Status på november

November er (næsten) slut og her er en mindre status, om hvordan det gik med med at spare.

Oversigten begynder med al det jeg ikke skulle købe - nemlig ting til mig selv: Clinique creme plus gratis bonusgave. Jeg købte 2 cremer og fik en bonusgave kvit og frit. Det var ikke rigtig til at stå for.

Jeg havde desuden en bonuskode til Body Shop på 100 kr., som var ved at udløbe. Derfor fik jeg indkøbt denne lækre creme. Jeg er total afhængig af den her i den kolde tid. Den er så god til tør hud. 

Desuden har jeg købt lidt neglelak i denne shop. Både til mig selv og til min mormor. Til gengæld har jeg solgt noget tøj på Trendsales og derved fået det til at løbe nogenlunde rundt med udgifterne til ovenstående.

Kalorier/kilo sparet: Jeg er ikke bleg for at indrømme, når jeg plumper i. Jeg har været på café med min yngstesøn. Jeg har spist både wienerbrød, cheesecake (i Malmø) og drukket en hulens masse café-kaffe (både i Malmø og den dag i lufthavnen). Vægten er hverken blevet værre eller bedre, men jeg har fundet en god balance lige nu. Så den skal gerne holde i december.

Timeouts: Ikke så mange som jeg havde håbet på, men jeg har også lagt min eksamensopgave bag mig og det har lettet en del. Jeg har også fundet tid til at læse bog og bage. Jeg slapper enormt af med at bage - og til dels også med at lave mad. Det samme gælder når jeg sætter mig med en bog og lader mig opsluge. Så kommer jeg helt ned i gear.

Gaver købt (ikke til mig selv):
Rigtig mange julegaver - både gaver jeg selv skal give, men også gaver, som andre skal give. Og alle adventsgaverne. Synes faktisk jeg er ret godt med. Mangler dog lige nogle fødselsdagsgaver. 

Bonus - Gaver jeg har fået:

Lækkert cremesæt og en bog fra kæresten. Nogle fine øreringe fra ungerne (adventsgave). Og en masse dejlige dage med veninder og en ansigtsbehandling.

Så alt i alt er november gået uden de store udsving. Hverken økonomisk eller på vægten. Om det er en succes eller bare et vink om, at sådan burde alle måneder være... Tja, det er nok en meget god idé med lidt forbrugsmådehold. Og det kan helt klart godt blive bedre hos mig. 

Julekort i 2015

Er der stadig nogle, der sender julekort i 2015? Altså dem, der er skrevet i hånden, puttet i en kuvert og sendt med posten til en (glad) modtager.

Sidste år sendte jeg en del julekort. Det har jeg tænkt mig at gøre igen i år. Derfor har jeg forleden bestilt nogle print af diverse billeder fra året der gik. Jeg synes, det er hyggeligt lige at smide et billede med i kuverten. Især til dem, som vi ikke ser særlig tit (dem i udlandet bla.).

Det er lidt en udskrivning med porto, kort og billeder, men personligt synes jeg, det er ret så hyggeligt, at få fysiske julekort.

Billede fra skiferie i Norge tidligere på året

Det er alligevel lidt vildt...

Det er ikke blevet 1. december endnu, men jeg har allerede fået købt et par julegaver! Wow, det er nok første gang i rigtig mange år, at jeg kan prale af det.

Det er egentlig ikke så ringe, for så bliver december (forhåbentlig) ikke så stresset på gavefronten. Jeg er faktisk en smule stolt af mig selv. Og jeg skriver det altså ikke for at give jer andre dårlig samvittighed. Er sikker på, at I nok skal nå i mål med alle julegaver inden d. 24/12.

Til gengæld må vi nok ud i noget feberredning eller improvisation med adventskrans. Altså jeg har ikke engang fået købt 4 ens lys til på søndag. Måske det kan nås i morgen?

Rigtig god weekend...

Den er læst færdig - og skal videre ud i verden!

