Tal pænt til hinanden

Jeg blev inspireret til at skrive denne uges indlæg i lokalavisen hos Rikke. Det handler om ytringsfrihed, men også om at man i bund og grund skal opføre sig ordentligt. 

Billede uden reference til teksten - fra Arken

Jeg var ikke hjemme, da København blev ramt af terror i februar. Jeg sad i Norge på en længe ventet ferie. Jeg oplevede derfor ikke utrygheden og mediedækningen på første hånd. Jeg så det kun fra den anden ende af tv-skærmen deroppe i Norge og synes, det var en frygtelig ting, der var sket. Og så tæt på. Alligevel er jeg sikkert ud på tynd is, når jeg nu siger, at jeg ikke opfattede det der skete i København som en terrorhandling. I min optik var det en enlig gal (ung) mand, som gik amok. Ikke et længe planlagt attentat på København, som skulle ramme flest mulige ofre og sprede rædsel. Det er muligt, at jeg tager fejl. Og som sagt, jeg var der jo ikke.

Da jeg kom hjem fra ferie, var omtalen af episoden stadig massiv. Jeg oplevede, at medierne pustede til hver lille flamme, vendte hver lille sten. De satte massivt ind for at dække stort og (meget) småt.

I dækningen lagde jeg dog mærke til en ting. I de dage, der er gået siden skuddramaet i København, var det blevet legalt at dække sig ind under ytringsfrihed og derfor sige stort set hvad som helst om andre. Ydermere var det også blevet nærmest legalt at tale grimt om andre. For det er jo vigtigt, at ingen bliver begrænset i deres ytringsfrihed.

Det synes jeg så ikke er i orden. Det er ikke ok, at snakke grimt om andre, under dække af, at man har ret til ytringsfrihed. Hvad blev der af talemåden »hvis du ikke har noget godt at sige om andre, så lad være med at sige noget«? Hvad er der blevet af almindelig korrekthed og høflighed?

Sket er sket i København og jeg håber aldrig, det sker igen. Samtidig håber jeg, at vi kan finde tilbage til den gode tone. Til der, hvor vi godt kan være uenige uden at føle trang til at svine hinanden til verbalt. Plads til forskellighed, som den jeg flere gange har oplevet herude på Vestegnen. Vi skal have plads og rum til den forskellighed på tværs af religion, hudfarve og oprindelse. Vi skal være gode naboer og låne hinanden en kop sukker eller en toiletrulle. Vi skal tale pænt til hinanden og om hinanden. Og vi skal frem for alt tage afstand til terror og vold og begynde at tale mere sammen. Også om vores forskelligheder. For i virkeligheden, så er de nok ikke så store endda.

Indlægget kan læses online lige her.