Denne artikel var min veninde B sød at sende til mig engang i december. Den rammer meget godt ind i mig. Jeg genkender mig selv. Det til trods for, at jeg faktisk alle dage har haft udadvendte jobs, hvor man ikke kunne slippe for telefonbetjening. Og jeg faktisk har en del veninder, som ikke fungerer på den måde.
Jeg vil dog sige, at jeg er stor tilhænger af, at mødes 'ansigt-til-ansigt' og det til enhver tid kan erstatte den 'elektroniske' kommunikation. Men jeg er til tider også mere sjov på skrift end i den virkelige verden.
Uddrag fra artiklen:
Begrebet ’textrovert’ er dukket op de senere år og er en sammensmeltning af ’introvert’ og ’texting’ på engelsk. Det bliver indtil videre mest brugt for sjov. Der er ikke forsket så meget på området endnu, men textrovert skal forstås således, at man bedre kan lide at tale sammen via tekst. At man har det bedre med at tage samtalen skriftligt end fjæs til fjæs eller over telefonen.
Nu har jeg ikke læst hele artiklen - kunne ikke lige huske mit password til Politiken. Men jeg har det lidt på samme måde. Om aftenen, hjemme i sofaen, vil jeg helst bare side og være. Måske med computeren i skødet, som nu. Men det er jo også dér, hvor jeg har bedst tid til at tale med familie og venner og svarer på SMS'er, men jeg er bare ikke så god til det. Jeg orker ikke…
SvarSletOg jeg har altså ret store forventninger til din humor, hvis vi en dag skulle mødes face to face - så ved du det :-)
@Finurligt - åh havde glemt det med, at man nu skal bruge login til Politiken... Men altså, jo det handler også om, at man foretrækker den skriftlige kommunikation (sms, IG, FB mv.) frem for at ringe sammen. Og være virkelig dårlig i et rum med fremmede mennesker, men virkelig god når det kommer til skriftsprog.
SletUh, sikket pres med dine forventninger ;-) nu må vi se, om vi støder ind i hinanden i 2016. Kunne være hyggeligt. Kh. Birgitte
jeg har ikke lige læst det hele men tror jeg ved, hvad det handler om. Ellers må du rette mig:) Jeg er ikke ret go' til telefonsamtaler. Vil helst skrive eller tale ansigt til ansigt:o)
SvarSlet@Mette - det er lige det, som artiklen handler om. Og egentlig også om dem, som ikke er gode i store festligheder, selv om de er mege gode 'på tryk'. Kh. Birgitte
SletJeg har ikke læst artiklen, men synes det er et fantastisk udtryk! Jeg er helt klart textrovert, er fan af det udtryk! I virkeligheden er jeg jo meget introvert, og synes det er helt fint. Jeg ser det ikke som en diagnose eller som en undskyldning for mig selv, men som en afklaring, der gør der lettere for mig at passe på mig selv.
SvarSletKærligst, mig.
@Mor-monster - jeg er faktisk også en del introvert. Og helt klart textrovert. Men det sagt, så har jeg ikke noget imod at mødes med andre face-to-face. Der kan man bedre undgå 'misforståelser', som der kan komme på skriften. Kh. Birgitte
SletJeg er SÅ textrovert og er til tider nærmest bange for telefonen. Især, hvis jeg skal tale med mennesker, jeg ikke kender. Jeg får derimod ret god energi af at mødes face-to-face med nye mennesker - og erindrer også, at du var ret god til det, dengang vi sås til kaffe ;-)
SvarSlet@Øglemor - jeg er bedre på to-mands hånd og i små selskaber end i større forsamlinger, men altså - jeg arbejder på det med smalltalk og prøver mig selv af nogle gange. Mit indtryk fra kaffe dengang er, at vi nok ligger tæt op ad hinanden ;-) kh. Birgitte
SletSynes de der telefonsamtaler er så hyggelige - når der er tid, og når det er en veninde der er i den anden ende af røret naturligvis. Fremmede taler jeg helst ikke i telefon med. Og da slet ikke hvis det er mig der skal ringe op ;o)
SvarSlet@Liv - jeg er slet ikke god til det. SMS er for mig langt bedre (og uforpligtende), men kender masser af mennesker, der taler i telefon med venner/familie flere gange om ugen. Det er bare ikke mig ;-) kh. Birgitte
SletHaha, bingo! Det "fejler" jeg vist også.
SvarSlet- Anne
@Anne - du er ikke alene ;-) kh. Birgitte
SletJeg talte virkelig meget i telefon i mine unge dage - før sms'erne kom til (mimre mimre). Der var jeg også single og havde nok større behov for selskab. Det sagt elskede jeg dog allerede dengang at udtrykke mig på skrift og havde flere pennevenner (fååårk, jeg lyder jo som et levn fra en helt anden tid - jeg er 42).
SvarSletI dag er jeg KLART textrovert. Bevares, jeg kan godt lidt at møde venner, og jeg har ikke samme skræk for at ringe til fremmede, som jeg havde, da jeg var yngre. Men jeg har travlt fra morgen til aften med job og børn og hverdag, og jeg gider ikke bruge tid på at tale i telefon. Det VÆRSTE er, når nogen ringer og vil sludre, og jeg endelig har fået tid til at sætte mig ned og nyde stilheden / gøre noget jeg vil - især den der times tid, jeg har om aftenen, når ungerne er lagt. Næh, må jeg til enhver tid bede om sms, Messenger eller snapchat!
@Modedullen - jamen vi er jo næsten lige gamle - og jeg var lige som du beskriver. Især havde jeg mange pennevenner. Og nu, ja, send mig en sms, så svarer jeg gerne med det samme. Ringer du... åh så skal det bare være hurtigt overstået. Godt at vi er flere. Er det mon et udbredt fænomen i vores årgange? Kh. Birgitte
Slet