mandag den 29. juni 2015

Mandags-træthed

Der er kun 5 4 arbejdsdage tilbage, før jeg holder ferie. På én og samme måde dejlig og skræmmende. For der er så mange ting, jeg gerne vil have bundet sløjfe på inden ferie, men realistisk set, så når jeg det nok ikke.

Mandagen har været hård indtil nu. Jeg er træt, især fordi det allergimedicin jeg tager ligger i den stærke ende. Dvs. det er også sløvende (men altså uden advarselstrekant). Hvilket jeg mærker nu, 2 uger inde i fast brug. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad effekten ville være, hvis jeg ikke tog mine Gerimax

Weekenden gik med alle de sociale arrangementer OG jeg fik læst en vidunderlig bog færdig søndag aften. Denne dejlige sag, som jeg egentlig ikke ventede det store af, men som var rigtig god.

Denne uge skal som sagt gå med arbejde - og glæde over at det nu ser ud til, at det varme sommervejr er på vej. Jeg har sandaler på i dag, selv om det faktisk er en smule køligt endnu. 

Jeg overvejer, hvor meget jeg skal blogge i ferien. Jeg har de sidste 2 weekends 'holdt fri' fra bloggen og om fredagen bestemt mig for ikke at skrive indlæg før mandag. Og det har givet mig en ro, som nok er meget fornuftigt. Hvor længe feriepausen bliver er endnu ikke bestemt endeligt, men jeg vender tilbage med en plan.




Og nu slutter dette indlæg, for jeg har for nogle uger siden forkælet mig selv med et gavekort til 1½ times ansigsbehandling - og det skal indløses lige om lidt. Gad vide om jeg falder i søvn på briksen? Mit bud: 95% stor chance for at det sker... 





4 kommentarer:

  1. Håber du sover sødt på briksen lige nu :)
    - og at sommerferien får dig til at glemme alt om arbejde, bloggen og what else? Og at du bare kan nyde og lade dagene være lystbetonede. (Hov. Det lyder som min feriedrøm. Haha)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Liv - jeg faldt faktisk i søvn, da jeg fik hovedbundsmassage. Det var SÅ dejligt! Kh. Birgitte

      Slet
  2. Nyd din ansigtsbehandling:) Og man skal vist falde i søvn;) Nyd din ferie når du når dertil.

    SvarSlet
    Svar
    1. @MS - tusind tak - jeg nød i hvert fald i går :-) kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...