Nu skal det være!

November venter lige om hjørnet og jeg skal spare. Kalorier, penge og energi... Det hele faktisk!

Jeg har lavet en aftale med mig selv om ikke at købe noget, som ikke er strengt nødvendigt (så må vi se, hvor elastisk den ramme bliver). 

Det gælder både: 

• dullegrej, 
• tøj 
• take-away kaffe

Jeg har også lovet at holde kiloen lidt nede. Især med tanke på den kommende juletid. 

Til sidst har jeg lovet mig selv, at tage flere timeouts med mindfulness og knap så meget stress hjemme og på job. 

Det bliver spændende. Mest fordi jeg har en del gaver (jul og fødselsdag), som skal ordnes i november. Så må man håbe, jeg ikke lige falder over et fantastisk tilbud til mig selv. 

Nå, men så må det gå min næse forbi

PS. Shoppestop - tænker du, det er da set før på bloggen, så har du absolut ret. Både her og her...

Fredag med udsigt til Martini

Faktisk kan jeg slet ikke lide Martini. Eller James Bond. Men jeg har alligevel booket billetter til hele familien til biotur i morgen. Så vi kan se den nye film Spectra. Resten af familien er nemlig ret vilde med 007. Selv tænker jeg, at jeg godt kunne have brugt de 2½ timer på min eksamensopgave. 

Fredagen går med en tur på hospitalet. Yngstesøn skal have taget sine kvartals-blodprøver og ellers står den på tøjvask og generel landing af børn på matriklen. Jeg prøver så vidt muligt at sørge for, at vi ikke har de store planer de fredage. Så er der tid til stille og roligt at snakke sammen, hygge og komme på plads.

Rigtig god fredag - og weekend - til jer alle. 

Ugens madplan er også klar

Here we go again...

Det er det samme som sidste år. Jeg har svært ved at omstille mig til vintertid uden problemer. Tilvænning tager tid (åbenbart).  

I dag var det så sidste dag i denne omgang, at jeg skulle ind til København. Og det var egentlig meget rart at tænke på. For det var godt nok lidt trist i dag, at skulle komme hjem i mørke. Følte at dagen allerede var gået, da jeg landede hjemme kl. 17.30. Nå, det er først efter jul, jeg skal afsted igen, så det går nok. Så mangler jeg kun min eksamen og så er der dømt 'helt almindelig' arbejds-hverdag. Det glæder jeg mig faktisk lidt til. 

Når man er på indkøb

Dette indlæg kunne også have heddet 'en søndagstur i Netto'. Det handler om at handle. Dagligvarer. Det vi lige mangler. Eller ikke mangler...

Jeg har i mange år været fast kunde hos nemlig.com og kørt slavisk med madplaner i de uger, hvor ungerne er hjemme. Og ikke så langt fra os, har der ligget en lille Brugs, som nu har lukket. Og det er ret så ærgerligt, for jeg kan ikke få ugens nemlig-indkøb af grøntsager til at strække en hel uge. 

Der kommer varer om fredagen og mandag aften er vi ved at løbe tør for grønt. Jeg kunne vælge at købe større mængder, men så ligger peberfrugterne bare og rynker og er ikke særlig spændende. Flere tomater indbyder blot til at spise ekstra af dem (jamen, vi spiser store mængder grønt) osv. 

Indtil nu har vi brugt vores Brugs til at supplere med det, vi løber tør for. Eller det som jeg havde glemt i planlægningen. Og fordi den lå så tæt på vores lejlighed, så har vi også kunne sende ungerne ned og købe eventuelle småting.

Nu er det så slut. Butikken er lukket og flyttet et stykke væk. Ikke umiddelbart i gå-afstand. Mere cykelafstand. Og man smutter ikke lige ned med flasker og køber nogle pakker tyggegummi.

Så i søndags tog kæresten og jeg en hurtig tur i den lokale Netto. Efter et par småting. Og endte op med 3 posefulde varer. Bare lige hvad jeg faldt over og vi alligevel manglede. Plus impulskøb. Jeg vil ikke sige, at vi købte varer, vi ikke kan bruge. Men mange ting ville ikke have kommet i kurven, hvis det havde været i den lille Brugs (mest fordi deres udvalg aldrig har været særlig stort). 

