lørdag den 11. oktober 2014

Status på beauty-shoppe-stop

Kan I huske, at jeg lovede ikke at shoppe noget dullegrej i hele september?

Og hvordan gik det så lige med det? Jamen, det gik bedre end jeg selv forventede! 

Jeg holdt ud både gennem et besøg i Magasin på Kgs. Nytorv, en tur i lufthavnens tax-free shop og de 100 (eller noget) mails, der væltede ind i min indbakke med tilbud på både hårprodukter, creme og neglelak.

Jeg endte dog med at købe noget. En fodcreme til 1,80 euro på Kreta. Fordi jeg løb tør for håndcreme (som jeg også bruger til fødderne når jeg er ude og rejse). Der var gode undskyldninger for at bryde løftet: Den kostede næsten ingenting. Jeg købte et lokalt produkt. Og tørre fødder er bare ikke pæne i sandaler. Altså... 

Well, done is done og jeg har besluttet, at føre shoppe-stoppet ind i oktober. Dvs. ikke helt stop, men mere en 'køb kun det der mangler' - tilgang til dullegrejet.

Lige om lidt mangler jeg nemlig negleolie og det kan jeg (heller) ikke leve uden. Der kommer status over oktober-køb i begyndelsen af november. Wish me luck! 





Og det er altså en lille størrelse! 



2 kommentarer:

Giv mig dine tanker...