onsdag den 6. maj 2015

Samle-indlæg

Min ældste søn har været syg og jeg har været træt! Så bloggen er forsømt lidt - eller altså, skubbet til side til fordel for det virkelige liv. Sådan går det jo nogle gange.

Så her kommer indlæg om ugen der gik (selv om den nye uge for længst er gået i gang) - sammen med indlæg om, hvordan april forløb. 

Jeg har samlet det hele i dette (lidt billede-tunge) indlæg. 

Jeg kan næsten ikke huske, hvad jeg lavede sidste uge, men der var en veninde-aftale med kaffe på café og noget oprydning i min mormors hus, mens hun bor på pleje-aflastning.

Og jeg nåede (endelig) en tur i Tivoli med kæresten. Jeg elsker at gå i Tivoli når alle blomsterne er sprunget ud. Ja, jeg er blevet total gammel kvinde på det område. Jeg begejstres over forår og blomster, trods jeg aldrig har haft så meget fokus på det som i år.






Ønskerne for april blev nogenlunde opfyldt. Ikke helt når det kommer til motionen, desværre. Jeg har prøvet at klemme lidt cykelture ind, men der har simpelthen været så meget fart på i april, at jeg er kolapset hver aften på sofaen. Til gengæld fik jeg læst et par bøger og set en masse dejlige veninder. Det tanker mig virkelig op med input fra sådanne gode stunder...






I april var jeg jo også i radioen. Og der var noget om at blive voksen og gå med læbestift (jeg øver mig stadig). Et stop for madspild og en weekend med selv-forkælelse




Maj må gerne blive varm og solfuld. Jeg er jo begyndt måneden med en lille tur til Oslo. Senere kommer en mini-ferie til Venedig - én af mine gaver fra kæresten, da jeg fyldte 40 - og Pinsen betyder en familieskovtur på Bakken.

Generelt er maj jo dejlig fyldt med helligdage og jeg trænger virkelig til lidt fri fra arbejde. Selv om jeg lige har holdt påskeferie, så er det ikke helt dårligt med et par forlængede weekends i denne måned. 





Alle foto i dette indlæg er fra Botanisk Have i Oslo.

4 kommentarer:

  1. Håber sønnik er frisk igen. Det med motionen kan jeg nikke genkendende til. Min læge spurgte til det forleden og foreslog mig mavebøjninger....jeg kom til at grine....for det er nok det sidste jeg tænker vil hjælpe (jeg burde nok også finde cyklen noget mere frem), heldigvis blev vi afbrudt af en tlf.-samtale, så jeg undgik at uddybe emnet (og jeg ved det jo godt selv ;-) )

    SvarSlet
    Svar
    1. @Rikke - han er fit for fight igen, tak :-) ja jeg ved ikke hvad der er sket her i 2015, men motion og lysten til det har der ikke været meget af. Kh. Birgitte
      PS. jeg ville også grine, havde jeg siddet der hos lægen - og ja, vi ved det jo godt!

      Slet
  2. Lyder som endnu en dejlig måned du går i møde. Venedig er en skøn by (synes jeg) - var der med Nils på vores bryllupsrejse og det er nu engang en lidt romatisk by at holde i hånden i. Kram herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. @Dorte - jeg glæder mig også til turen. Der er varmt for tiden, så skal have fundet mine sandaler frem :-) kram

      Slet

Giv mig dine tanker...