søndag den 1. februar 2015

Januar-status

I januar har jeg:
  • postet mindst 1 billede om dagen på min Instagram profil. Dvs. flere end 31 billeder af min januar. Det har været lidt udfordrende og jeg har været lige ved at glemme det en gang eller to. I februar kommer det ikke til at ske. Mest pga. ferie og tilhørende ustabilt Internet.
  • ikke købt en eneste ting til mig selv. Hverken dullegrej, tøj, sko eller dameblade. Alt sammen, fordi jeg skal spare op til den nye sæson af Black Swan Fashion. Mere om det i et senere indlæg.
  • løbet én tur. Det er ikke meget. Til gengæld har jeg gået til min 14. dages træning, selv om jeg har haft virkelig meget lyst til at blive hjemme på sofaen.
  • købt virkelig meget take-away. Primært sushi. Og har tanket voldsomt op på bland-selv-slik, som I har kunne se af mine indlæg.
  • ikke været hos frisøren. Selv om jeg virkelig trænger. Men igen - for at spare her i januar. Nu skal jeg klippes inden ferien og måske have lidt farve/toning med det samme. Skulle jo gerne være en fab-forty-fødselar.
  • holdt 2x40-års familiefødselsdag sammen med min svigerinde. Det var en super hyggelig dag og jeg fik så mange fantastiske og dejlige gaver.
  • læst en fantastisk bog på engelsk. Den var ikke nem at komme igennem - både pga. emnet og sproget. Jeg er ikke helt færdig med den, men i bunken venter endnu en engelsk bog, så de første dage af februar skal bruges på at få læst den.  




Denne fine bog kan varmt anbefales!


Februar venter med en del spændende opgaver og begivenheder, bl.a. kursus, min fødselsdag, skiferie, tøjparty og veninde-middag - af den slags med efterfølgende drinks. Glæder mig til det hele!

6 kommentarer:

  1. Dejlig februar du har i vente med både ferie og fødselsdag. kram D

    SvarSlet
    Svar
    1. @Dorte - ja, jeg er også fuld af glædelig forventning. kram B

      Slet
  2. Det lyder til at der er nogle gode ting i vente i februar. Er det alpin ski? Vi skal snart have lært ungerne at stå på ski, dvs. via skiskole, selvom den mindste især er lidt skeptisk ;-) Jeg selv skal vist også liiiiige støves lidt af og tunes lidt. Jeg lærte først at stå på ski som voksen, så jeg er ikke sådan heeelt god til det...he he (men det er jo dejligt med en masse frisk luft og ikke mindst lys).

    SvarSlet
    Svar
    1. @Rikke - næh, det er helt old-school langrend, som vi dyrker :-) Mine unger er habile skiløbere og har været afsted siden de var helt små og blev trukket i pulk. Jeg selv har stået siden jeg var 7 år. Men kender en masse voksne, der er super gode til ksi selv om de ikke er vokset op med det. Kh. B

      Slet
  3. Sikke en dejlig måned. Sådan en regner jeg også med at få - en dejlig en af slagsen. Dog uden ski - men med billetter til mange aftner på Copenhagen Dining og en masse andre skønne arrangementer at vælge imellem.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Cille - hvad er Copenhagen Dining? Jeg skylder dig også en sms om nogle datoer til kaffe. Jeg prøver lige at få noget afsted i denne uge ;-) Knus B

      Slet

Giv mig dine tanker...