tirsdag den 21. april 2015

Det var mandag...

Det var mandag i går og solen skinnede. I dag er det tirsdag og solen skinner igen. Foråret er for alvor her. Jeg er vild med det, men knap så vild med pollen og de farlige skift mellem kulde og varme. Det er nemlig stadig køligt om morgenen. Ved bare, at det betyder forkølelse, hvis jeg skipper det lidt varme tøj eller jakken for tidligt. 




Smukke tulipaner lige foran indgangsdøren til arbejdet. Lukkede om morgenen og åbne når jeg går hjem.


Nå, mandag. Jeg har bytte om på madplanen (igen) og vi fik en dejligt wok med masser af grøntsager og jeg havde lavet pandekager til dessert. Ikke helt dårligt på en mandag. 




Det ligner ikke noget godt, men smagte lækkert




Nogle dage skal der bare være plads til pandekager - selv om det er hverdag


Jeg er begyndt at fastholde meditationen og tage den tid til det, som jeg ved kræves, før resultatet melder sig. Selv om jeg godt nok er lidt træt af den app, jeg har pt.

Og jeg er stadig meget træt generelt. Det er som om, jeg ikke helt har sluppet vinter-sløvheden. Jeg tager pt. B-vitamin, men overvejer en tur til lægen for at se, om jeg også mangler jern.   

Rigtig god tirsdag i solen :-)


4 kommentarer:

  1. Ja, det er virkelig skønt med alt den solskin og følelsen af, at nu ER det virkelig forår. Pandekager på en mandag lyder så hyggeligt. Håber du snart må genvinde energien.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Livsglimt - det går stille fremad kan jeg mærke... er bare utålmodig! Og ja, det er som om dette forår er helt perfekt med farver, sol og ikke for meget varme. Kh. Birgitte

      Slet
  2. Foråret er bare fantastisk, tulipanerne er én af de utrolig mange blomster som jeg elsker foråret endnu mere for. Synes din wok ser skøn ud, og pandekagerne ja de taler jo for sig selv :-) mums. Håber meditationen kan hjælpe dig med at få rystet den sidste rest af vintertræthed af dig. Kh Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. @Rikke - wok'en ser lidt smattet ud, men var fuld af (god) smag. Jeg håber at nå omkring Tivoli denne weekend. Har hørt at de skulle have en hel plæne med tulipaner i alverdens farver. Det burde også hjælpe lidt på trætheden. Kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...