onsdag den 17. juni 2015

Jeg har ikke nogen reklamepolitik

Efter jeg læste dette indlæg, så tænkte jeg lidt over, om jeg mon skulle have en reklamepolitik her på bloggen. 

Altså jeg har aldrig set det som en nødvendighed. Det er ikke sådan, at jeg bliver oversvømmet i henvendelser. Jeg er heller ikke selv opsøgende omkring reklame. Jeg tager stilling til hver enkel henvendelse jeg får. Nogle siger jeg pænt nej tak til og andre ja tak.

Jeg har dog for lang tid siden besluttet, at jeg ikke vil sætte indlæg på bloggen som jeg ikke selv har skrevet. Altså indlæg skrevet af andre, som jeg ligger op, mod at få et kontant honorar. 

Jeg vil gerne have gæste-bloggere, men helst selv vælge dem (har endnu til gode at blive kontaktet fra andre bloggere, der gerne vil skrive indlæg hos mig. Det er heller ikke noget, jeg hører om så tit). 






Jeg er rigtig glad for at støtte de små iværksættere. Jeg vil gerne hjælpe med promovering. Jeg vil også gerne sætte fokus på et bestemt emne, hvis jeg synes det passer ind her og er noget jeg kan stå inde for selv.

Jeg er desuden utrolig glad for mit samarbejde med Lahme. Måske virker det, som om jeg har mange produkter til test. Jeg vil sige, det er lidt op og ned, men jeg er nogle gange for sløv til at få skrevet indlæg om testen og så kommer de lidt i stimer. 

Noget reklame siger jeg nej til. Jeg har sagt nej tak til et par arrangementer fra Lahme, som jeg ikke synes passede ind på bloggen. Og til at få min blog på som link på en side, som jeg ikke synes passede til mig. 

Personligt går jeg lidt død i blogs, der serverer sponsorerede indlæg hver uge. Men det er bare min mening og derfor prøver jeg også at undgå det her hos mig. 

Give-aways har jeg ikke lige kastet mig ud i endnu. Jeg har ikke fået tilbud om at holde nogle og heller ikke selv indkøbt produkter med formål at give væk. Jeg vil dog gerne lave en give-away på bloggen. Så hvis der sidder nogle derude, der har lyst til at forkæle mine læsere, så kom bare frit frem.

Jeg vil gerne køre en reklame-fri blog, forstået på den måde, at jeg ikke ønsker bannerreklamer i siden eller som pop-op, når man kommer ind på bloggen. Sidstnævnte synes jeg personligt er så irriterende.

Alt i alt så har jeg jo lidt en uskreven politik. Jeg holder mig dog til at vurdere hvert enkelt 'tilbud' fra gang til gang. Det betyder selvfølgelig, at jeg godt kan rykke på nogle holdninger og ikke er bundet af en skriftlig politik - og det har jeg det egentlig meget godt med.   




8 kommentarer:

  1. jeg har ikke en reklamepoltik da jeg ikke har ret mange reklamer og min blog kommer ikke til at ha reklamer i siden eller pop up et eller andet og jeg har meget sjælent give away ,må sige at jeg er kørt lidt træt i det cirkus hehe ,men jeg ser ikke skævt til andre der lyster :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Helle - jeg ser som sådan heller ikke skævt til dem der har. Jeg følger dem bare ikke, hvis det tager lidt overhånd ;-) kh. Birgitte

      Slet
  2. Jeg synes du rammer en ret fin balance på din blog. Så fortsæt roligt i samme stil.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Lotte Marie - tusind tak, det er jeg glad for at høre. Kh. Birgitte

      Slet
  3. Det er fint at vurdere det fra gang til gang, og man kan jo have et standpunkt til man tager et nyt ;-)
    Personligt har jeg valgt at holde min blog fri for reklamer. Det er min personlige side, og den er for mig ikke-kommerciel. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Rikke - og det er jo fedt, når man er afklaret omkring det. Jeg har ikke som sådan tænkt over det, da jeg startede bloggen, men er måske mere bevidst over tingene nu. Kh. Birgitte

      Slet
  4. Jeg har selv læst den reklamepolitik og den passer lige spot on til min holdning. Synes din blog er dejlig læsning, din personlige mening kommer frem, altid på en respektfuld og ordentlig måde. Så når du har et sponsoreret indlæg bliver jeg ikke irriteret, som det kan ske på andre blogs, fordi de sponsorerede indlæg kommer i overtal og bare er for over-sælgende. Kh Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. @Rikke - tusind tak, det er jeg glad for at høre :-) kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...