torsdag den 11. februar 2016

Forskellige madvaner

Jeg har ret forskellige madvaner.

De uger, hvor børnene er hjemme, står den på fast madplan. 

De uger, hvor de ikke er - ja, der får kæresten og jeg en del 'uplanlagt' aftensmad. Ofte har jeg en aftale i ugens løb, så jeg ikke spiser hjemme - eller har gæster til mad (Det er selvfølgelig planlagt) eller lang arbejdsdag

Så vi kan godt løbe lidt rundt i de samme (nemme) retter: sandwich med chorizo og ost, rugbrød med skinke og spejlæg, tapas, cup-nudler, måltidssalater (de færdige fra Brugsen) og take-away i form af Domino's og sushi. 

Færdig-pasta-ret, slet ikke dårlig

Lige så meget som jeg går op i, at vi med børnene spiser varieret og grønt, lige så meget er der 'frit spil', når de er væk. Jeg er absolut ikke hellig og spiser gerne en kop Knorr spaghetti til aftensmad. Trods jeg ved, at det ikke er særlig sundt eller nærende. 

Jeg dækker mig dog ind under, at både kæresten og jeg har kantineordning og får ofte varm mad til frokost. Derfor er behovet for varm aftensmad ikke så stort. Plus at vi tit har pakket dagene, så man virkelig ikke gider gøre det store nummer ud af mad. 

Jeg har droppet, at have dårlig samvittighed over det. Jeg har heller ikke altid energi til at lave større retter, når vi kun er to. Heldigvis er det snart forår og så skal vi i gang med at spise noget salat til aftensmad. Det er vi nemlig ikke så dårlige til!

6 kommentarer:

  1. Selvom vi har børnene hele tiden, så har vi også lettere løsninger på programmet fra tid til anden. Madder, rester fra dagen før eller pasta med ost og/eller ketchup kan altså sagtens være aftensmad på en doven dag - også mest 7 om bordet. Hvis Nils og jeg havde flere alene aftener ville vi formentlig spise en del ude :-). Kh D

    SvarSlet
    Svar
    1. @Dorte - da jeg var alene med to små børn fik vi også en del risengrød/øllebrød/pasta med smør og riveost... Kæresten og jeg spiste også en del ude før i tiden, nu er økonomien ikke helt til det længere ;-) kh. Birgitte

      Slet
  2. Jeg synes det lyder helt fantastisk!! Jeg ville ønske jeg var ligeså cool som du er på det område! Sagde hende, der lever af frysefritter... Og selvom vi af og til (...) selvf. også lever af andet, tæsker vi alt for ofte rundt i de samme retter. Og jeg længes ofte efter helt at kunne skippe madlavningen som in the good old days før ungerne kom til, og jeg levede af toast. OG risifrutti. Gud nåde og bedre det..... Suk.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Skøreliv - åh toast... elsker det, får det aldrig! Før børn levede jeg (stadig) af nudelsuppe ;-) og pommes frites - elsker dem fra frost. Kh. Birgitte

      Slet
  3. Vi har også dovne dage og vores unger får måske lidt for tit pasta og frysefritter... Men de klare den, håber vi. Sejt du kan holde madplan når ungerne er hjemme:o) Go' weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Mette - de klarer den helt sikkert! ;-) Jeg tror, at jeg bruger så meget energi på ungerne og madplan og sund mad i den uge de er her, så den anden uge gider jeg virkelig ikke det store (i går fik vi f.eks. færdigkøbt salat med rejer fra Brugsen). Kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...