Lange dage på mere end én måde...

Det har været en lang weekend. På mange måder. Masser af aftaler, arbejde og gøremål. Den længste dag i går og nu er lyset allerede på vej tilbage. Jeg savner de lyse sommeraftener på altanen. Der er selvfølgelig stadig lys, men varmen mangler vi vist i den grad. Jeg savner udelivet, selv om jeg bor i en lejlighed. Jeg savner sommer...

Regn fra fredag, men det kunne også være taget i morges!

Lørdag var dagen, hvor vi skulle tømme lidt af skabene i min mormors hus. Fordi hun selv er gammel og pt. på midlertidig plads, mens vi venter på svar om hun bliver visiteret til plejehjem. Så der skulle ryddes ud i de ting, som vi ved hun ikke kommer til at få brug for, ligemeget om hun kommer på plejehjem eller hjem igen. Det er en meget underlig følelse. At skulle rode i andres ting. At skulle vurdere om de skal gemmes, gives væk, smides ud eller sælges. En øvelse, hvor man skal ligge hjertet og alle følelserne i døren og undgå at blive for sentimental. Jeg tog et par ting med hjem, som havde affektionsværdi for mig. Men hold nu op, hvor er det svært at stå og vurdere hver enkelt ting, som man har set/brugt gennem hele sit liv. Det kræver en hård hud.  

Hvad skabene bla. gemte

Søndag - solhvervsdagen - blev brugt til at fejre min ældste søn, som på tirsdag fylder 14 år. Det er meget uvirkeligt. 14 år og på vej op i 8. klasse. Der sker noget med 'barnet' disse år. Udvikling og formning af den slags ung, han skal være. På vej til at blive voksen (han spiser i hvert fald lige så meget som en voksen). Jeg glæder mig til i morgen, hvor vi skal ud og spise. Som I nok kan regne ud, så holder vi ikke Sankt Hans Aften med bål og taler, da fødselsdagen selvfølgelig skal fejres. 


Først er der dog i dag. Mandag - efter en følelsesmæssig (og fysisk) tung weekend. Det regner og er gråt. Jeg skal til tandlæge senere i dag... men heldigvis står den på veninde-hygge i aften. Håber I har haft en god weekend.