Kalenderen fortæller, at sommeren er slut. Den var god og dårlig på samme tid. Kort og lang på samme tid. Nu er vi gået ind i efteråret. En tid med tiltagende mørke, blæst, regn og kulde. Men også en dejlig tid, hvor bladene på træerne maler byen rød, grøn, brun, gul og lilla og Vestegnens mange åndehuller som skov og strand stadig er i spil til en god tur ud i naturen.
Jeg håber selv på en mild opstart af efterår. Lange varme dage med en sol, der er dejlig varm, men ikke for varm. Dage, hvor man kan finde et vindstille hjørne og lade solen skinne på ansigtet. I håbet om at lade op til den kommende vinter. Efteråret er for mig også tiden, hvor skoven kalder. Gåture efter brombær og jagten på de bedste kastanjetræer. Eller indsamling af nødder og hoppen i store blad-bunker.
Egentlig er det ret underligt, at jeg ser frem til alle disse ting. For jeg har ikke nogen krog at sidde i. På min altan står blæsten som regel lige på og der er alt andet end vindstille. Hvis jeg når ud til brombær stederne (inden de er ribbet af alle andre), så når ungerne at spise de plukkede brombær, inden vi kommer helt hjem. De er desuden for længst blevet for store til at gide sidde og lave kastanjedyr med mig. Og nødder spiser jeg ikke selv pga. allergi. Plus at det om efteråret er super irriterende at cykle i alle de nedblæste blade, fordi der som regel kan gemme sig al muligt 'snask' under dem, der bare kalder på en punktering.
Så hvorfor er det så, så magisk med det efterår? Det er på mange måder en mere fredfyldt årstid. Der er ikke noget pres over at skulle være i total topform (bikini-form). Jagten på at få den perfekte brune hud med 'et solkysset strejf i håret' er overstået. Om efteråret er det helt legalt at iføre sig tykke trøjer og løse bukser - og bruge en hel eftermiddag på at bælle varm kakao ad libitum. At lave pandekager og tænde stearinlys, når mørket falder på. Det er helt i orden at være skummetmælksfarvet med topmave. Det er tilladt at skippe løbeturen og blive inde i den varme stue, når regnen siler ned. Det er indbegrebet af hygge og helt uden pres. Det er derfor jeg elsker efteråret.
Skummetmælksfarvet med topmave - det er mig! :-) Som du også kan læse hos mig, så ELSKER jeg efteråret - af samme grunde som dig. Men det der med at plukke brombær, eggå - jeg synes faktisk, at turen bliver ekstra hyggelig, når alle bærrene er væk, inden man når hjem. Så ved man, at det er gode sager. Og kastanjedyr kan du jo fint lave alene (det gør jeg af og til. Ahem ...), eller også så pynter de vældig fint bare som de er :-)
SvarSlet@Øglemor - jeg er jo ikke særlig krea, så de der dyr ik'?!! ;-) ungerne er vokset lidt fra det hele. Den begejstring de havde engang er langsomt forsvundet. Sådan er det med store børn, tror jeg... Men pandekager kan de stadig godt lide, haha... Kh. Birgitte
SletJeg elsker når årstiderne skifter og jeg melder mig ind i skummetmælksfarvet med topmave klubben:) Efteråret er så dejligt, hvor det er ok med en hel søndag i nattøj med en go' bog og kaffe mens ungerne spiller computer og på tablets (muligvis for meget og for længe but who cares) kastanjerne ligger vi i alle hjørner i huset for nogen har engang bildt mig ind, at de holder edderkopperne væk.
SvarSlet@MS - helt enig, man får næsten dårlig samvittighed over at se TV på en sommeraften. Men om efteråret kører vi tit film-dage med alt for meget skærm, nattøj, slik og pandekager. Kh. Birgitte
SletJeg læser det først nu, men skønt indlæg :-)
SvarSlet@Livsglimt - tusind tak ;) kh Birgitte
SletJeg læser det først nu, men skønt indlæg :-)
SvarSlet