fredag den 19. juni 2015

Ugens glimt - og tillykke med valget Danmark

Denne uge er gået stærkt. Jeg har gjort en del i forberedelser til ældstesøns fødselsdag, som skal holdes på søndag. Samtidig skal der knokles lidt i morgen, hvor familien tager de indledende øvelser til at sortere ting og sager i min mormors hus. Hun er pt. indlagt på hospital, men vi håber hun snart får plads på plejehjem. 

Fredag skrottede vi madplanen i sidste øjeblik og prøvede at nyde det gode vejr mest muligt med at grille. Det var dog for koldt til at blive siddende ret længe efter maden. Øv, mangler virkelig snart den sommer!

Lørdagens ret er fra min Jamie Oliver kogebog og var super skøn


Søndag i denne uge var min ældste og yngste til fægtestævne. Og det gik rigtig godt for dem. Guld til storebror og sølv til lillebror, som ellers ikke engang går fast til træning #stoltmor.

Tirsdag fik jeg bagt mit traditionelle foccacia brød til sommerfesten i 7.a. Det er et ret nemt brød, som kun kræver minimum forberedelse. Dejen smækkes sammen aftenen før og væltes over i en bradepande eller form dagen efter. 

Denne gang havde jeg valgt at pynte brødet med tomater og oliven. Det blev ret så lækkert.


På job har jeg en kollega, der har sine egne bier. Honningen derfra sælger han bla. til os ansatte. Mandag var jeg heldig at få fingre i en bøtte, som var høstet dagen før. Det er den lækreste cremede honning, som jeg også har brugt i bollerne onsdag.



I dag er det fredag. Dagen efter valget og Danmark har fået ny regering. En statsminister fra det parti, der tabte stort. Det er sgu lidt underligt. Hverdagen går videre og jeg skal hente børn efter arbejde, men jeg kan ikke lade være med at tænke lidt på, hvad dette valg og den kommende regering kommer til at betyde for os alle sammen. Det gør mig trist og jeg har ikke de store forhåbninger for de næste 4 år. Dagen i går var lang, men trods alt foregik stemme-optællingen gnidningsfrit og uden de store problemer. 



Min orkide er gået helt i blomst. Så dejligt at se på i stuen.


Ønsker jer alle derude en rigtig god fredag og weekend.

2 kommentarer:

  1. God weekend til dig også og ja, det er et meget trist valgresultat. Tænk at hver 5. Stemmer DF, kan næsten ikke holde det ud. Kram D

    SvarSlet
    Svar
    1. @Dorte - beklager mit meget sene svar, men ja, du har ret og jeg er enig... det er svært at forstå :-( kram B

      Slet

Giv mig dine tanker...