mandag den 21. december 2015

Sikke en weekend...

Weekenden har været fyldt med aftaler og ting, jeg har skulle lave. Så jeg beklager de lidt lange svartider på de forrige indlæg. Jeg sætter stor pris på, at I kommenterer mine indlæg og skulle have svaret alle nu. Ellers giv lyd!

Jeg havde fri fredag og var booket op med vasketur og frisøraftale, inden jeg hentede ungerne efter skole. De havde meget kort dag pga. juleafslutning. Så vi spiste frokost sammen - running sushi efter deres valg. Ikke dårligt at vi alle tre er vilde med sushi. Bagefter gik turen i biografen for at se den nye Star Wars film. Til jer, som skal se den her i julen - glæd jer! Det er en fantastisk film. 
Nogle har efterspurgt det pyntede træ. Det er her. Komplet med u-koordineret pynt og farvetema.

Fredag aften gik med at lave konfekt. En tradition vi har haft igennem mange år, hvor ungerne og min far går i køkkenet og laver hjemmelavet konfekt. I år havde ældstesøn og jeg dog købt ind til en mere 'professionel' omgang, efter inspiration fra bogen 'Hey! Det er hjemmelavet konfekt'. Opskrifterne i bogen er ret simple at gå til og kan varmt anbefales. 

Pistacie-prikker

Daim-stykker

Lakridster


Lørdag stod den på julegaveindkøb og trods rigtig mange mennesker og en del besvær med at få de rigtige gaver, så nåede jeg i hus lørdag aften. 

Kaffe-pause i juleshoppingen


Søndag tog kæresten og jeg en tur på Strøget og i Tivoli. Det gjorde lidt ved julestemningen. Og hjalp med at få mig lidt ned i tempo. Tivoli var flot pyntet som altid, dog mangler den rigtige sne lidt.


Total farve-koordineret juletræ


Kunstig sne må der til

I dag skal der planlægges de sidste indkøb inden jul. Så er jeg næsten på plads - og klar til juleferie onsdag eftermiddag.

God mandag aften - og glædelig 21. december...










10 kommentarer:

  1. Det lyder som rigtig hyggelig juletravlhed, Birgitte! Jeg ville gerne lige importere dig hjem til mit køkken... Kan man det, sådan på timebasis? God jul til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. @Mor-monster - det kan man godt, hvis bare du selv køber den hundedyre marcipan ;-) og giver en kop kaffe (bor du i nærheden af mig mon?)... God jul til dig og dine også. Kh. Birgitte

      Slet
  2. Det lyder og ser så hyggeligt ud, Birgitte. Jeg har aldrig set en Star Wars film, til trods for at går op og ned af mennesker, der er vilde med Star Wars.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Christina - jeg elsker Star Wars og det var en stor del af min og min brors barndom. Så selvfølgelig skulle jeg se den ;-) kh. Birgitte

      Slet
  3. Sikke en masse (hyggelig) juletravleri. Håber de næste 2 arbejdsdage også bliver hyggelige, så du kan gå på juleferie i fantastisk humør :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Liv - har en tjans tilbage i dag... den værste... indkøb i Netto (alle de ting, der var udsolgt på Nemlig) - og i morgen hygger vi på arbejdet med fælles frokost. Kh. Birgitte

      Slet
  4. Fint juletræ og lækker konfekt:o) Elsker Tivoli i julen men bor langt væk til at kigge forbi bare sådan:) Rigtig glædelig jul og jeg håber de sidste dage er hyggelige på job:)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Mette - der er også altid så mange mennesker i Tivoli, så det kræver til tider en overvindelse at gå derind ;-) også god jul til dig og dine. Kh. Birgitte

      Slet
  5. Sikke nogle hyggelige billeder og hvor er din konfekt bare blevet flot :)
    Mange glædelige julehilsner,

    http://nikkilund.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. @Nikki - mange tak, det var nu et godt samarbejde mellem mig og min store søn på 14 :-) glædelig jul til dig også. Kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...