Jeg er færdig med bogen. Den var god. Jeg nåede først at regne plottet ud til sidst. Der var en del overraskelser undervejs. Mere kan jeg ikke sige, for så tror jeg, det vil ødelægge oplevelsen.

Så nu skal bogen videre. Der er ikke rigtig mange i min omgangskreds, der læser på engelsk, så... Måske skal den videre til dig eller én du kender? 

Den er på engelsk. Læst af to personer. Vi deler porto-udgift og du får en bog, som du kan beholde - eller sende videre ud i verden. 

Hvis du vil overtage bogen, så skriv i kommentarfeltet. Her gælder først til mølle princippet.

Indlæg nr. 1001 - og noget om gaver og billig neglelak

Jeg har rundet de 1.000 indlæg på bloggen. Det er lidt vildt at tænke på. 

En helt anden ting er, at det nærmer sig første søndag i advent. Jeg glæder mig til december (det er ikke altid tilfældet) og julen. Især glæder jeg mig til juleferie. Jeg har nemlig ikke haft ferie siden sommerferien og nu kan jeg godt mærke, at jeg i den grad trænger til at slappe af og lade arbejdet og hverdagen ligge lidt.

Jeg fik pakket de første adventsgaver til drengene ind i går og så venter ræset med at få købt de sidste gaver. Dem er der en del af, som skal ordnes. Især fordi vi har mange familiefødselsdage i december.

Senere i dag skal jeg forbi Maria, som har bloggen Spin the Beauty. Hun har nemlig lavet en fin lille webshop, hvor man kan købe neglelak mv. som kun har været brugt én gang - eller slet ikke. Du kan virkelig gøre en god handel. Der er neglelak helt ned til 5 kr. Og der kommer løbende flere varer på. Tag et kig forbi. Jeg overvejer, om jeg kan få købt en lille ting eller to til gaver - og så lidt til mig selv. Det ville da ikke være dårligt.

Se bare denne smukke lilla neglelak

Billede lånt på shoppen - http://rijah.tictail.com/

Info: Jeg skal forbi Maria, fordi hun nærmest bor lige rundt om hjørnet fra mig. Så sparer jeg portoen. Jeg har ikke aftalt med hende, at anbefale hendes webshop. Jeg gør det kun for at tippe jer læsere om en mulig god handel.

Opskrift på nem paella

På opfordring af Anne - og lidt Liv - (se kommentarfeltet i dette indlæg), så kommer her opskriften på en virkelig nem (og sikkert helt u-autentisk) paella.

Som altid, så laver jeg retten, så den passer med, hvad jeg lige har i køleskabet/spisekammeret. Så tilret gerne med hvad du selv har liggende. 

Retten kan laves med hel kylling eller kyllingelår (det sidste har jeg selv gjort før), men i den virkelig nemme version, har jeg bare brugt kyllinge-inderfilet.

Jeg bruger den stærke paprika og en lille smule chili, men det er op til egne smagsløg. Nogle gange får retten også en omgang timian. 

Jeg bruger ganske almindelige basmatiris og bouillon fra terning.

Du skal til 4 personer bruge:

650 kyllinge-inderfilet
200 g. bacontern
1 snittet løg eller en porrer (jeg brugte det sidste), gem lidt af toppen til pynt
1-2 fed presset hvidløg
1-2 spsk. safran eller gurkemeje (jeg bruger det sidste)
1-2 spsk. paprika, evt. lidt chili
salt og peber
4 dl. ris
6 dl. bouillon (grønt eller hønsefond)
150 g. ærter fra frost
100 g. rejer, evt. fra frost
1 grøn peberfrugt i tern
2 tomater i både

Sådan gør du:
Varm en gryde eller sautepande. Steg bacon til det er næsten sprødt. Tilsæt kylling, safran/gurkemeje, paprika, salt og peber. Steg et par minutter og tilsæt så peberfrugt, hvidløg og løg/porrer. Svits et par minutter. Tilsæt ris (rå) og bland rundt. Hæld bouillon over og lad retten simre under låg i ca. 20 min. Hold øje med retten og rør lidt rundt undervejs, så den ikke brænder på. Tilsæt lidt mere væde hvis nødvendigt. Smag på risen efter ca. 15 min. Når den er færdig, skal du tilsætte ærter og koge videre et par minutter. Til sidst tilsætter du rejerne. Retten er færdig, når de er blevet varme. Pynt med tomatbåde, sluk for varmen og læg låg på, så tomaterne lige når at blive lidt bløde. Pynt med porrer-top og server.

