Er du en udsætter?

Det spørgsmål mødte mig fredag før vinterferien, da jeg fortalte min massør/kosmetolog, at jeg endnu ikke havde pakket til ferie (som begyndte kl. 14,45 samme dag) og at jeg også lige skulle nå en masse andre praktiske ting inden.

Ja, jeg er en udsætter. Med nogle ting altså. Andre ting kan jeg sagtens få fra hånden med det samme. Der kan være langt fra tanke til handling hos mig - og der kan være kort.

F.eks. ville jeg sortere i mit tøjskab. Det nåede jeg at tænke på et par aftener. For så (endelig) at gøre det, bruge en times tid og komme i mål med 3 store poser, som skal videre til andre. Plus en masse sokker og underbukser, der røg direkte i skraldespanden.

Ofte handler det også om, at jeg i virkeligheden ikke gider opgaven. At den måske virker uoverskuelig og ikke særlig sjov. Så skyder jeg den. Til aller-sidste øjeblik. Eller prøver at fortrænge den, så længe det kan lade sig gøre (her snakker vi primært rengøring). 

Jeg har også favorit-opgaver. Jeg har f.eks. ikke noget imod at vaske tøj, men hader at vaske gulv. Når jeg først kommer i gang med vinduespudsning eller rengøring af bad, så går det også ok. Skal bare lige tage mig sammen først.

Her i påsken kan jeg mærke, at jeg udsætter bloggen. For egentlig gider jeg ikke slæbe computeren frem og lave indlæg. Eller finde ud af, hvordan man sætter billeder ind, når jeg blogger fra mobilen. Så indtil videre bliver det udsat (har også en lille opgave til skolen, jeg skal i gang med - og den kan ikke udsættes!).

God påske derude...