Én af de ting, som jeg elsker at poste, er billeder af mad. Jeg finder selv stor inspiration i billeder af mad. Det være sig alt slags mad. Aftensmad, morgenmad, hjemmebag, take-away, frugt, is, slik osv. Sunde og usunde ting. Fancy kreationer og helt almindelige billeder af en skål havregryn. Jamen, hvad kan jeg sige? Jeg er et madøre!
Min familie hader, når jeg tager billeder af maden. Selv elsker jeg det! Når ungerne er hjemme, så skal jeg skynde mig at gøre det (hvis jeg gør det), for vi har en regel om ingen mobiler ved middagsbordet.
På restauranter gør jeg det sjældent (jeg gjorde det dog her). Og helst lidt i smug. For af en eller anden grund, så synes jeg, det er lidt pinligt, at sidde og tage billeder. Det er nemlig ikke ret tit, jeg ser andre gæster gøre det.
Jeg oplever mest, at folk nærmest sukker, når jeg lige hiver mobilen frem - og jeg vil til mit forsvar sige, at jeg spiser maden efter billedet er taget og sætter det først på bagefter (jeg hader nemlig at spise kold mad).
Mange Instagram profiler har dog rigtig flotte madbilleder - også fra restauranter. Så måske er tendensen, at det bliver mere acceptabelt? Eller har vi bare flere løse regler efterhånden, når det kommer til brugen af smartphones?
Jeg holder lidt tilbage med madbillederne på Instagram, men det betyder ikke, at jeg ikke har sneget mig til at tage et par stykker på ferien... De kommer her:
Billede af grillet blæksprutte, som min yngste søn bestilte - og spiste med stor velbehag - på Kreta
Og så blev jeg lige sulten..... :-)
SvarSlet/ Susanne
@Susanne - det blev jeg også, da jeg kiggede på billederne. Kh. Birgitte
SletKender godt det med sukkene når man liiiige skal nå at tage et billede af maden, men jeg gør det nu alligevel. også i smug når jeg er ude, for jeg oplever (desværre ;-) ) heller ikke mange der tager billeder af maden.
SvarSletHvor ser maden fra ferien lækker ud :-) får helt lyst til sådan en lækker autentisk græsk moussaka. kh Rikke
@Rikke - den var også lækker! og pyh, godt jeg ikke er helt alene ;-) kh. Birgitte
SletEr også en sucker for madbilleder. Det svinger meget om jeg tager billeder når jeg er ude. Synes jo egentlig bare det er en anerkendelse af stedet eller maden, men det afhænger af humør og selskabet. Kommer ikke så tit ud og spise, men ud fra IG at dømme er det da meget normalt at dokumentere sin middag ;-)
SvarSlet@Dorte - jeg synes at IG både har billeder af 'egen' mad og 'ude' mad... jeg ser bar sjældent nogle tage dem ;-) men jeg vil absolut ikke se ned på folk, der gør det. Som du siger, så er det en anerkendelse. Måske ville jeg føle det lidt irriterende, hvis jeg kom i selskab med en der tog billeder og så lige brugte 10 min på at sætte det på div. sociale medier. Kh. Birgitte
SletJeg kan rigtig godt lide madbilleder, af samme grunde som dig, og tager dem gerne :-) Skulle nogen snuppe et foto af noget jeg serverer, vil jeg da betragte det som en stor kompliment, og blandt mennesker jeg omgås er det ret normalt at fotografere, også på restauranter.Jeg betragter det ikke som irriterende når folk knipser, men afskyr hvis de skal uploade og svare på kommentarer under måltidet! På Nordisk Spisehus fik vi nogle rigtig smarte kort med beskrivelse af menuen, det var et dejligt supplement til vores madbilleder, og noget flere spisesteder burde bruge, i hvert fald som service for smånørdede madører :-)
SvarSletForresten synes jeg det er til en stor hjælp efter en lang ferie at se på madbillederne når jeg skal forsøge at huske, hvad jeg fik hvor og hvornår! Det kan godt flyde lidt sammen, og tænk hvis man glemmer den bedste tunbøf EVER eller de skønne scrambled eggs...
@Betteskov - præcis. Hader også når folk skal sidde og uploade og være på sociale medier på restauranter. God ide med en masse foto. Jeg må prøve at få familien til at forstå det ;) kh Birgitte
Slet