Svedigt!

Reklamer/sponsoreret indlæg.

Min yngste søn på 10 år er et varmt barn. Han var som baby altid gennemsvedt, hvis jeg havde givet ham natdragt på og han lå under dynen. Som større er han i gang hele tiden (sådan virker det i hvert fald som om) og som følge deraf, meget varm. En af hans større 'udfordringer' er meget varme fødder. Her efter skift til vinterstøvler, så er hans sokker - i lighed med alle andre år - helt våde, når han kommer ind udefra.

For at undgå de mange våde sokker (og tilhørende ubehag) så har han testet et par bambussokker. Han har brugt strømperne fast i et par uger nu og har vist mig både tørre og våde strømper. Men den våde udgave, har dog ikke været så gennemvåd, som almindelige bomuldsstrømper. Jeg har vasket og tørretumblet strømperne flere gange og de passer stadig fint i størrelsen. 

Jeg har forsigtigt spurgt ham, hvad han synes efter at have brugt dem et par gange. Han er glad og siger, at strømperne er knap så våde, som når han bruger almindelige (bomulds)strømper. Og forleden bad han mig (uopfordret) om købe et par til. Det må siges, at være den bedste anbefaling.

Sokkerne kan ses her. Vi testede denne udgave (da min søn bruger str. 36 i sko, så passede disse fint).


Info: Vi har fået tilsendt et par sokker til test fra Sokkeposten.dk. Meningerne om dem er vores egne.

Grydemad

I denne uge har vi fået en del gryde-mad. Altså den slags mad der kan laves i én og samme gryde.

Lørdag stod den på paella. Jeg har en meget nem opskrift og laver det hele i min sautépande. 

Søndag stod den på blomkåls-suppe (madplanen blev ændret i sidste øjeblik) og der kom alt også i én gryde og til sidst blendet. Jeg fik ikke taget noget billede...

Tirsdag lavede jeg 'Alt i én gryde' med kylling og pasta og det smagte faktisk udmærket. Jeg tror dog at næste gang skal der skrues lidt op for krydderierne, for selv om retten havde fået ekstra drys, så synes jeg personligt, den manglede lige det der finish. 

Til gengæld skal vi have lidt flere af sådanne retter. Det er godt i de travle hverdage kan jeg mærke. 

Super-cykelstier

Det har jeg skrevet lidt om til avisen her. Eller læs med lige her: 

På Vestegnen har vi noget, der hedder supercykelstier.

Supercykelstierne er tænkt som en hurtig rute fra forskellige steder på Vestegnen og ind til København - eller den anden vej, selvfølgelig. Her er jo dejligt nok på Vestegnen til at trille en tur ud af byen og besøge os.

Supercykelstierne er sådan helt enkelt nogle cykelstier med et ekstra løft, der har til formål at gøre det nemt og hurtigt at vælge cyklen frem for bil og offentlig transport på de lidt længere stræk. Der er ganske få forhindringer og stop undervejs på ruten. Desuden er stierne belagt med god belægning. Den første supercykelsti dukkede op i 2012 og beregninger viser, at det rent faktisk er muligt at flytte folk over på cyklen mellem hjem og arbejde.

