Se Venedig og dø (en lille smule)

Åh manner, dette indlæg er virkelig et hængeparti af de store. Men nu er det klar... Her er lidt om Venedig:


De fleste på min alder (og ældre) kender sangen med Lone Kellermann 'Se Venedig og dø'. Faktisk handler det ikke om fysisk at dø, men om at man 'dør' lidt over det smukke Venedig. Læs nærmere forklaring og baggrund her.

Nå, men tilbage til den ferie i Venedig, som jeg var på i sidste måned. Kæresten havde givet mig rejsen i 40-års fødselsdagsgave og da vi begge er vilde med by-ferier (og lidt varme), så var det et godt valg. 

Det er vand, der dominerer Venedig. Og smalle gader. Det er ikke tilladt at køre bil eller cykel i Venedig og det giver en helt befriende stilhed. Selvfølgelig er der også støj fra de brede kanaler, hvor der sejles varer, turister, post, skrald osv. frem og tilbage. 

Det er ikke meget grønt i Venedig. De mange små og tætte gader og pladserne levner ikke plads til parker eller store grønne områder. Dog er byen absolut charmerende med alle sine kringlekroge og stræder. Det er nemt at fare vild i Venedig. Det lykkes også for os et par gange. Men så er det gode ved byen, at lige som man drejer rundt om et hjørne, så er der en ny lille bro eller en plads. 

Kæresten og jeg kan godt lide at gå, når vi er på byferie. Og sidde på cafe og se på mennesker. Spise is, drikke kaffe og nyde al mylderet. Og man kan gå ret så meget i Venedig (og spise ret så meget is).

Der var 25 grader i Venedig og ikke en eneste dråbe regn, mens vi var der. Helt perfekt - og faktisk ikke for varmt (jeg er ikke god til stærk varme). 

Venedig er ikke for gang-besværede, men ellers ikke en uoverkommelig affære. Mange tror det er dyrt at spise/bo, men vi oplevede, at hvis man trækker lidt væk fra masse-populariteten og det absolutte centrum af byen, så kan du sagtens få et hotel af rimelig standard - og finde en del restauranter til en absolut fornuftig pris - med god mad.

Jeg håber absolut at gense Venedig en dag!