Glædelig 5. december

I dag er jeg på vej en tur til Odense, da min kusine skal giftes og hendes lille datter døbes. (Dette indlæg er et af dem, som jeg har forberedt i forvejen - jeg sidder ikke og skriver i bilen). Håber det bliver en hyggelig dag helt efter deres hoved - og en glædelig 5. december. 

Denne uge har jeg igen haft et indlæg i lokalavisen. Egentlig var det alt for lidt plads til emnet, som var ensomhed. For der findes så mange individuelle facetter til emnet. Jeg valgte dog at skrive indlægget (og lade mig begrænse af pladsen) fordi det er vigtigt. Vigtigt at vi taler om det og det ikke er et tabu. Læs indlægget online her eller nedenfor...

Nogle mennesker kan godt lide at være alene. Andre mennesker absolut hader det. Og så er der den følelse af, at være alene, selv om man faktisk er sammen med andre. Generelt er ensomhed noget skidt. Det kan vi vist alle godt blive enige om. Alligevel så føler mange mennesker sig ensomme.

Det kan være i mange forskellige situationer. Hvis man er fraskilt og de dage, hvor børnene er hos den anden forældre, er meget lange og ensomme. Eller når man er single og ser andre par kysse og holde i hånd. Det kan puste til følelsen om at være ensom. Hvis man ser på Facebook, at alle ens venner er ude og have det sjovt og man selv sidder alene hjemme, så kommer ensomheden ganske stille snigende. Eller når man som ældre og enke skal spise alene. Her rammer ensomheden voldsomt.

Den kommende juletid sætter for alvor ensomheden i fokus. Mange mennesker er alene i juletiden. Nogle har selv valgt det, mens jeg tror de fleste gerne vil være sammen med andre mennesker. Juletid er en tid, hvor mediebilledet ofte er præget af stemninger med familie og venner. Hvor mange mennesker der egentlig sidder alene hjemme og er ensomme, og for hvem 'den søde juletid' er alt andet end sød, er svært at sige. Ensomhed kan jo også godt være en følelse, der kommer og går. Altså ikke nødvendigvis en permanent tilstand. Vi kan kun gøre noget ved ensomheden, ved at tale om den. Tale sammen og sige det højt.

Det handler om at bryde vanerne og måske komme lidt ud blandt andre. Og for os andre handler det om at møde andre mennesker med et mere åbent sind. Det er ikke sikkert at den ældre, der går i centeret for at handle i supermarkedet i ulvetimen, virkelig mangler dagligvarer. Måske er de bare ensomme og vil gerne føle sig som en del af fællesskabet. Det er dog præcis de situationer, der til tider skaber irritation hos forældre med små børn. Men måske kommer de ældre bare for stadig (eller igen) at føle sig som en del af noget fælles. For ikke at sidde i tusmørket. For ikke at være ensomme.

Ensomhed er en helt almindelig følelse, men stadig en del tabulagt. Det er også et stigende problem, men med et øget fokus kan vi alle hjælpe til med at åbne op for snakken og bekæmpe ensomheden. Så et juleønske for os alle på Vestegnen kunne jo være at række hånden ud til de folk, der er ensomme.