Om kunst

Jeg kan godt lide at se på kunst og hele den der følelse af at gå på museum, men desværre får jeg det ikke gjort så tit (Du kan læse om mit besøg på Arken i foråret her).

Nedenfor er ugens indlæg fra lokalavisen. Det handler netop om kunst (kan også læses online her).

Kender I det med at stå på et kunstmuseum, kigge på et maleri eller en skulptur og derefter tænke: »det der, det kunne en 3-årig sgu have lavet lige så godt«? Eller kender I også den følelse nærmest at få fødderne slået væk under én af bar beundring over, at der findes mennesker, der kan frembringe noget så smukt?

Personligt har jeg en ret bred smag, når det kommer til kunst. Jeg kan godt lide at se på forskellige ting og blive påvirket af noget, andre har frembragt. Jeg er absolut ikke selv »kunstkender«. Men jeg ved, hvad jeg synes om og hvad der i mine øjne er knap så god kunst.

Kunst er en meget individuel størrelse og én ting er sikkert. Kunst skal helst opleves »live«. Det er der heldigvis også mulighed for herude på Vestegnen. Det er f.eks. bare at tage en tur på kunstmuseet Arken ved Ishøj Strand eller et smut forbi Heerup Museum i Rødovre.Når jeg er på Arken i Ishøj, så slår det mig altid, hvor meget forskelligt kunst, der egentlig er der. De har de faste udstillinger, som virkelig spænder over et bredt spekter. Der er så at sige noget for ethvert publikum. Dertil kommer de forskellige tema-udstillinger eller enkelte kunstnere, der udstilles. Her i efteråret/vinteren er det Wiinblad. Ham, som de fleste på min årgang, kender fra deres barndom, hvor især platter med hans motiver var meget populær udsmykning i mange hjem.

Men kunst er jo ikke kun kunst på et museum, men også kunst i hverdagen. Det er vi også beriget med på Vestegnen. Mange cykeltunneller i vores område er udsmykket med fine malerier og der findes desuden lokale kunsttiltag i mange af kommunerne. Det er svært at bevæge sig rundt på Vestegnen uden at se fine skulpturer, som står flere steder. Nogle er abstrakte og forestiller kun det, som seeren vil have og oplever, mens man andre steder har kunsten som vartegn for den enkelte by.

Vores børn lærer om kunst allerede i daginstitutionerne og skolen og vokser op med kunst, som en hel naturlig del af deres hverdag. Kunst er nemlig ikke noget ophøjet eller finkulturelt. Alle har lov til at se og høre og røre kunsten. Og hvem skal så afgøre, hvad der er god kunst og dårlig kunst på Vestegnen? Det skal vi alle! Så længe vi gider gå ud og se på den, tale om den og have en mening om den. Om det så er en positiv eller negativ en af slagsen.