Vintertid

Jeg er til dels stadig på sommertid. Det betyder, at jeg kæmper for at holde mig vågen om aftenen og vågner op mellem kl. 4-5 hver morgen (nat?). Jeg kæmper for at sove videre, men det er svært. Blunder lidt og når lige at falde helt hen, inden vækkeuret ringer kl. 5.45. Jeg brugte ellers meget tid i weekenden til at få sovet ud og slappe lidt af. Håber snart det vender...

Her er mit indlæg til lokalavisen om efterår og vintertid:


Det er blevet efterår. Også på Vestegnen. Og selv om vi har haft mange dejlige solskinstimer i de sidste par måneder, så kan det ikke benægtes, at efteråret er i fuld gang. Det bliver koldt om aftenen, det bliver hurtigere mørkt om eftermiddagen og det er også stadig mørkt, når jeg skal op om morgenen. Træerne udenfor mit vindue har skiftet farve og hele paletten bliver brugt i naturen i disse dage.

Jeg elsker efteråret for de mange facetter - for vinden, for de mange dejlige farver overalt, for den varme solstråle, som man kan lune sig i og for den lidt skarpe lugt i luften. Jeg elsker til gengæld ikke de mørke aftener, regnvejret, de glatte blade på fortovet og de iskolde morgener.

Ud over efteråret indtræden med regn og rusk, så betyder efterår jo også farvel til sommertid. Jeg kender en del med små børn, som bander dette fænomen langt væk. For når urerne stilles tilbage, betyder det bare, at ungerne står (endnu) tidligere op i weekenden og efterfølgende hverdage. Og de skvatter i søvn på sofaen om eftermiddagen/tidlig aften.

Jeg har ikke selv små børn mere, men er begyndt at mærke skiftet til vintertid på egen krop (hvem sagde gammel?!!) - i hvert fald dette år. Jeg mærkede allerede søndag aften ved 20-tiden, at mine øjenlåg begyndte at klappe i. Nogle vil måske sige, at det er ret almindeligt for mig på en søndag aften. Dog var dette tidspunkt lige lovlig tidligt og ikke helt tilsigtet. Selv om jeg er sådan en person, der helst skal have 7-8 (ok, helst 9) timers nattesøvn, for at fungere optimalt dagen efter. Sommertidsophør betød så bare, at ja, jeg kom rettidigt i seng (efter en lur på sofaen), men vågnede alt for tidligt. Så tidligt at hele huset var stille. Og jeg bor i lejlighed og der er stort set aldrig stille. Jeg måtte tvinge mig selv, til at blive liggende og prøve at sove videre. Ok, hvem gider også stå op og sidde og vente 2½ time på at komme på arbejde?!! Jeg faldt så endelig i søvn igen. For blot at konstatere, at vækkeuret ringede til normal tid, ca. 3 kvarter senere. Og jeg så var dødtræt.

Om aftenen havde jeg derfor problemer med at holde mig vågen (igen), og faldt i søvn alt for tidligt og vågnede alt for tidligt om morgenen. Sådan kører det nu i ring for mig på 3. dag - et temmelig uhensigtsmæssigt mønster. Og jeg er stadig rigtig træt. Det er i sandelighed blevet efterår. Også på Vestegnen.