi ikke kommentere på alle de andre indlæg om dagligdagens trivialiteter?
Eneste undtagelse er vel, at når der sker noget rigtig godt, f.eks bryllup, baby mv. Så kommenterer vi også gerne. Glæde smitter (heldigvis).
Måske er det mig, der har fået det helt forkerte indtryk? Jeg læser da også masser af dejlige indlæg om helt almindelige emner, som skaber stor debat i kommentarfeltet.
Jeg er glad for alle de læsere, der kikker forbi min blog. Jeg sætter pris på alle kommentarer og prøver så vidt muligt at svare på dem alle. Men min blog bliver ikke stedet, hvor mine inderste følelser bliver fortalt. Dette er et helt bevidst valg, som fungerer godt for mig.
Og så vil jeg øve mig i at kommentere andre blogs, også de helt almindelige hverdags indlæg om stort og småt.
(Og som du kan se i kommentarfeltet her, så er det også grunden til, at jeg har bekræftelse på kommentarer til indlæg).
He he mon ikke det er ordet følesesporno (indeholdende porn), der gør, at der er en del uventede besøg??
SvarSlet@Rikke - det havde jeg slet ikke tænkt på! Det er selvfølgelig derfor :)
SletDet tænkte jeg også :-). Og så iøvrigt enig med dig i dit indlæg. God lørdag. KH
SvarSlet@Dorte - ja nu overvejer altså at redigere det oprindelige indlæg! Og tak for ros! Kram B
SletEnig med Dorte det er ordet med p... der er årsagen til alt det spam. Jeg har prøvet det samme med et indlæg hvor jeg på meget uskyldig og humoristisk vis havde brugt et ord med F, der rimer på misse ;-) Fnis. Jeg endte faktisk med at slette indlægget, for det var også det søgeord fra google, der ledte allerflest til min blog ... Gætter på de blev slemt skuffede ;)
SvarSlet@Helle - jeg tror også jeg ender med at rette ordet... Tænker også at de bliver slemt skuffede her :-)
SletOg velkommen til. Kh. Birgitte
Hov det er jo Rikke, jeg er enig med :-)
SvarSlet