Fremadrettet bliver vi nødt til at undgå sådanne ture i Netto (eller andre steder), for ellers skrider hele vores madbudget da. Planlægning må være vejen frem og så måske en ekstra tur ud og handle en hverdag efter den yngste er puttet. Det er nu, jeg finder ud af, hvor heldig/forkælet vi egentlig har været med en dagligvarebutik så tæt på. Og hvor god jeg er til at impulsshoppe...  

Ikke helt sådan min shopping foregår, trods alt

Vinder af Liza Marklund bog

Tak for alle jeres kommentarer. Jeg ville ønske, jeg kunne sende en bog til jer alle... men sådan er det jo desværre ikke.

Så - det er mandag og det er aften. Jeg har trukket en en vinder. Der kom 26 kommentarer fra læsere, der gerne ville vinde. Ved lodtrækning blev det nr. 1 (nogle gange er der åbenbart held ved at være den første til at kommentere) - Rijah - som vandt. 

Tillykke Rijah- send dit navn og adresse på min mail: bbr2605@gmail.com, så sørger jeg for, at bogen kommer frem til dig.

Tak til alle jer andre, som deltog i bloggens første give-away. Jeg overvejer meget at holde en ny give-away inden nytår.

Græskar - go eller no go?

Første gang jeg rigtig stiftede bekendtskab med det at spise græskar, var da jeg var i Australien i efteråret 2000. Vi fik det serveret i stor stil. Som ovnbagte både, som mos og som kogte/dampede stykker. Skal vi bare konkludere, at der er mange måder at spise græskar på og der var ikke meget nydelse over det, jeg smagte.

15 år senere er græskar blevet nogenlunde almindelig spise i Danmark. Især i efteråret og omkring Halloween. Jeg elsker græskar suppe og ristede græskar kerner. Det tror jeg, er acceptabel spise for de fleste mennesker. Jeg er dog stadig ikke vild med mos eller andre kogte varianter. Specielt ikke de kolde stykker græskar, som der blandes i salat. Og græskar i kage? - det har jeg heller ikke lige prøvet. Så måske er det på tide, at udvide opskriftsamlingen herhjemme med lidt græskar... Spiser I meget græskar eller er det total no-go?

Tivoli's udstilling af årets største græskar

Efterårstanker

Det er lørdag og jeg prøver at samle tankerne om min eksamensopgave. Det er svært og der skal laves en masse denne weekend, hvis jeg skal nå at leve op til egne forventninger til opgaven. 

Det er det, der er sværest for mig. At slippe perfektionismen og bare gøre det bedste, jeg kan. At slippe egne forventninger og lære at håndtere andres forventninger (eller tankerne om andres)...

Musikoplevelser på Vestegnen

Jeg har været til koncert - endda for nylig. Læs om musikoplevelser og anbefalinger på Vestegnen her - eller nedenfor i dette indlæg:

Indgangs-stempel

Jeg er ikke specielt god til at sætte tid af til at høre live musik eller gå til koncerter. Det er ikke, fordi jeg er kræsen. Jeg har faktisk en ret bred musiksmag. Derfor har 2015 faktisk været et fint år for mig koncertmæssigt. Jeg har været afsted både lokalt og inde i byen et par gange for at nyde forskellig slags musik.

Som helt ung gik jeg ofte til koncerter eller fyldte sommeren med musikoplevelser. Og da jeg boede i Albertslund på kollegiet ved stationen, kom der en dag et fint postkort i alle vores postkasser med besked om, at vi fik ny nabo. Det var dengang spillestedet 'Forbrændingen' åbnede. Budskabet var klart - her var et spillested, der primært var for 'os på Vestegnen'.

