onsdag den 15. april 2015

Ting jeg gerne vil nå, inden jeg bliver 50!

Jeg er jo 40(!) - jeg havde glædet mig til det... eller altså, jeg frygtede det ikke og det blev egentlig, som en helt anden almindelig fødselsdag.

Jeg har dog gået og tænkt lidt over, hvad jeg gerne vil med mine 40'ere. Mange i min omgangskreds hævder jo, at 40'erne er de ny 30'ere (nok mest fordi de selv har sneget sig ind i 40+ rækken).

Jeg kunne godt tænke mig at få oplevet/gøre disse ting i mine 40'ere:


  • Begynde at gå med læbestift og neglelak. Jeg tænker, at nu skal det være. Jeg skal være 'voksen' og begynde på læbestift og neglelak på mere daglig basis.
  • Prøve at dykke. Jeg har altid snorklet på ture og ikke været helt tryg ved at prøve dykning i udlandet. Så nu vil jeg gerne lave et prøvedyk i Danmark. Mest for at finde ud af, om dykning overhoved er mig, men også for at beslutte, om jeg i så fald ønsker et dykkercertifikat.
  • Blive bedre til at forkæle mig selv med skønhedsbehandlinger, massage, regelmæssige frisøraftaler og måske noget neglepleje.
  • Prøve at lave vandbakkelser. Min farmor var mester i at lave dem og jeg elsker seriøst de der marie-boller og vandbakkelse-kringle. Så nu vil jeg prøve at lave det selv.
  • Gå mere med guld-smykker. Jeg har en del arvesmykker, som jeg stort set aldrig går med, fordi jeg har bildt mig selv ind, at jeg ikke kan gå med guld. Men det kan jeg altså godt. Så det skal sættes i gang!

Og to ting, som jeg har overvejet og som ikke kom med på listen:
  • Få en tatovering. Jeg er seriøst bange for nåle, så det er ikke nogen god ide. Desuden er jeg i tvivl om både motiv og placering og ret sikker på, at jeg vil fortryde det senere.
  • Springe faldskærm. Da jeg blev 30 gav min bror mig et tandemspring. Det var fedt! Har overvejet det endnu engang eller om jeg skulle give mig i kast med at klare et spring selv. Den tanke er stadig på stand-by.



Mere guld, dog næppe denne figur. Fra udstilling på Arken



Til slut en lille evaluering over ting, jeg allerede har gjort - og som jeg er glad for, at have prøvet:
  • Redet flere ture på hest
  • Bungy-jump
  • Fløjet helikopter
  • Skyde med riffel
  • Være på Roskilde festival
  • Deltaget i TV-program
  • Rejse rundt i Australien



  

2 kommentarer:

  1. Sikke gode ting du vil kaste dig ud i, den der med læbestiften, prøver jeg her i 30'erne - eller i hvert fald lipgloss, det føles faktisk ret voksnet og overraskende lækkert :-) Mine veninder mener også at 40'erne er de nye 30'ere, men de er også over 40 ;-) Måske 40 slet ikke er så farligt endda! Kh Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. @Rikke - lipgloss er "så meget 30'erne", hahaha... ej, jeg har gået med masser af gloss, men tænker at nu er det tid til at blive 'rigtig voksen' og springe ud i noget læbestift. Har lige investeret i 2 stk. Dog i meget anonyme farver ;-) Kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...