onsdag den 14. januar 2015

Total lastmover!

Det var engang i slut oktober eller i november. Jeg husker det ikke præcist. Men Netflix var løbet lidt tør for idéer - eller vi havde set alle afsnit af Modern Family og så pludselig kom jeg i tanke om, at der vist nok var en del mennesker, som havde rost den der serie Mad Men. 

Så kæresten og jeg så første afsnit uden at være specielt imponeret. Andet afsnit røg også ned, uden at det forpligtede... men omkring det 5. afsnit, så var vi begge 'hooked'. Vi har set den intenst over flere perioder, især i juleferien. Og forrige lørdag så vi sidste afsnit i sæson 6. Nu venter vi på sæson 7, som åbenbart er den sidste. Som vist endnu ikke er vist helt færdig på US tv. 

Jeg ved det! Jeg er total 'lastmover' på denne serie. Men seriøst, det er en total god serie! Og ja, det har mange sagt før mig, uden at det rigtig er feset ind. Det er et virkelig godt tidsbillede (USA i 60'erne), der bliver præsenteret. De ryger alt for meget og drikker alt for meget og er i det hele taget ret umoralske, set med nutidens øjne. Karaktererne er skruet sådan sammen, at man skiftevis hader dem, har medlidenhed med dem eller elsker dem. 

Faktisk tror jeg, at det er sådan en serie, som jeg kunne finde på at se igen en dag (ligesom jeg har set Venner et utal af gange - og nogle veninder har set Sex and the City).

... og fordi vi ikke kan undvære vores Mad Men - fix, så har vi bestilt første halvdel af sæson 7 på dvd (den blev vist i efteråret på tv i USA). Glæder mig allerede til at pakken ankommer!





Sushi og Netflix = god kombi!


(Og mens vi venter på dvd-boksen med Mad Men, har vi på opfordring af Superheltemor set den nye Netflix serie Marco Polo - den var også god!)  

4 kommentarer:

  1. Du er så ikke heeeelt lastmover, for vi har ikke set Mad Men endnu, men har dog set House of Cards og så Orphan Black, som er tilpas syret til at vi blev hooked. Marco Polo har vi set første afsnit af, fordi jeg også havde hørt den skulle være god, men jeg er ikke helt sikker på, at jeg ser resten, den fangede mig ikke ved første afsnit.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Rikke - jeg var heller ikke sådan helt begejstret efter første afsnit af Marco Polo, men prøv de næste. Den varmer langsomt op ;-)
      Jeg elsker House of Cards og glæder mig allerede til næste sæson (27. feb., efter sigende)
      kh. B

      Slet
  2. Jeg har forsøgt mig med Mad Men mange gange efterhånden, fordi jeg netop har hørt fra alle vegne at den skulle være helt fantastisk. Jeg tror, vi er nået til et sted i tredje sæson, men jeg er stadig ikke rigtig hooked, og jeg kan ikke sætte fingeren på, hvorfor jeg ikke bliver det, for jeg kan sagtens forstå at andre er det.
    Til gengæld er jeg vild med House of Cards - har ikke set Marco Polo endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Thilde - jeg forstår godt, hvis man ikke synes Mad Men fanger. er bare også imponeret af karaktererne og tidsbilledet. Og elsker også House of Cards. Kh. B

      Slet

Giv mig dine tanker...