Denne uge blev skudt i gang med en fin reception på mit gamle arbejde. Der var kram og gensyns-glæde over hele linjen. Det er bare dejlig - selv efter 6 år - stadig at være værdsat og savnet.
Derefter total kollaps på sofaen med tv og sushi. Jeg endte med at falde i søvn til X-faktor. Det havde været en hård uge åbenbart.
Hele ugen har stort set været præget af godt forårsvejr. Sol og masser af lys. Som (desværre) også har afsløret behovet for noget rengøring... (og jeg har gjort mit til at ignorere det).
Gartnerne på job har plantet nye krukker med de fineste blomster med masser af farver. Bliver helt glad over at se dem på vej til og fra arbejde. Det var tiltrængt på en uge, hvor en af mine kæreste kollegaer desværre meddelte, at hun har fået nyt arbejde.
Og tilbage til weekenden... Lørdag bød nemlig på kaffe hos skønne Amira og prøvning (igen, igen) af forårstøjet fra Black Swan Fashion. Jeg overvejer stærkt disse fine midnatsblå bukser, som er virkelig behagelige at have på - samtidig med at de er tilpas stilfulde til arbejdsbrug.
Hav en dejlig weekend derude.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv mig dine tanker...