Jeg kom aldrig rigtig meget i Forbrændingen dengang, men nåede det et par gange inden familieliv og børn satte den slags ting lidt på pause. I forrige weekend var jeg så tilbage i Forbrændingen til en ret så fed koncert med rock og blues. Jeg havde faktisk helt glemt charmen ved stedet. De rå og upolerede vægge. Den uformelle tone. Den intime stemning, uden at stedet bliver for lille. Et sted, hvor musikken kan fylde uden at det bliver for meget. Betjeningen er sød og professionel og drikkevarerne er til at betale. Det kan godt være, at Forbrændingen ikke er min nabo mere, men det er helt klart et besøg værd.

Jeg har været på flere spillesteder på Vestegnen og vil gerne rose dem alle for at være rigtig professionelle steder. Det gode ved spillestederne på Vestegnen er, at de kan rumme publikum i alle aldre. Det er ikke upraktisk at have et publikum, der gerne vil sidde ned. Det var der f.eks. plads til, da jeg var i Forbrændingen (jeg var én af de yngste blandt publikum) og der er i øvrigt også handicapadgang trods mange trapper. Og spillekalenderne rundt omkring rummer musik for enhver smag og alder.


De kunstnere, der spiller på Vestegnens kulturhuse og koncertsteder, er både kendte og knap så kendte navne. Det er ikke kun kunstnere, der stammer fra Vestegnen, der optræder herude. Selv om mange af dem med rod i Vestegnen, ynder at komme 'hjem' og spille for lokalt publikum. De helt store kunstnere ligger også vejen forbi engang imellem. For altid at opleve den dejlige stemning, som publikum bringer herude.

Togture

De sidste par dage har jeg kørt med s-toget lige i myldertiden. Frem og tilbage mellem Brøndby og København. Det er ikke, fordi det er en særlig lang tur, men jeg har alligevel bevidst fravalgt en bog, for at kunne slappe lidt af i transporttiden. 

Et par betragtninger som jeg har gjort mig er, at næsten 50% af alle med toget sidder helt opslugt i deres smartphone. De hører musik, er på sociale medier, læser eller skriver (sms, indlæg, artikler) eller alle delene på en gang. 

De andre passagerer (det er bla. mig) sidder og kigger på dem - og andre mennesker. Eller nyder at kigge ud af vinduet, læse avis, lægge makeup eller sove. Rigtig mange har kaffe med. Der er egentlig en god søvnig stemning (nok mest fordi jeg primært sidder i stille zonen). 

I morgen skal jeg afsted igen - og så skulle det gerne være slut for denne uge. For jeg kan mærke, at mit arbejde på kontoret begynder at hobe sig op, når jeg er så meget væk (andet ville også være underligt). Og meget andet bliver sat lidt på stand-by, når man har travlt. F.eks. er jeg begyndt at skrive huskelister og påmindelser igen. Et sikkert tegn på, at jeg har lidt for meget om ørene. 

Alligevel har jeg været 'modig' og tilmeldt mig et nyt modul på studiet her til foråret. Jeg håber, at kunne mønstre lidt studieglæde, selv om det er et af de obligatoriske fag - og absolut ikke et, jeg normalt ville have valgt.

Så - når jeg ikke kører i tog (og bruger en masse penge på Baresso), så har jeg bare travlt. Og derfor er dette indlæg heller ikke særlig struktureret. Jeg vender snart tilbage! God onsdag til jer derude.

Vind min bog!

Konkurrence/Give-away

Jeg har via Julia Lahme fået tilsendt den nye Liza Marklund krimi 'Jernblod'. Egentlig skulle den have dannet grundlag for nogle spørgsmål til forfatteren på bogmessen, men det er blevet aflyst.

Jeg har selv læst bogen færdig og da jeg ikke har læst andre bøger i serien - og derfor heller ikke samler på den - så tænker jeg, at bogen skal videre til en anden glad læser. Derfor udlover jeg den nu her på bloggen.

Bogen er signeret og i fin stand. Altså kun læst én gang. Plottet i bogen kan du læse om her. 

Personligt læser jeg jo ikke meget krimi og jeg har som sagt ikke læst de forrige bøger i serien. Vil sige, at det nok vil være en bedre bog, hvis man har læst med om Annika fra begyndelsen. Spændende er den dog og der var også et par overraskelser hist og pist.

