onsdag den 11. november 2015

Tirsdag, biotur og en god sandwich

Egentlig troede jeg ikke, jeg skulle komme igennem tirsdagen uden at måtte foretrække hjem under dynen. 

Dagen begyndte nemlig med den ondeste hovedpine, der blev dulmet med masser af kaffe, chokolade og slik i rigelige mængder. Uden den store succes. Så piller måtte på banen. Også uden større virkning. Vand og frokost hjalp lidt. Dybe vejrtrækningen og lidt frisk luft hjalp også hen af vejen. Så heldigvis holdt hovedpinen sig væk, da det grå vejr klarede lidt op om eftermiddagen. 

For jeg skulle nemlig afsted til København lige efter arbejde for at mødes med skønne veninde B. En tur jeg havde glædet mig til og som både kom til at rumme hyggelig venindesnak, café-besøg med mad og en tur i biografen. Vi så 'Kvinden i guld' og den var altså god. Rigtig god. 

Og på vej hjem i toget var der ikke andre problemer end en øm krop efter mandagens træning, en øm fod som driller for tiden og et meget krøllet/kruset hår pga støvregn og det fugtige vejr. 

Jeg klager ikke. Det var en super dejlig tirsdag. 



PS. Meget apropos dette indlæg, så tog jeg ingen foto. Jeg kan dog lige beskrive serveringen på meget fancy café på über-trendy Halmtorvet. Jeg fik min hyldeblomst serveret i syltetøjsglas og min sandwich var fint lagt ved siden af en 'streg' peberfrugt-pesto. Mine pommes frites blev serveret i en mini-friture-indsats (forestil dig en McDonalds friture indsats på størrelse med en knyttet hånd). Mayo og ketchup kom (selvfølgelig) ved siden af i små glaskrukker. Sagen er, at det slet ikke imponerer mig, sådan noget. Det gør smagen til gengæld - og den var god. 

10 kommentarer:

  1. Der har jeg også spist og det er lækker mad. Jeg synes ny den der mini-friture-metalkurv fritterne serves i er vildt sød. Jeg har set en der ligner i Tigerbutikken og må muligvis ha' den:) Lyder som en skøn veninde tur:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Mette - det er godt gjort, at du ud fra beskrivelsen ved hvor det er - og du bor jo ikke lige i nærheden ;-) jeg som er i Kbh relativ tit har derimod aldrig sat mine ben på 'det nye' Halmtorv før i tirsdags, hahaha... nå men jeg er også bare så forvænt med mærkelige påfund at jeg slet ikke er til at imponere med noget... kh. Birgitte

      Slet
    2. hi hi det er nok fordi, at når jeg endelig er København (boede på Vesterbro i 5 år for 14 år siden inden jeg flyttede til London) så mødes jeg med veninder og sådan. De tager mig med rundt til nye steder og det sted du beskriver, lyder som et sted vi sad en sommeraften for 2 år siden. Kan selvfølgelig godt være jeg tager fejl men tror det ikke. Ville ikke hjælpe med navnet, da jeg ikke aner hvad stedet hedder. Gættede udelukkende ud fra din gode beskrivelse:)

      Slet
    3. @Mette - ah så forstår jeg. Jeg har nok bare ikke nogle hippe Kbh-veninder ;-) eller, altså veninde B havde været der før, så derfor endte vi der (hun er nu heller ikke københavner). Helt sikkert samme sted. Kh. Birgitte

      Slet
  2. Godt hovedpinen holdt sig væk. Og at du fik en skøn dag sammen med veninde B :o)
    Til trods for dit nylige indlæg, ville jeg nu gerne at du en anden gang tager foto - ikke for det perfektes skyld, men fordi serveringen lyder helt grotesk for mig - så jeg ville da virkelig gerne have set, hvor meget man kan gøre ud af et glas saft, en sandwich og nogle fritter :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Liv - jeg foto-dokumenterer næste gang ;-) ellers kan du se glassene her: http://www.barlife.dk/drikkeglas-mason-4stk.html og fritte-gryde her: http://jyskestorkokken.dk/product/friturekurv-mini-9145/
      Kh. Birgitte

      Slet
    2. Tak for links. Hmmmmm ... måske virker det mere imponerende i en sådan sammenhæng-agtig ting med indhold?

      Slet
    3. @Liv - det tror jeg også. Jeg lover at tage billede næste gang ;-) hahaha... kh. Birgitte

      Slet
  3. Haha, er vild med foto-forklaringen - jeg ser det leeeeeevende for mig :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. @Anne - hahaha, godt, så har jeg da lidt gode beskrivelses-evner. kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...