I begyndelsen nægter jeg meget naivt, at jeg er blevet syg og går på arbejde. Hvis det er helt skidt, kan jeg finde på at gå hjem før fyraften. Ellers kæmper jeg mig igennem, mens mine kollegaer skælder mig ud for at komme syg på arbejde. De mener at jeg skal gå hjem og pleje mig selv og jeg skal blive væk, for ikke at smitte dem (de har ret).
Så er der perioden hjemme, hvor jeg enten er så syg, at jeg sover hele tiden eller knap så syg med tilhørende kedsomhed. Jeg kommer virkelig hurtigt til at kede mig, fordi jeg ikke orker at lave alle de ting, som jeg burde (praktiske/fysiske) og fordi jeg kun kan kapere et vist tidsrum med tv/bog pga. sygdom.
Når jeg er frisk igen, går jeg på arbejde. Og får skæld-ud af mine kollegaer over at jeg kommer for tidligt på job og ikke er fuldstændig rask. Jeg kommer, fordi jeg ikke orker at være mere hjemme. Og jeg kan ikke komme udenfor, for i mit hoved er jeg rask, hvis jeg er frisk nok til at gå ud (ja, det giver ingen mening, I know).
Hvorfor gør jeg det? Jeg ved jo godt inderst inde, at jeg burde blive hjemme. Jeg gør det, fordi jeg ikke ønsker at belaste mine kollegaer. De skal trods alt løfte en del af mit arbejde, når jeg ikke er der. Og så gør jeg det, for ikke at komme for meget bagud med mine sager. Jeg er åbenbart ikke den eneste. Der er lavet en fin undersøgelse om netop det med at komme syg på arbejde. Læs artiklen her.
Næste gang. Det lover jeg mig selv. Næste gang jeg bliver syg, så bliver jeg hjemme. Uden dårlig samvittighed. Det kræver helt sikkert øvelse.
Uha, dit indlæg ramte lige ned i min (dårlige?) samvittighed. Jeg går på arbejde syg. Ikke feber syg, men alt for snottet/ondt i hovedet og den slags syg. Når jeg er væk går det kun ud over én, og det er mig selv. Der er som udgangspunkt ingen kolleger der tager over, bare bunker der vokser. Jeg ved, at jeg burde være bedre - også fordi det bider sig selv i halen og i stedet for at være syg i tre dage er jeg syg i otte.
SvarSlet@Finurligt - jamen vi ved det jo godt. Det er bedst for os at blive hjemme, men mine bunker vokser også, når jeg er væk. Vi burde være bedre til at passe på os selv :-) kh. B
SletÅh, den kender jeg godt. Det hjælper heller ikke på det, at min sygdom som regel følges med børnenes, og når jeg allerede har haft et par barns første sygedag, så er det svært at blive hjemme, når jeg ved, at bunkerne vokser. Generelt er det eneste, der får mig til at melde mig syg, Roskildesyge. Fordi jeg så simpelthen ikke kan stå ud af sengen / forlade toilettet. Men jeg burde jo respektere både kolleger og krop så meget, at jeg blev hjemme for andre dårligdomme også...
SvarSlet@Modedullen - åh ja, roskildesyge - der slæber jeg mig heller ikke på job, men det er nu ret lang tid siden jeg har haft det (7-9-13). Influenza med høj feber gør nu også at jeg holder mig i sengen. Kh B
SletJa, jeg fik selvfølgelig Roskildesyge 12 timer efter jeg skrev ovenstående indlæg. Så nu ligger jeg i sengen........! Influenza har jeg til gengæld (7-9-13) ikke haft i årevis :-)
SletØv altså. God bedring. Vi kan bytte med et barn der har kastet op hele natten? Træt.dk
SletÅh, tak for buddet, men jeg tror, jeg står over ;-) Jeg frygter nemlig, at barn 1 er på vej med min mavevirus........
SletHåber sgu snart det der forår indfinder sig og de sygdomme skrider. Krydser fingre for at I undgår barn syg...
Sletpræcis sådan har jeg det også, ved ikke hvorfor man skal være så pligtopfyldende og pæn en pige. Men mon ikke det er en god kombination af mange ting der gør det. I hvert fald tænker man ikke meget på sig selv.
SvarSlet@Rikke - jeg skal øve mig i at blive bedre til at tænke på mig selv! Vil du være med? Kh. Birgitte
Slet