tirsdag den 7. april 2015

Marts-status og ønsker (håb?) for april

Jeg er lige vel bagud med bloggeriet. Påsken slog benene væk under mig, men jeg er oppe og klar igen...

Status for marts blev, at jeg ikke fik opfyldt mange af mine intentioner. Jeg fik f.eks. ikke løbet en eneste tur - og det er ikke vejret, der er skylden, Jeg er simpelthen gået helt død, når det kommer til motivationen. Jeg har nul og niks lyst til at løbe en tur. Jeg håber virkelig det snart vender, for jeg skal motionere. Jeg har faktisk overvejet at begynde at cykle nogle ture eller gå en halv times tid, bare for at få rørt mig mere i dagligdagen.  

Meditationen har jeg dog gjort noget ved. Prøver at få det gjort mindst et par gange om ugen. Det hjælper med at få pulsen ned og gør også, at jeg ikke får så meget hovedpine. Jeg kan klart blive bedre til at prioritere det. Dog har jeg her i påsken slappet af og fået læst en hel (tyk) bog. Det har også virket på mig. 

Og bloggen blev fejret her i marts! 5 år manner. Jeg glæder mig til at blogge videre. Jeg bliver ofte spurgt, om jeg selv finder på emnerne herinde. Og ja, det gør jeg da. Og jeg bliver ofte inspireret af ting i min hverdag eller noget jeg læser/oplever. Jeg er blevet opfordret til at være lidt mere personlig i mit udtryk og det har jeg taget til mig. Jeg prøver, men det er en fin grænse mellem det, som jeg har lyst til at dele, uden at jeg føler, at jeg udleverer andre i familien/omgangskredsen. Og jeg har stadig lyst til at holde mig til tilbage mht. detaljer om mig som privatperson. 

Ugens glimt kører stadig hver fredag, selv om jeg ikke fik skrevet et indlæg i påsken. Jeg pusler lidt med idé om at slå det sammen med noget madplan. I det hele taget har jeg en del idéer til indlæg, som gerne skulle komme på bloggen snart.

Så ønskerne for april bliver noget med:


  • Mere motion i hverdagen - af en eller anden form
  • Flere indlæg på bloggen
  • Læse mindst én bog om måneden
  • Veninde-aftaler (2 stk. er allerede planlagt)






April blev skudt godt i gang med hygge, påskeferie og yngstesøns 10-års fødselsdag



4 kommentarer:

  1. Det lyder som nogle gode ønsker for april. Jeg savner virkelig også at læse, og har så mange ulæste bøger i reolen, og jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde og hvad jeg har læst... Engang skrev jeg i bogen, når den var læst. Egentlig meget smart.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Finurligt - jeg kom i går hjem med en bog fra biblioteket, som jeg så fandt ud af på 3. side, at jeg havde læst før (i efteråret)... Men altså, nu kommer foråret og så får du tid til at sidde i haven med en bog, mens drengene leger (helt uden skænderier). Lyder det ikke godt? Kh. Birgitte

      Slet
  2. Lyder som nogle gode og faktisk også ambitiøse ønsker for april - håber du får en april lige efter dine ønsker. KH Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. @Dorte - Starten på april var ikke helt så god, men håber på at vinden vender... Kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...