Jeg indrømmer gerne, at siden jeg fik bil for snart to år siden, så er jeg blevet mere doven, hvad angår ture på cyklen. Faktisk er det sådan, at min veninde forleden sagde til mig, at jeg kunne komme ud til hende til en øl en dag - for hurtigt efter at tilføje, at det nok ikke gik, da jeg ville komme i bilen. Hun bor altså også langt væk. Helt ovre i den anden ende af Albertslund. Og det er mørkt og koldt, når jeg skal cykle over til hende til en kop aftenkaffe. Vi fik et lille grin ud af situationen, men egentlig havde hun ramt et lidt ømt punkt. For bilen er den nemme løsning i mange tilfælde og mine undskyldninger er der nok af.

Faktisk viser forsøg, at supercykelstierne er hurtigere end at køre i bil. Og de nye stier er sikre og giver en god cykeloplevelse. En god sidegevinst er jo, at kroppen samtidig kommer i bedre form og vi alle skåner miljøet ved at tage cyklen. En pendler, der skifter fra offentlig transport eller bil til en cykel, kan også få en ganske stor gevinst ud af det kropsmæssigt. Der er studier, der viser, at bare 15 min. på cyklen om dagen forlænger livet med tre år i gennemsnit.

Der er selvfølgelig også andre aspekter, der gør, at man ikke kan bruge cyklen frem og tilbage fra arbejde, men så kan man heldigvis bare bruge supercykelstierne som udgangspunkt for en ganske almindelig cykeltur. F.eks. sammen med familien. Der er jo masser at se på her på Vestegnen. Jeg ved i hvert fald, at jeg selv skal prøve supercykelstien på Vestegnen en dag. Bare for at opleve (eller genopdage) cykelglæden. Eller forbedre kondien. Det kan kun være en win-win situation.

Onsdag forklædt som mandag!

Dette indlæg kunne også have heddet:

- fridagen der gik i vasken

- en dag i lufthavnen, inkl. terroralarm

- jeg bestod min eksamen

- det endte godt til sidst (det meste)

Det var i hvert fald noget af en dag, den onsdag. Jeg havde fridag og skulle blot et smut i lufthavnen ved frokosttid for at hente mine forældre (som kom hjem fra Afrika). Desværre nåede jeg kun lige ind i lufthavnen, før vi alle blev gennet ud igen pga. bombetrussel. Efter nogle timer kunne vi komme ind igen, blot for at konstatere at den ene kuffert var væk. Så endte med at være hjemme igen efter 3½ time. Så var den dag ligesom gået...

Til gengæld lå der en fin kuvert fra studiet med min eksamenskarakter. Jeg fik et 10-tal og er både glad og lettet. 

Dagen sluttede med aftensmad med mine forældre. Pizza fra Domino's og et glas rødvin. Håber min næste fridag bliver mindre action-fyldt. 

Kaffe?

Tanker om kaffe...

Jeg kan godt lide kaffe. Jeg har svært ved at undvære det faktisk. Nogle dage kan jeg få den ondeste hovedpine, hvis jeg ikke drikker kaffe. 

Det er nu ikke, fordi jeg drikker specielt meget kaffe. Et par krus om morgenen og nogle gange et om eftermiddagen. Det er ikke meget. Til møder og konferencer mv. ryger der dog altid mange kopper kaffe ned. Og i situationer, hvor jeg er virkelig træt. Som på den lange arbejdsdag om torsdagen.

I weekenden kan jeg godt finde på at drikke lidt mere kaffe, men ellers synes jeg, at jeg er god til at supplere med te. Især i efterår/vinter sæsonen. Jeg kan godt drikke kaffen sort, men foretrækker den med mælk. Sukker har jeg aldrig brugt i kaffe. 

Min store 'kaffe-last' er café-kaffe. Nærmere bestemt café latté fra Starbucks eller Baresso. Det er derfor, jeg bruger alt for mange penge disse steder. Mit mindste krav til kaffe er, når jeg er alene hjemme. Så duer pulver-kaffe med mælk helt fint.