Du kan vinde mit signerede eksemplar (altså, det er Marklund, der har signeret den, ikke mig) ved at smide en kommentar til dette indlæg. Du behøver ikke følge mig på Bloglovin' eller Instagram eller være fast læser af bloggen. Vinder du bogen, så betaler jeg porto indenfor Danmark.

Jeg trækker en vinder ved lodtrækning mandag aften d. 26. oktober - så smid din kommentar inden da. Du må gerne kommentere, selv om bogen ikke er til dig, men hvis du f.eks. vil glæde din mor/bror/svigerinde/veninde med den.

Brug dine rester

Nu skal dette jo ikke udvikle sig til en madblog (som om... not gonna happen!), men jeg tænker, at en opskrift om ugen jo ikke er særlig meget. Så håber I kan leve med det.

Jeg elsker pizza og jeg hader at smide mad ud. Derfor brugte jeg mandag aften på at lave en pizza med tømt køleskab. Og den blev faktisk rigtig lækker!

I virkeligheden kan du bruge, hvilke som helst rester på pizzaen, så lav opskriften med det du har i køleskabet. Du kan sagtens bruge en anden slags pesto eller en tomatpasta. Og har du gul peberfrugt til overs, så brug selvfølgelig det.

Du skal bruge:

• 1 færdig grov pizzadej (eller lav din egen dej)
• chili-pesto 
• ca. 4 kartofler
• rester af forskellig slags ost (jeg rev noget chili-gouda, parmesan og lidt prima donna ost)
• chorizo eller anden slags pølse (jeg brugte en tør pølse, som er lidt a la chorizo)
• 1 rød peberfrugt
• oregano
• salt
• peber
• chili-olie (har du ikke det, så kan lidt chiliflager og olivenolie også bruges)
• 3-4 cherrytomater (eller anden rest af tomate)r

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200 gr. Mens den varmer, så rul pizzadejen ud på en plade. Smør pesto ud over dejen. Riv al osten og drys det ud over bunden. Skræl kartoffel, skær i tynde skiver og læg på pizzaen. Drys med oregano, salt og peber. Dryp med olie. Skær peberfrugt i tynde skiver, pølsen ligeså. Fordel på pizzaen og slut af med tomat i små både eller skiver. Enjoy!

Og sådan så den færdige pizza ud!

Jeg har overgivet mig!

Og tændt for varmen i lejligheden. Indtil videre kun i stuen. Plus jeg i morges tog vanter på! Synes jeg fryser - og det er ikke, fordi jeg ikke har nok tøj på. Det er jo piv-koldt for tiden... Heldigvis var der lidt solskin og blå himmel i dag.

På lørdag skal jeg have årets influenza vaccination. For første gang nogensinde. Jeg har haft lidt tvivl, om jeg skulle tage den. Jeg er klar over, at jeg ikke er i målgruppen. Jeg arbejder heller ikke i et fag med kontakt til mange børn eller ældre. Men jeg har jo ligesom begyndt sæsonen rigtig skidt og er stadig ikke helt på toppen. Så hvis jeg kan forebygge bare lidt af det gennem vinteren, så ville det jo være skønt.

Lidt supplement til det sorte

Eller mere om shopping...

Jeg har før skrevet lidt om det med mest at gå i sort tøj - både her og her. Og da jeg har konstateret, at det med storblomstret eller farvestribet tøj aldrig bliver min stil, så 'pepper' jeg mit basis-outfit op med farverige tørklæder her i efterår/vintersæsonen.

Seneste køb på den konto var i sommer, hvor jeg på turen til Malmø endte med at købe dette fine tørklæde. Jeg er først lige i denne måned begyndt at bruge det, men hold nu op, hvor er jeg glad for det. Det passer til al mit tøj. Både jeans, sorte bukser og sorte og grå overdele/kjoler. Det er fra Pieces, hvor jeg køber 99% af mine tørklæder. Og pga. den hvide bundfarve, synes jeg faktisk det 'lysner' mit look en del. Og her i det grå efterår, så trænger jeg til lidt farvepift. 

NB. Indlæg og/eller tørklæde er ikke sponsoreret, men bare en anbefaling til at få lidt farve i hverdagen.

Når nu man er syg...

