søndag den 18. oktober 2015

Brug dine rester

Nu skal dette jo ikke udvikle sig til en madblog (som om... not gonna happen!), men jeg tænker, at en opskrift om ugen jo ikke er særlig meget. Så håber I kan leve med det.

Jeg elsker pizza og jeg hader at smide mad ud. Derfor brugte jeg mandag aften på at lave en pizza med tømt køleskab. Og den blev faktisk rigtig lækker!

I virkeligheden kan du bruge, hvilke som helst rester på pizzaen, så lav opskriften med det du har i køleskabet. Du kan sagtens bruge en anden slags pesto eller en tomatpasta. Og har du gul peberfrugt til overs, så brug selvfølgelig det.

Du skal bruge:
  • 1 færdig grov pizzadej (eller lav din egen dej)
  • chili-pesto 
  • ca. 4 kartofler
  • rester af forskellig slags ost (jeg rev noget chili-gouda, parmesan og lidt prima donna ost)
  • chorizo eller anden slags pølse (jeg brugte en tør pølse, som er lidt a la chorizo)
  • 1 rød peberfrugt
  • oregano
  • salt
  • peber
  • chili-olie (har du ikke det, så kan lidt chiliflager og olivenolie også bruges)
  • 3-4 cherrytomater (eller anden rest af tomate)r
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200 gr. Mens den varmer, så rul pizzadejen ud på en plade. Smør pesto ud over dejen. Riv al osten og drys det ud over bunden. Skræl kartoffel, skær i tynde skiver og læg på pizzaen. Drys med oregano, salt og peber. Dryp med olie. Skær peberfrugt i tynde skiver, pølsen ligeså. Fordel på pizzaen og slut af med tomat i små både eller skiver. Enjoy!
Og sådan så den færdige pizza ud!


2 kommentarer:

  1. Jeg er på samme hold, jeg hader at smide mad ud. Uhm, den pizza ser rigtig god ud. God aften til dig, Birgitte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Christina :) godt du er med på "reste"-holdet. Kh Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...