Jeg har faktisk sådan en fancy maskine, der kan lave café latté i mit køkken. Og en mælkeskummer. Det er bare ikke helt det samme som Baresso. Jeg synes, det bliver for sødt. Måske er det derfor, at jeg ikke så tit drikker 'latté-hjemme-varianten'. 

Jeg møder nogle gange mennesker, som ikke kan lide kaffe. Det må alligevel være en 'forhindring' i mange sammenhænge, hvor man automatisk bliver budt kaffe. Jeg har til gengæld også en del i min omgangskreds, der er ret så afhængige af kaffe.

'Kaffe skal der til' - en bemærkning, der ofte falder på mit arbejde. Det er ligesom blevet et 'drug' på højde med kage (sukker) og cola. Ja, det er de små glæder, der er i spil hos kommunal ansatte... 

Så ved man, det er mandag...

Mandag morgen med regnvejr, stenslag på bilruden og en ½ times bil-kø på vej til arbejde. Så er det hverdag. I sandhed en mandag, man gerne vil glemme!

Forud-planlagte indlæg

Nogle af mine indlæg skriver jeg på forhånd og så sætter jeg udgivelses-tidspunkt til senere eller dagen efter.

Derfor kom der indlæg på bloggen i dag om jul - og ikke et ord om Paris. Som måske ville have været relevant at skrive lidt om. Indlægget var planlagt fra fredag og jeg opdagede først meget sent omfanget af Paris.

Jeg har dog ikke mange ord om situationen alligevel. Det er forfærdeligt og meget tragisk. Det tror jeg de fleste kan blive enige om. 

Er det allerede jul?

Jeg tændte for tv'et sidste weekend og blev noget forbavset over alle de julereklamer, der kom frem. Så åbnede jeg reklamebunken og blev ligeledes forundret. En tur i det lokale center i går var også en lang jule-påmindelse.

Jeg kan godt lide jul, men ikke i begyndelsen af november. Jeg har købt nogle enkelte adventsgaver til ungerne, men ikke engang begyndt at se på, hvor mange gaver jeg skal købe inden jul.

Jeg ved ikke, hvorfor at jeg i år synes, det er meget anmassende og alt, alt for tidligt. Måske pga. det milde/varme vejr? (Jeg cyklede trods alt i strømpebukser i forgårs og vi har endnu ikke skiftet til vinterdæk på bilen).

Mørket er kommet for at blive...

Så!

Ventetiden er ovre. Stor tak til Fruen i midten for at redde mig.

Nu vil jeg grave mig ned i sofaen med denne bog og en god kop te.

God weekend!

Tirsdag, biotur og en god sandwich

Egentlig troede jeg ikke, jeg skulle komme igennem tirsdagen uden at måtte foretrække hjem under dynen. 

Dagen begyndte nemlig med den ondeste hovedpine, der blev dulmet med masser af kaffe, chokolade og slik i rigelige mængder. Uden den store succes. Så piller måtte på banen. Også uden større virkning. Vand og frokost hjalp lidt. Dybe vejrtrækningen og lidt frisk luft hjalp også hen af vejen. Så heldigvis holdt hovedpinen sig væk, da det grå vejr klarede lidt op om eftermiddagen. 

For jeg skulle nemlig afsted til København lige efter arbejde for at mødes med skønne veninde B. En tur jeg havde glædet mig til og som både kom til at rumme hyggelig venindesnak, café-besøg med mad og en tur i biografen. Vi så 'Kvinden i guld' og den var altså god. Rigtig god. 

Og på vej hjem i toget var der ikke andre problemer end en øm krop efter mandagens træning, en øm fod som driller for tiden og et meget krøllet/kruset hår pga støvregn og det fugtige vejr. 

Jeg klager ikke. Det var en super dejlig tirsdag. 