Så må man gerne forkæle sig selv... Eller altså... Tasken havde jeg jo bestilt, inden jeg blev syg. Mindre detalje... 

Men den fine taske kom til afhentning på posthuset fredag. Den er fra en butik i Slagelse, som hedder Augusta (de har også en fin webshop). Tasken fås også i andre farver og er en lækker kvalitet til billige penge. Jeg var virkelig ude i personlige begrænsninger for ikke også at købe en brun udgave... eller blå...

Du kan se mere om taskerne og andre varer på Augusta's Instagram og Facebook. Jeg kan med det samme sige, at dette IKKE er reklame/spons. Jeg kender Maja, som ejer Augusta, men jeg har hverken fået rabat eller betaling, for at anbefale hendes butik eller tasken (ej heller aftalt en anbefaling med hende). Den er købt for egne penge - og jeg er allerede vild med den - og butikken! 

Og jeg har fået købt vinterstøvler i fredags. Det endte med en Ecco model, men ikke den jeg først have set på. De her er meget bløde og bevægelige i sålen (selv om den ikke er så tyk) - de er dog ikke spor fancy og en del mere fodformede end de støvler jeg plejer at have. Men jeg er nok nået dertil, hvor jeg accepterer, at mine fødder ikke skal gøre ondt - og så må sko-resultatet være derefter (og pengepungen bløde lidt).

Ellers blev en stor del af weekenden brugt på langs på sofaen og jeg har det en del bedre i dag, trods forkølelsen stadig hænger ved. Nu har den bare sat sig på bihulerne. Oh joy! Hav en dejlig mandag aften.

Endnu en madopskrift

I sidste uge lavede jeg en super nem og lækker pastaret til mine veninder. Så den vil jeg gerne dele med jer på sådan en dejlig efterårs-søndag, hvor jeg stadig ikke er på toppen!

Opskriften er inspireret af en opskrift fra Sif Orellana bog 'Slyngler og stanglakrids', som hedder Solskinspasta, men jeg synes, den går fint her om efteråret også. 

Du skal bruge:
500 g. hakket kylling
4 forårsløg (gem det yderste grønne til pynt)
2 fed hvidløg
1 glas sorte oliven (jeg bruger dem uden sten)
2 røde peberfrugter
1 bakke cherrytomater
1 hønsebouillon terning plus ca. 3 dl. vand
2 spsk. tomatpure
1 spsk. flydende honning
1 spsk. timian
1 citron (skal og saft)
500 g. grov spaghetti eller anden pasta
salt og peber
parmasanost

Sådan gør du:
Svits kylling i lidt olie. Tilsæt oliven, timian, presset hvidløg og finthakket løg. Tilsæt derefter fintstrimlet peberfrugt og tomater i halve. Smuld bouillonterning i retten og tilsæt vand. Lad det simre i ca. 5 min. Tilsæt revet citronskal, honning, citronsaft og tomatpure plus salt og peber. Lad det simre nogle minutter. Kog spaghetti og hæld i et fad. Kom kød og grønt over og pynt med toppen af forårsløget. Server med høvlet parmasanost.  

Som I kan se af mit billede, så er der godt med oliven i, men de er nemme at sortere fra for dem, som ikke lige bryder sig om smagen.

Velbekomme - og fortsat god søndag i solskinnet.    

Plads til forskelligheder

Onsdagens indlæg i avisen kan læses her - eller i dette indlæg.

Når man læser eller hører om Vestegnen i mediebilledet, så er det altid en grov generalisering der sker. Der tages ofte ikke stilling til, at området faktisk er meget kompleks sat sammen. Billedet af de grå højhuse står jo faktisk i skærende kontrast til f.eks. gadekæret med stråtækte huse. Det kan derfor være svært at genkende det billede medier tegner af Vestegnen, for os som rent faktisk bor her.

Jeg ved, de andre medier gør det, for jeg gør det også selv. Især her i avisen. For ikke at gå for meget i detaljen med et enkelt område, så er jeg tit nødt til »at skære alle over en kam«, dvs. henvise til en generel opfattelse (i mine indlæg er det selvfølgelig oftest min egen opfattelse af tingene). 

