Nu er det weekend (om lidt) og efter kørsel af børn, nogle praktiske ting omkring mormor og en frisøraftale, så kan jeg se frem til at lande i sofaen og bare slappe af og holde weekend. Endda med en forlænget én af slagsen (igen - elsker forårets mange helligdage).
Lørdagen skal gå med lidt (flere) praktiske ting og nogle opgaver, der skal bindes ender på og søndagen går med familieskovtur til Bakken. Heldigvis er der jo mandag til at flade ud på.
Mandag aften spillede yngstesøn og jeg en form for domino - det var med hans egne hjemmelavede regler, men endte med et meget fint mønster. Det er i øvrigt det domino, som stod hos min farmor og farfar da jeg var lille, som vi har.
Jeg blev overrasket af kæresten med en virkelig flot buket røde roser.
Madplanen nåede ikke med i sidste uge, så den får I her. Minestronen kan I finde her på bloggen. Drengerøvsgryden er en opskrift fra Rema1000, som vi er glade for og kyllingefadet er herfra.
Med ønske om en rigtig god weekend og Pinse. Husk at nyde det!
Rigtig god weekend til dig også og god tur på Bakken. Her får vi besøg af min moster og onkel fra NY og hvis pigerne bliver raske skal vi ud og spise i morgen. KH D
SvarSletÅh det lyder også hyggeligt søde Dorte - håber pigerne er blevet friske igen. Kram
SletDet lyder som en dejlig pinse du har foran dig. Håber i får lidt pinsesol på Bakken så madkurven kan nydes uden for meget overtøj. Dejlig madplan kan se din madplan heller ikke bærer voldsomt præg af, at det efterhånden er sidst i maj - glæder mig altså til de varme dage kommer og maden bliver lidt mere let og sommerlig. God Pinse. Kh Rikke
SvarSlet@Rikke - nej, det er ligesom om, at varmen ikke vil komme. Det var dog varmt og sol i går på Bakken, men ja, madplanen rummer endnu ikke nogle grill-aftener eller sommer-salater. Kh. Birgitte
Slet