PS. Meget apropos dette indlæg, så tog jeg ingen foto. Jeg kan dog lige beskrive serveringen på meget fancy café på über-trendy Halmtorvet. Jeg fik min hyldeblomst serveret i syltetøjsglas og min sandwich var fint lagt ved siden af en 'streg' peberfrugt-pesto. Mine pommes frites blev serveret i en mini-friture-indsats (forestil dig en McDonalds friture indsats på størrelse med en knyttet hånd). Mayo og ketchup kom (selvfølgelig) ved siden af i små glaskrukker. Sagen er, at det slet ikke imponerer mig, sådan noget. Det gør smagen til gengæld - og den var god. 

Mad - som vi ikke har fået før

Dette indlæg er en forlængelse af et meget gammelt indlæg, nemlig dette. Jeg prøver stadig at lave nogle nye retter i de uger, hvor børnene er hjemme. Og senest har vi fået disse lækkerier:

Muslinger. Hvorfor er der ingen der har fortalt, at det faktisk er dødnemt at lave - og hurtigt. Vi har faktisk fået det to søndage nu. Som tilbehør til suppen. Det smager fantastisk og er ret billig mad.

Karry-ret - en opskrift med udgangspunkt i Nigella Lawsons Red Curry og den smager super godt. Vi har fået den sidste efterår, men der var den ikke så populær. I løbet af det sidste år er ungerne dog blevet lidt bedre til at spise sammenkogte gryderetter og varme grøntsager, så nu er den tilbage. 

Næste skridt er at prøve en 'alt-i-én' gryde opskrift, som jeg har læst meget godt om. Det både sparer tid og opvask. Den er med på ugens madplan.

Metaltræthed på det perfekte

Jeg har ryddet op i min Instagram og Bloglovin'. Det har jeg gjort, fordi jeg (personligt) oplever en stigende træthed/mæthed på det perfekte. 

Især de foto der ledsager mange blogindlæg/Instagram opslag, er taget med et professionelt kamera - og det er der i og for sig ikke noget galt med. Der hvor filmen knækker for mig, er når billederne altid er opstillede. De er pæne, bevares, men i min optik ikke rigtig et udtryk for det virkelige liv. Eller skulle jeg sige, ikke helt repræsentativt for livets mange facetter. 

Det er klart, at jeg også selv falder i den fælde. Jeg vælger da pæne billeder til både bloggen og Instagram. For det meste... (hvem husker ikke mit søndagsoutfit?!!). Det er heller ikke lort og lagkage, jeg efterlyser. Jeg kan bare ikke identificere mig med en kop kaffe, der altid er stylet med en bog, en blomst og et ryddet bord. Jeg vil også gerne se den virkelige verden nogle gange. Ligesom jeg selv glemmer at tage et fint billede af suppen til bloggen og må nøjes med et billede taget ned i plastik bøtten. 

Og det kan godt være, at der er friske blomster på dit bord hele tiden, men du har dem vel ikke altid stående ved siden af din kaffekop og bogen? Jeg er også klar over, at det handler om mere, for alle dem, der skal leve af bloggen. Så duer kun de professionelle billeder. Jeg har da også fuld forståelse for, at nogle vælger at køre deres sociale platforme sådan.

Alligevel har jeg valgt at rydde lidt op i mine feeds. Jeg trænger til ikke at føle, at jeg bliver slået oven i hoved af det perfekte. Når mit eget er relativt uperfekt (eller bare helt almindeligt). Jeg giver op overfor det perfekte, fordi det prikker til mig - og får mig til at stræbe efter samme metode/udtryk. Og det ønsker jeg i virkeligheden ikke. Jeg ønsker ikke at give et glansbillede af livet her på bloggen og på min Instagram profil. For ja, jeg holder af blomster, madbilleder og kaffe, men ikke hele tiden - og ikke altid som et opstillet billede. 

Blandede bolcher - ligesom i Blogland og Instagram

    

Ventetid

Jeg går og venter på en bog. 

Jeg har bestilt den på biblioteket, men fordi den er relativ ny og på engelsk, så ved jeg ikke, hvor lang tid der går, før jeg får den. I mellemtiden er jeg jo færdig med eksamen og skal have noget at læse i. Ellers kan jeg blive helt... fortabt, på en måde. 

