De små oaser

Jeg havde nedenstående indlæg i avisen i sidste uge. I dag er det mandag og min nabo takker af. Om små 14 dage får vi nye naboer. Jeg håber, at det bliver lige så godt, som alle de andre naboer jeg har haft...

Der findes stadig en del landsbyer og gadekær på Vestegnen. I ved, de der små oaser, hvor det føles lidt, som om tiden står stille. Hvor ænderne svømmer fredfyldt i en lille sø, mens pensionisterne sidder på bænken og kaster brød ud til dem. Hvor husene stadig er med stråtag og bindingsværk. Hvor idyllen oser ud af hvert lille hjørne. Der hvor folk hilser pænt og slår en lille sludder af med hinanden, når de mødes på turen ud for at lufte hunden.
Nogle vil måske have svært ved at genkende dette billede af Vestegnen, hvis man bor på 8. sal i et højhus med udsigt til et andet højhus. Eller man rundt om hjørnet har en skateboardbane eller en børnehave med 100 larmende unger.

Pointen er, at selv om man ikke lige bor i et område, som syner af den rene idyl, så kan det godt være det. Det at bo tæt - som mange trods alt gør på Vestegnen - betyder nemlig også, at der er en del interaktion mellem rigtig mange mennesker. Det er faktisk her, hvor du kan ende op med at være bedste venner med dine naboer.

Det er nemlig ret svært at ignorere, eller aldrig møde, andre mennesker, hvis du bor tæt. Jeg kender til eksempler på folk, der har boet dør om dør i mere end 20 år og har fulgt hinanden helt fra børnene var babyer til de flytter hjemmefra. Og folk, der banker på naboens dør for at låne en sjat mælk, en toiletrulle eller en kop sukker. Folk der opdager et fællesskab, der strækker sig ud over at sige godmorgen til hinanden på vej til arbejde. Der skabes meningsfyldte relationer mellem voksne og børn, som til tider holder hele livet. Andre gange bare nogle år.

Disse fine venskaber og relationer kræver et åbent sind og en vilje til at putte energi i det sted man bor. Det synes jeg, vi er gode til her på Vestegnen. At komme hinanden lidt ved. Skabe noget sammen selv om vi ikke teknisk set er i familie med hinanden.
Det lyder klichefyldt. Det er det også nogle gange. Men mest af alt er det dejligt. Og fantastisk. At mennesker kan komme hinanden ved på kryds og tværs og få nye relationer, bare ved at bo og leve i samme område.


Se hele indlægget online her.