Opreklameret nytår?

Selv om jeg ikke skal trampe så meget mere rundt i hele det her nytårshalløj, så vil jeg lige dele mit indlæg fra onsdagens avis:

 

Bunden af Asti glasset

Jeg er sådan en person, der ikke gør det så meget i nytår. Nytår er for mig lidt som enhver anden aften, bortset fra, at jeg er sammen med mennesker, som går ret meget op i det. Det er ikke sådan, at jeg er en »nytårs-hader«. Jeg glæder mig altid til fest og nytår jo en god forsættelse af alle julens fester. Det er dejligt, at bruge tid på at spise god (meget) mad, tage pænt tøj på og være sammen med familie og venner. Men alligevel er der en del ting ved nytår, der gør, at det bare ikke er helt et højdepunkt for mig.

Altså for det første, så er det en præstation i sig selv, hvis jeg kan holde mig vågen til midnat. Og det er mere reglen end undtagelsen, at jeg ligger i min seng inden kl. 01. Jeg er bare sådan én, der normalt falder i søvn på sofaen til tv'et allerede kl. 22.

For det andet, så duer jeg ikke rigtig til de der nytårsforsæt. Jeg kan ikke til at holde løfterne. Hvor gode de end måtte være. Vælg selv fra listen: mere motion, sund livsstil, spare op, se mindre tv osv. De bliver til snærende bånd, så snart vi rammer 4. januar - eller lige omkring det tidspunkt, hvor jeg skipper løbeturen pga. regnvejr og ender på sofaen foran tv'et med en pose chips.

Og tredje grund til at nytår er stærkt opreklameret, er jo, at jeg ikke kan lide fyrværkeri. Jeg er hunderæd, for at der skal ske en ulykke. Jeg synes, fyrværkeri er utrolig flot og jeg kan godt lide at kigge på det. Jeg kan bare ikke få mig selv til at stå i nærheden af det, når det bliver affyret. Heller ikke selv om jeg er pakket ind i beskyttelsesbriller mv.

Nytåret bliver ofte brugt til at kigge på det år, der er gået. Jeg springer let over på det punkt. Jeg er nemlig ikke god til at kigge bagud. Jeg er bedst til at kigge fremad. Det er rart at mindes de gode stunder i det år, der nu snart rinder ud. De dårlige kan jeg godt undvære at skulle rode op i igen. Derfor får I heller ikke årsstatus i dette indlæg.

Dog vil jeg gerne sige tak for alle de tilkendegivelser og al den ros, jeg har fået fra jer læsere siden min start på avisen. Det varmer virkelig meget og jeg tager det hele med mig ind i 2015. Hvor vi selvfølgelig ses. Indtil da, hav et godt nytår derude på Vestegnen og pas godt på hinanden.


Læs indlægget online her. OG dette er indlæg nr. 800 (!) på bloggen. Tillykke til mig :-)