Så har denne uge hurtigt læst en roman på 400 sider, men i den lette genre. Nu mangler jeg noget igen. Og jeg ved bare, at hvis jeg går i gang med en kompliceret eller mangesidet bog, så kommer der besked om, at ventetiden er ovre. 

Så indtil jeg ved noget nærmere, så skal jeg fylde tiden ud med et par andre bøger... Spørgsmålet er bare hvilke? Tror tiden er inde til en tur på biblioteket (igen). 

Solarie-tanker

Forrige uge gik jeg forbi et solcenter. På en af de dage, hvor vejret var gråt og luften fyldt med fin-regn. 

Jeg kom til at tænke på, at jeg ikke havde været i et solarie i rigtig mange år. Før der kom kampagner med hvor farligt det er, var jeg allerede holdt op. Jeg har aldrig dyrket solarie meget, men mere taget nogle gange om efteråret/vinter eller op til sol-ferier. 

Men på sådan en grå eftermiddag, med kulde og rusk, så kom jeg til at savne den varme, som kommer helt ind i knoglerne, når man bliver gennemvarmet af solariet. 

Jeg gik ikke derind, selv om jeg var fristet. Bare en enkel gang med varme. Huskede dog også de mange gange, hvor det var ubehagelig varmt. Og de gange, hvor min hud blev rød af for meget sol. 

Så jeg kommer nok ikke til at gå i solarie fremover. Det er lagt på hylden. Men derfor kan jeg godt savne det. Bare lidt. På de grå, regnfulde og kolde dage.

Glæden ved at blive husket

I går skrev min veninde til mig, om jeg ville med til foredrag i næste måned. Og i morges stak min kollega hovedet ind og spurgte, om jeg ikke gik med til fredagsbar (J-dag) i eftermiddag sammen med hende.

Jeg har sagt ja til begge dele. Det der gjorde mig rigtig glad, var at andre tænkte på mig - og inviterede mig indenfor. Det får mig til at føle 'set'. 'Husket' om man vil. 

Sociale relationer betyder meget for mig, trods jeg er lettere introvert. Der er heller ikke nogen tvivl om, at J-dagen for mig IKKE ender med en tur i byen, men snarere med en tur på sofaen med tv og tæppe. 

God weekend til jer alle!

Om kunst

Jeg kan godt lide at se på kunst og hele den der følelse af at gå på museum, men desværre får jeg det ikke gjort så tit (Du kan læse om mit besøg på Arken i foråret her).

Nedenfor er ugens indlæg fra lokalavisen. Det handler netop om kunst (kan også læses online her).

Kender I det med at stå på et kunstmuseum, kigge på et maleri eller en skulptur og derefter tænke: »det der, det kunne en 3-årig sgu have lavet lige så godt«? Eller kender I også den følelse nærmest at få fødderne slået væk under én af bar beundring over, at der findes mennesker, der kan frembringe noget så smukt?

Personligt har jeg en ret bred smag, når det kommer til kunst. Jeg kan godt lide at se på forskellige ting og blive påvirket af noget, andre har frembragt. Jeg er absolut ikke selv »kunstkender«. Men jeg ved, hvad jeg synes om og hvad der i mine øjne er knap så god kunst.

Kunst er en meget individuel størrelse og én ting er sikkert. Kunst skal helst opleves »live«. Det er der heldigvis også mulighed for herude på Vestegnen. Det er f.eks. bare at tage en tur på kunstmuseet Arken ved Ishøj Strand eller et smut forbi Heerup Museum i Rødovre.Når jeg er på Arken i Ishøj, så slår det mig altid, hvor meget forskelligt kunst, der egentlig er der. De har de faste udstillinger, som virkelig spænder over et bredt spekter. Der er så at sige noget for ethvert publikum. Dertil kommer de forskellige tema-udstillinger eller enkelte kunstnere, der udstilles. Her i efteråret/vinteren er det Wiinblad. Ham, som de fleste på min årgang, kender fra deres barndom, hvor især platter med hans motiver var meget populær udsmykning i mange hjem.