Jeg er helt sikker på, at der sidder læsere ude omkring, der ikke kan nikke genkendende til opfattelserne i mine indlæg om, hvordan det er at bo på Vestegnen. Der findes helt sikkert folk på Vestegnen, som ikke gider snakke med deres nabo og som ikke bruger de kulturelle tilbud. Dem, der aldrig sætter fod i et shoppingcenter eller den lokale svømmehal. Dem, som ikke synes om at gå en tur i skoven eller på stranden. Dem, som ikke gider se film i biografen, medmindre det foregår i København. Måske er det dem, der mest bor her mest af nød og ikke særlig meget af lyst. For dem, som bor her længere tid, kan nok ikke undgå at engagere sig bare en lille smule i tingene i lokalområdet.


Alligevel føler jeg, at jeg godt kan tillade mig at lave generaliseringer, når det kommer til os på Vestegnen. For selv om det ikke er det samme at bo i en stråtækt villa med udsigt til Ishøj Strandpark, som at bo i en 3-værelses lejlighed i et socialt boligbyggeri i Brøndby, så er vi ikke så langt fra hinanden, som man skulle tro. Vi bor her jo. Om det er i Hundige, Albertslund eller Rødovre. Vi er dem, der definerer Vestegnen. På godt og ondt. For her er der plads til forskellighederne. Vestegnen er ikke et område, der er tænkt til, at vi alle skal være ens. Nogle skal bo i de stråtækte villaer, fordi de godt kan lide det. Andre er glade for deres lejlighed på 7. sal. Vestegnens force er jo netop, at der er noget for enhver smag. Også selv om det til tider betyder, at vi samlet set opfattes som en grå masse.

Om at hænge lidt i bremsen

Jeg har glemt at vise de fine billeder fra sidste lørdagsudflugt (åbent hus) hos Dong - Avedøreværket.  

Det var en dejlig dag med fint vejr - og vi fik sagt hej til min farbror, som arbejder som maskinmester på værket (og som bonus var min fætter og kusine at finde som guider på rundturen). Og en ekstra bonus var, at kæresten vandt et GoPro kamera for et af sine billeder på værket (se Instagram hashtag #vildesteværk). 

Søndag var vi tidligt ude, da ældstesøn skulle i kirke, som en del af konfirmationsforberedelsen. Det er sjældent, jeg er til 'en helt almindelig' gudstjeneste søndag kl. 10, men det var nu hyggeligt nok.

Søndag eftermiddag/aften trak det op til forkølelse/influenza og da jeg har været hængt op af skole, arbejde og workshops, så har jeg ikke (i følge mig selv) kunne ligge hjemme under dynen. Selv om jeg så afgjort burde have... Døjer stadig med små-snot, hoste og tager piller. 

Onsdag var jeg dog kort ude og samle kastanjer med min yngstesøn. Der er virkelig mange på træerne ved vores lokale plejehjem. Og nu fredag håber jeg på, at en god weekends afslapning kan få bugt med det sidste sygdom. Mine unger skal holde efterårsferie med deres far, så mandag står den på arbejde igen for mig. God weekend - og god ferie til jer der er heldige at have det.

De store plader... Eller jagten på nyt fodtøj

Trods jeg ikke er særlig høj, så er jeg velsignet med et solidt fundament. Jeg bruger nemlig en 38/39 størrelse sko og det er slet ikke dårligt. I forhold til min højde, ser det lidt voldsomt ud, men det gode er, at jeg kan få sko i alle butikker. (Det er desværre også de størrelser flest kvinder bruger, så der er ikke meget at hente på rest-udsalg, men pyt).

I disse dage er kampen for nye vinterstøvler gået ind. I marts måtte jeg nemlig sige farvel til mine elskede støvler fra Bianco, da de simpelthen var slidt op i både hæl, sål og hælkappe. 3 år gamle, så var de færdige. 

Nå... og imens jeg har hygget mig i mine støvler (sort, halvstøvle, med lynlås i siden og et par nitte-bånd rundt om) så har moden ændret sig og nitter er absolut ikke in for tiden. Ej heller er et par ordentlige støvler til en ok pris. Næh, prisen er voldsom for de fleste støvler, synes jeg. 

Og mange støvler er en ufleksibel, hård og stiv omgang, som slet ikke passer til mine dumme fødder. Og moden siger åbenbart også spidse sko/støvler og det går da slet ikke. Jeg er opereret én gang og undgår helst en runde 2 på det område. 

Så nu overvejer jeg et par (kedelige) Ecco støvler, som hverken er super billige eller super meget mig. Men de er ok på fødderne, sorte og ikke for dyre.

Det er støvlerne på dette billede, som skal erstattes af nogle nye

Skoindkøb er virkelig ikke nemt, når man er mig. Så et eller andet sted håber jeg vel på at snuble over de perfekte støvler - det var sådan, jeg fandt det gamle par. Ellers må det vel ende med Ecco-modellen... Suk... #LivetErHårdt #1stWorldProblems

Flash-back - oktober 2010

Det gode ved at have en blog, er at den fungerer som en slags elektronisk dagbog. Og derfor kan jeg nogle gange falde over sjove eller gode indlæg, som fortæller en masse om mig og om tiden dengang. 

Jeg har bla. læst dette indlæg igen og tænker - er det virkelig snart 5 år siden?!! Men bloggens kalender lyver jo ikke...

På det seneste har efterårsvejret været koldt, så varmt og så koldt igen - og jeg har derfor fået reddet mig en kæmpe forkølelse. Så resten af dagen skal gå med varm te og hvile. God tirsdag derude...  

Søndag morgen var vi tidligt ude, da ældstesøn skulle i kirke (som del af konfirmationsforberedelsen) og mødte rigtig mange flotte spindelvæv.

De knap så pæne dage (søndagsindlæg)

For 10 år siden ville jeg have forsvoret, at jeg skulle være sådan én, der så snart jeg kom ind af døren, hoppede i joggingtøj. Jeg går faktisk meget op i mode og i hvilket tøj jeg har på. Mit arbejde byder mig da også en lidt mere formel stil end mit tidligere job (hvor det var helt ok med jeans, t-shirt og sneakers hver dag). 

Nu... ja, så er det mere reglen end undtagelsen, at jeg skifter tøj, når jeg kommer hjem fra arbejde. Jeg gider ikke rende rundt hele aftenen i strømpebukser og kjole. Så jeg hopper i det blødest, mest forvaskede tøj, jeg har. Det har faktisk sin helt egen skuffe i skabet. 

Og fordi jeg selv ville tænke 'pictures - or it didn't happen', så kommer her nogle (for mig) virkelig grænseoverskridende billeder. Af mig i 'hjemme-tøjet'. Nr. 2 billede er faktisk fra en søndag, hvor jeg tilfældigvis kiggede ned af mig selv og tænkte 'oh my...' - ikke særlig godt koordineret outfit, det her...

Måske det bare hører med til at blive gammel ældre... 

God weekend inkl. madplan

Ugens menu-plan er klar og jeg håber, den holder. Synes nemlig programmet virker lidt stramt, når jeg kigger i kalenderen. Jeg har både skole og en dag med workshop omkring projektet i næste uge plus en rimelig tæt-pakket weekend forude.

Der har indsneget sig en rugbrøds-dag på mandag. Noget vi meget sjældent har. For yngstesøn er ikke særlig begejstret for rugbrød og jeg vil helst ikke slippe den varme mad om aftenen. Det er bare ikke det samme med rugbrød. Men hvis ugen skal hænge sammen, så er det altså rugbrød mandag. Så skulle jeg gerne have lavet nogle frikadeller søndag, som vi kan varme til. Plus noget ristet torskerogn og nogle spejlæg. 

Denne uge har jo også været fyldt med gode veninder, men jeg indrømmer, at jeg nogle gange får skudt mig selv lidt i foden, når jeg planlægger arrangementer 3 dage i træk. Jeg er træt. Så er det dejligt at tænke på, at det trods alt er weekend uden for mange lektier - og måske også lidt solskin. Rigtig god weekend til jer alle...

Fin buket blomster fra veninde