Men kunst er jo ikke kun kunst på et museum, men også kunst i hverdagen. Det er vi også beriget med på Vestegnen. Mange cykeltunneller i vores område er udsmykket med fine malerier og der findes desuden lokale kunsttiltag i mange af kommunerne. Det er svært at bevæge sig rundt på Vestegnen uden at se fine skulpturer, som står flere steder. Nogle er abstrakte og forestiller kun det, som seeren vil have og oplever, mens man andre steder har kunsten som vartegn for den enkelte by.

Vores børn lærer om kunst allerede i daginstitutionerne og skolen og vokser op med kunst, som en hel naturlig del af deres hverdag. Kunst er nemlig ikke noget ophøjet eller finkulturelt. Alle har lov til at se og høre og røre kunsten. Og hvem skal så afgøre, hvad der er god kunst og dårlig kunst på Vestegnen? Det skal vi alle! Så længe vi gider gå ud og se på den, tale om den og have en mening om den. Om det så er en positiv eller negativ en af slagsen.

Opfølgning på at holde kiloene nede

Det går da meget godt. 

Allerede 4. november og jeg har spist onsdagssnegl i morges. Dog kun en halv!

(Der kan forekomme ironi i dette indlæg...)

Nem kage på en grå mandag

Mandag havde jeg, trods opgavestress, lovet yngstesøn at lave 'kop-kager' med ham og hans kammerat.

Jeg havde googlet en opskrift på forhånd og så fik de to drenge lov til at røre, mens jeg hældte ingredienser i. En hurtig tur i microovnen, mens de rørte glasur og så var kagerne færdige. 

Helt ærligt, hvorfor har jeg aldrig lavet det før? Det er jo super let og hurtigt og ifølge drengene smagte kagen også rigtig godt.

Fordelen er, at jeg ikke skal lave en hel kage, som egentlig aldrig når at blive spist herhjemme. Mest fordi ældstesøn og jeg ikke rigtig er til (chokolade)kage. 

Tror dog ikke det er sidste gang, vi laver disse hurtige kager...

Kagerne blev pyntet med glasur og choko-krymmel

Bekymringer der aldrig blev til noget

Jeg indrømmer det gerne. Jeg er slem til at falde i 'stress-gryden', simpelthen ved at bekymre mig/stresse over ting, som endnu ikke er sket. Ikke de store ting, som krig eller dødsfald, men mere de daglige udfordringer. Der hvor koordineringen er i højsædet og et blik på min kalender, kan give mig helt ondt i maven. 

Som i dag, hvor jeg SKAL skrive min eksamensopgave færdig. Jeg har fri til at gøre det. Jeg planlægger en stille morgen, hvor jeg i ro kan komme i gang. Yngstesøn afleveres uden stress. Ældstesøn skal møde sent og kan derfor sove længe og vi kan sidde over en kop te og morgenmad. 

Alligevel ender jeg med at få ondt i maven. Stress over opgaven (selvfølgelig), men også stress over ugens program, som er temmelig pakket med træning (ikke min), konfirmations-forberedelse, lektielæsning, deadline på arbejdsopgave, kørsel, madlavning og tøjvask. Og alle de ting, jeg ellers skal huske.

I stedet for at nyde, at jeg har tid til min opgave i dag, så kan jeg mærke stressen krybe ind under min hud og jeg har svært ved at fastholde nuet. I mit hoved kværner tankerne rundt om, hvordan jeg skal få enderne til at mødes. 

Og det skal jo nok gå. Det går. Men hele tiden med til- og fravalg. Og jeg ved når fredag eftermiddag rammer, så er jeg kørt helt ned. Drømmer allerede om at kollapse på sofaen. Og bare sove. Og slappe af. Og håbe på bedre tider...


PS. Opgaven er næsten klar til aflevering og jeg øver mig i at trække vejret normalt.